Pludselige søvnanfald på jobbet eller midt i en samtale med kæresten.
Muskellammelser, når man griner og nætter med søvnløshed.
Søvnsygdommen narkolepsi har store konsekvenser for patienternes uddannelse, job og familieliv.
Nye internationale forskningsresultater tilføjer nu en vigtig brik til forståelsen af sygdommen.
På længere sigt baner de nye opdagelser vejen for mere præcis behandling og eventuel forebyggelse.
Ifølge resultaterne tyder det nemlig på, at narkolepsi-patienterne er blevet smittet med en almindelig bakterie-infektion, kort før de udviklede søvnsygdommen.
»Vi ser en øget forekomst af antistoffer mod streptokokker hos patienterne,« siger Poul Jennum, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet.
Han er samtidig overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin, og har stået i spidsen for det danske bidrag til den internationale forskning, der bl.a. har haft deltagelse af Stanford University i USA.
»Det er yderst interessant, at dette specielt gælder patienter, der netop har udviklet narkolepsi,« siger professoren.
»Vi er endnu forsigtige med at drage slutninger af resultaterne, men de tyder på, at narkolepsi kan udløses af en banal bakterie-infektion,« forklarer Poul Jennum.
Drøm og virkelighed smelter sammen
En stor del af narkolepsi-patienterne danner for lidt af et stof, der hedder hypokretin, som har afgørende betydning for regulering af søvn-vågenhed.
Patienterne kan derfor bevæge sig direkte fra helt vågen til drømmetilstand.
\ Fakta
NARKOLEPSI
- Når man lider af narkolepsi, kan kroppen og hjernen bevæge sig direkte mellem helt vågen tilstand og drømmesøvn.
- Narkolepsi-patienter lider af søvnløshed om natten og træthed om dagen.
- Stærke følelser som latter-anfald udløser lammelse af musklerne, så midt i et latteranfald kan patienterne risikere at falde om.
- Narkolepsi indtræffer oftest i børne-ungdomsårene.
- Middeltidspunktet for start af sygdommen er typisk 15 år med et alderspænd fra 2-35 år. Man estimerer, at cirka 2500 mennesker i Danmark lider af sygdommen. Heraf er kun 500-1000 diagnosticeret.
Spørgsmålet, der plagede Poul Jennum og andre forskere var, hvorfor de celler i hjernen, der danner hypokretin, bliver ødelagt.
De nye resultater tyder på, at hvis patienten er disponeret for sygdommen, kan en bakterieinfektion medføre, at kroppens immunsystem udløser et angreb på de celler, der skaber hypokretin.
Derved opstår en destabilisering i de systemer, kroppen og hjernen bruger til at regulere søvnrytmen med, det vil sige at narkolepsi symptomerne opstår.
Svær at diagnosticere
Forskerne har kigget på data fra 156 narkolepsipatienter, med specielt fokus på patienter med kort sygdomsvarighed.
68,8 % af de, der havde været syge i kort tid, havde en øget forekomst af antistoffer mod streptokokker, modsat meget få i kontrolgruppen.
Men da antistofferne ikke er fundet hos alle narkolepsi-patienterne, er resultaterne foreløbig et fingerpeg.
»Problemet er, at mange patienter først bliver diagnosticeret efter 30 år med sygdommen eller mere,« forklarer Poul Jennum.
»Når vi søger efter f. eks et antistof hos patienter, søger vi efter et spor af noget, der formentlig skete for mange år siden,« siger han.
»Det er lidt som at lede efter grauballemandens morder,« siger professoren.
Narkolepsi er svær at diagnosticere, fordi et afgørende symptom som træthed også ses ved mange andre sygdomme.
Dansk Center for Søvnmedicin indsamler fortsat data fra narkolepsi-patienter, og vil selv arbejde på at efterprøve resultaterne.
\ Sådan diagnosticerer man narkolepsi
Diagnosticeringen foregår i et søvnlaboratorium, hvor man registrerer strukturen af søvnen.
Hos narkolepsi patienter optræder drømmesøvnen (også kaldet REM-søvnen) tidligere end hos andre, og de har mere drømmeaktivitet.
Patienterne vågner desuden mange gange i løbet af natten, hvorfor en del patienter fejlagtigt anses for i stedet at lide af søvnløshed. Kilde: Poul Jennum, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og Stine Knudsen, læge, ph.d., Dansk Center for Søvnsygdom.
\ Om undersøgelsen
Forskningsresultaterne er opnået i et samarbejde med en række internationale institutioner fra Japan, Tjekkiet, Italien og USA. Danmark har blandt andet bidraget med et stort datamateriale og deltagelse af Poul Jennum, overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og Stine Knudsen, læge, ph.d., Dansk Center for Søvnmedicin.
