Julen står for døren, men hvad står der egentlig højest på forskernes ønskeliste?
Det har Videnskab.dk’s Forskerzonen spurgt tre forskere om. Her kan du læse, hvad virusforsker Søren Riis Paludan har af juledrømme for forskningen i 2023.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad ser du allermest frem til i 2023... på dit felt?
Mit forskningsfelt er virologi og immunologi. Det er to områder, som har bidraget virkelig meget til forskningen de seneste år, med al den nye viden om SARS-CoV-2 og mRNA-vacciner.
Hele denne udforskning af nye data samt udvikling af lægemidler og vacciner har så også blotlagt, at der er masser, vi endnu ikke ved. Det skal vi nu til at udforske.
Der er særligt to områder, hvor jeg selv synes, der er mangel på viden.
Det er dels:
- hvordan hovedparten af de mikroorganismer (virus og bakterier), vi ’møder’, bliver elimineret, uden at vi bliver (særlig) syge
- hvordan virusinfektioner kan påvirke efterfølgende udvikling af andre sygdomme.
I forhold til det første betyder det blandt andet, at den viden, vi har nu, ikke kan forklare helt centrale fænomener.
Vi ved eksempelvis ikke, hvorfor nogle bliver smittet efter eksponering af en virus, mens andre ikke gør – og hvorfor en stor del af de smittede ikke udvikler alvorlig sygdom.
I forhold til det andet område (udvikling af efterfølgende sygdomme) er der flere sygdomme, som for eksempel Alzheimer og diabetes, hvor der er indikationer på, at infektioner kan fremme sygdomsudvikling.
Men vi ved det ikke med sikkerhed. Og vi kender heller ikke de mekanismer, der potentielt kan påvirke udviklingen af for eksempel diabetes.
Hvad ser du allermest frem til i 2023... for dig personligt, i din forskning?
Jeg har været så heldig inden for samme år at få store bevillinger.
Dels fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere et Center of Excellence om immunforsvaret imod virusinfektioner, og dels fra Lundbeckfonden til at starte et stort forskningsprogram om immunresponset på virusinfektioner i hjernen.
Det er mit ønske, at vi lykkes med at identificere nogle helt nye mekanismer for, hvordan kroppen (og specielt hjernen) bekæmper virusinfektioner. Og at det kan bidrage til at udvikle nye behandlinger imod infektioner.
\ Serie: Forskernes juleønsker
Julen står for døren, men hvad står der egentlig højeste på forskernes ønskeliste?
Det har vi spurgt tre forskere om og her op til jul, kan du læse om, hvad virusforskeren, astrofysikeren og bakterieforskeren har af juledrømme for forskningen.
Her kan du f.eks. læse om, hvorfor astrofysiker Thomas Taudal har en stjerneeksplosion her i galaksen øverst på sin ønskeliste.
Hvad håber du på for videnskab i det hele taget i 2023?
Jeg håber, at se gennembrud i behandling af flere meget alvorlige sygdomme, baseret på viden, der kommer fra grundforskning.
Dermed vil det endnu engang blive understreget, at forskning er nøglen til at opretholde og udvikle den livsform og det samfund, vi har.
Det samme ønske har jeg også inden for andre forskningsdiscipliner, så som klima og energi-forskning.
\ Læs mere
Hvis du kunne lægge én ting under juletræet til forskningen fra den nye forskningsminister, Christina Egelund (M) – hvad skulle det så være?
Dansk forskning mangler solide investeringer fra det offentlige. Det svækker dansk forskning - og dermed også erhvervelse af ny viden og (sekundært) innovation og udvikling.
I et år, hvor Danmark har fået en nobelpris (som gik til professor Morten Meldal for opdagelsen af klik-kemien), kunne jeg ønske mig, at forskningsministeren tænkte, at det er tid til at satse ekstra meget på dette område og lægge grunden til den næste nobelpris til Danmark.
Et sted at sætte ind kunne være at øge bevillingerne massivt til grundforskning. Al erfaring viser, at forskning er en af de mest sikre investeringer, et samfund kan lave (se for eksempel her og her).
