Inflammation: Hvad sker der i kroppen, når betændelse opstår?

Når kroppen bekæmper en infektion, udvikler vi feber.

Hvis vi har gigt, gør leddene ondt.

Hvis vi bliver stukket i hånden af en bi, svulmer hånden op og bliver stiv.

Det er altsammen tegn på betændelse - også kaldet inflammation - i kroppen.

Vi er begge to immunologer, der studerer, hvordan immunsystemet reagerer i forbindelse med infektion, vaccination og autoimmunsygdomme, hvor kroppen begynder at angribe sig selv.

Selvom betændelse almindeligvis er forbundet med smerte koblet til en skade eller de mange medfølgende sygdomme, er betændelse en vigtig del af den normale immunrespons.

Problemerne opstår, når denne normalt nyttige funktion overreagerer eller bliver i kroppen længere end nødvendigt.

Hvad er inflammation?

Generelt refererer inflammation eller betændelse til alle aktiviteter i immunsystemet, der opstår, når kroppen forsøger at bekæmpe potentielle eller reelle infektioner, fjerne giftige molekyler eller komme sig efter fysisk skade.

Der er fem klassiske fysiske tegn på akut betændelse: Varme, smerte, rødme, hævelse og funktionstab.

Mindre alvorlig inflammation resulterer måske ikke engang i mærkbare symptomer, men den underliggende cellulære proces er den samme.

Immunforsvarets store våben-arsenal

Tag for eksempel et bistik.

Immunsystemet er som en militær enhed med en bred vifte af 'våben' i sit arsenal.

Hvis immunsystemet fornemmer toksiner, bakterier og fysiske skader fra stikket, udsender det forskellige typer immunceller til stedet, hvor vi blev stukket, blandt andet T-celler, B-celler, makrofager og neutrofile leukocytter.

B-cellerne producerer antistoffer, som kan dræbe alle bakterier i såret og neutralisere toksiner fra stikket. Makrofager og neutrofile leukocytter opsluger bakterier og ødelægger dem.

T-celler producerer ikke antistoffer, men dræber de virusinficerede celler for at forhindre virusspredning.

Derudover producerer immuncellerne hundredvis af forskellige molekyler kaldet cytokiner - signalproteiner af stor fysiologisk betydning - som hjælper med at bekæmpe trusler og reparere skader på kroppen.

Men ligesom ved et militærangreb kommer betændelse med følgeskadevirkninger.

Dræber også en del sunde celler

Cytokinerne, der hjælper med at dræbe bakterier, dræber også en del sunde celler.

Andre lignende medierende molekyler får blodkar til at lække, hvilket fører til ophobning af væske og tilstrømning af flere immunceller.

Denne følgeskadevirkning er årsagen til udviklingen af hævelse, rødme og smerte omkring et bistik eller efter en vaccine mod influenza.

Når først immunsystemet har bekæmpet en infektion eller et angreb af fremmede organismer - hvad enten det er giftstoffet i et bistik eller et kemikalie fra miljøet - tager forskellige dele af den inflammatoriske reaktion over og hjælper med at reparere det beskadigede væv.

Efter et par dage har kroppen neutraliseret giften fra stikket, fjernet eventuelle bakterier, der trængte ind, og helbredt alt væv, der blev skadet.

Betændelse som årsag til sygdom

Betændelse er et tveægget sværd.

Den er afgørende for at bekæmpe infektioner og reparere beskadiget væv, men når betændelse opstår af forkerte årsager eller bliver kronisk, kan de skader, den forårsager, være til stor gene.

For eksempel udvikles allergier, når immunsystemet fejlagtigt tror, at uskadelige stoffer - som jordnødder eller pollen - er farlige.

Skaden kan være mindre, som kløende hud, eller farlig, hvis halsen helt lukker til.

Kronisk betændelse beskadiger væv over tid og kan føre til mange ikke-infektiøse kliniske lidelser, herunder hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative lidelser, fedme, diabetes og nogle typer kræft.

Til angreb på kroppens eget væv

Immunsystemet kan også nogle gange forveksle kroppens egne organer og væv med angribere, hvilket fører til betændelse i hele kroppen eller i bestemte områder.

Denne betændelse, som går til angreb rettet mod kroppens eget væv, forårsager symptomerne på eksempelvis autoimmune sygdomme som lupus og gigt.

En anden årsag til kronisk inflammation, som forskere som os i øjeblikket studerer, er defekter i de mekanismer, der begrænser inflammation, efter at kroppen har fjernet en infektion.

Mens betændelse for det meste udspiller sig på cellulært niveau i kroppen, er det langt fra en simpel mekanisme, der sker isoleret. Stress, kost og ernæring samt genetiske og miljømæssige faktorer har alle vist sig at regulere inflammation på en eller anden måde.

Der er stadig meget at lære om, hvad der fører til skadelige former for betændelse, men ved at spise en sund kost og undgå stress kan vi i høj grad hjælpe med at opretholde den fine balance mellem et stærkt immunrespons og skadelig kronisk inflammation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.