Har du nu husket, at det er Mors Dag på søndag?
Din mor fortjener altså lidt ekstra kærlighed, for hun har jo trods alt født dig og sikkert gjort en masse for dig gennem hele livet.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at hun kan huske, hvad det nu lige er, du hedder – hjernen kan nemlig godt komme til at bytte rundt på navne, så dine forældre igen og igen kalder dig din brors, søsters eller hunds navn i stedet for det, de ellers engang har bestemt sig for, at du skulle hedde.
Men der er altså ingen grund til, at du føler dig mindre elsket eller bliver fornærmet, hvis din kære mor (eller far) igen kalder dig din brors navn i stedet for dit eget – det er nemlig bare hukommelsen og formentlig kærlighed, der er på spil.
Hukommelsen associerer sig frem til informationer
I ugens afsnit af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvordan det kan være, at vi kommer til at bytte rundt på navnene på de mennesker, vi holder af.
\ Om Brainstorm sæson 2
‘Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Derfor har de allieret sig med Thomas Alrik Sørensen, som er lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.
Thomas fortæller, at hjernen er nødt til at kategorisere al den information, den møder i verden, så den kan overskue og adskille dem fra hinanden.
Og selvom det ville være smart, hvis den kunne indeksere alting efter specifikke karakteristika og skabe sig et helt ordnet kartotek af viden, så er det altså ikke det, den gør.
I stedet, fortæller Thomas, lagrer og kategoriserer den informationer ud fra associationer og sanseindtryk – hjernen er altså et netværk af associationer, hvor de ting, vi relaterer til hinanden, er placeret tættere på hinanden i systemet.
Det er derfor, du tit kan komme i tanke om navnet på den der gode sang ved at tænke på, hvornår du hørte den, hvem du hørte den med, og hvad du lavede imens – hjernen tager altså en tur gennem sit associationsnetværk, og vupti, så kan du huske titlen.
»Fido, nej, hov, Carsten!«
Det er i associationsnetværket, vi også finder forklaringen på, hvorfor din mor ikke engang kan skelne mellem navnene på sine egne børn.
For kigger man ind i din mors hjerne, ligger dig og dine søskende formentlig tæt på hinanden i hendes associationsnetværk, fordi hendes tætte, familiære relation og måde at interagere med jer på minder om hinanden.
Og når associationerne er så ens, kan hendes hjerne godt komme til at fiske det forkerte navn op af den kasse, der står ‘mine elskede børn’ på.
Hvordan du så skal have det, når hun kalder dig Fido, er en anden sag – men det skyldes altså, at hunden også er endt i hendes nære, familiære kategori.
Til gengæld fortæller Thomas Alrik Sørensen, at kattens navn ikke på samme måde bliver forvekslet med menneskers, som hundens gør, i de studier, man har lavet.
Men om det er undersøgt helt til bunds eller blot er endnu et hetz mod os kattemennesker, ved man ikke med sikkerhed.
Står du og mangler en gave til din kære, navneombyttende mor til Mors Dag her på falderebet, så har vi selvfølgelig din ryg – send hende blot et link til det nye Brainstorm-afsnit, så skal du nok blive populær, Carsten-Vuffi-Louise!