Immunforsvaret er skyld i, at behandling for leverbetændelse fejler
Ikke alle patienter, der har smitsom leverbetændelse, bliver raske af den medicinske behandling. En danskledet forskergruppe har fundet ud af, at patienternes gener i høj grad afgør, om behandlingen virker.

En 3D-illustration af hepatitis-virussen. Ny forskning viser, at immunforsvaret selv er skyld i, at medicinen mod virussen ikke virker på visse patienter. (Foto: Shutterstock)

En 3D-illustration af hepatitis-virussen. Ny forskning viser, at immunforsvaret selv er skyld i, at medicinen mod virussen ikke virker på visse patienter. (Foto: Shutterstock)

Det virker paradoksalt:

Når vi smittes med en virusinfektion, sætter kroppens immunforsvar ind og bekæmper virussen. Men nu viser ny forskning, at immunforsvarets egne gener spænder ben for behandlingen af hepatitis C-virussen.

Skulle man være så uheldig at få virussen hepatitis C, kan man risikere at få kronisk leverbetændelse, der i visse tilfælde fører til leverkræft. De smittede patienter bliver ofte behandlet medicinsk, men ikke alle bliver raske af behandlingen. 

Derfor har behandlingen af sygdommen længe været en hovedpine hos både læger og forskere. En international forskningsgruppe, der er ledet af den danske lektor Rune Hartmann, har derfor undersøgt, hvorfor nogle patienter ikke reagerer positivt på medicinen – og svaret, som netop er publiceret i Nature Communications, skal findes i generne.

Protein modarbejder medicinsk behandling

Forskningsgruppen har fundet ud af, at det er individuelt, hvor aktivt immunforsvarets protein, med det særegne navn Interferon Lambda 4, er fra person til person. Har man et meget aktivt protein, kan det betyde, at ens chance for at blive rask er markant dårligere, end hos patienter hvor proteinet er inaktivt eller slet ikke eksisterende.

Generne for proteinet Interferon Lambda 4 påvirker derfor patienternes muligheder for at blive raske.

Fakta

Interferon Lambda 4 proteinet er en del af de proteiner i immunforsvaret, som interferer med virusser. De har evnen til at starte et program i kroppens celler, som bekæmper infektioner og gør dem modstandsdygtige over for dem.

»Vores forskning har vist, at genetiske mutationer, der mindsker aktiviteten af Interferon Lambda 4-proteinet, giver patienterne en væsentlig bedre chance for at klare infektionen,« siger Rune Hartmann, der er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet,

Immunforsvaret spænder ben for sig selv

Hermed vender vi tilbage til paradokset: Proteinet Interferon Lambda 4 spiller nemlig en essentiel rolle i kroppens immunforsvar, forklarer Rune Hartmann,

»Det er paradoksalt, at det er Interferon Lambda 4 der påvirker, om den medicinske behandling har en effekt eller ej, da proteinet er en essentiel del af vores immunforsvar mod virusinfektioner, og altså derfor burde have en positiv effekt,« siger han.

At immunforsvaret skulle spænde ben for sig selv, kommer ikke bag på Allan Randrup Thomsen, der er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han har ikke selv har deltaget i studiet, men kalder resultaterne for interessante.

»Resultaterne kommer ikke helt bag på mig, da der er tilfælde, hvor immunforsvaret ind imellem reagerer paradoksalt. Hvis man har en særlig gensammensætning, kan et virusforløb sagtens blive tungere at komme igennem, og det kan være sværere at behandle sig ud af virussen. Kroppens eget system kan give bagslag, og der betaler vi hver især prisen for vores genetiske sammensætning,« siger Allan Randrup Thomsen.

Virus udnytter smuthul i immunforsvaret

Forskningsgruppens undersøgelser viser, at Interferon Lambda 4 opfører sig antiviralt i laboratoriet, hvilket betyder, at det stopper den proces, hvor en virus forsøger at inficere kroppen.

Fakta

Hepatitis er den latinske betegnelse for leverbetændelse. Der findes flere undertyper af hepatitis C-virus, hvor de hyppigste undertyper er 1, 2, 3 og 4. Andre former for virushepatitis er hepatitis A og hepatitis B. Forskellen mellem de tre virusformer er sygdomsforløbet, som er meget forskelligt, alt efter hvilken virustype man er smittet med.

Oftest smittes man med Hepatitis C ved kontakt med blod fra smittede, ved at dele kanyler og sprøjter med smittede eller ved seksuel omgang med folk, der er smittet med virussen.

Reaktionen er normal for proteiner i kroppens immunforsvar. Men hos patienter, der er smittet med hepatitis C, forholder det sig modsat: Her modarbejder Interferon Lambda 4 helingsprocessen. 

»Vores hypotese er, at Interferon Lambda 4 kommer til at forvirre andre dele af immunforsvaret og at HCV-virusset er i stand til at udnytte dette,« siger ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla, som også har deltaget i forskningsprojektet.

Selvom forskerne endnu ikke forstår årsagen til, hvorfor proteinet opfører sig, som det gør, mener Rune Hartmann, at svaret skal findes i det adaptive immunforsvar. 

»Hvis en patient har et aktivt Interferon Lambda 4 protein, betyder det, at hepatitis C-virussen gror langsommere i kroppen, og derfor ikke er særlig fremtræden. Hvis der er ikke er særlig meget virus i kroppen, vil det adaptive immunforsvar automatisk være svagere, fordi T-cellerne og antistofferne i immunforsvaret ikke rigtigt kommer op og køre over virussen,« 

»Da Hepatitis C-virussen er en virus der udvikler sig langsomt og skjult, kan den udnytte, at det adaptive immunforsvar ikke er fuldt funktionelt, og kan derfor vise sig som leverbetændelse op til 20 år efter, man er smittet,« siger han.

Forsker: Forklaring er næsten for simpel

Allan Randrup Thomsen mener, at forskningsgruppens forklaring på, at virussen udnytter et hul i immunforsvarets system, absolut er mulig, men næppe fyldestgørende.

Fakta

Det adaptive immunforsvar er til stede ved fødslen, men forskellen mellem det og det medfødte immunforsvar er, at det adapterer til de mikroorganismer, der angriber kroppen, og derfor tilpasser sig kroppen med tiden.

»Forklaringen er næsten for simpel til at være korrekt. Dermed ikke sagt, at der ikke sagtens kan være elementer i den årsagssammenhæng, som kan være korrekte,« siger Allan Randrup Thomsen.

»Min første tanke, da jeg læste hypotesen for studiet var, at den var udmærket, og jeg godt kan forstå, at de har haft den indgangsvinkel til problematikken, men jeg ville være overrasket , hvis det var den endelige forklaring. Jeg tror ikke, at en mindre ændring i virussets evne til at gro kan være hele forklaringen, og der er antagelig flere faktorer som spiller ind. For eksempel kunne Interferon Lambda 4 have en direkte evne til at påvirke det adaptive immunsvar,« siger Allan Randrup Thomsen.

Fremtidig behandling skal være individuel

Forskerne bag projektet håber på, at deres resultater vil føre til en udvikling af nye behandlingsmetoder af den smitsomme leverbetændelse, så behandlingen passer individuelt til patienternes genetiske sammensætning.

Gruppen konkluderer, at den fremtidige behandling både kan bestå af medicin, som er målrettet mod proteinet Interferon Lambda 4 eller som et led i den normale behandling, hvor man i højere grad vil tage højde for, hvor aktivt proteinet er hos den enkelte patient, når man bestemmer dosis og varighed af behandlingen.

Allan Randrup Thomsen er enig i, at en målrettet medicinsk behandling mod Hepatitis C er fremtiden.

»Studiet peger på, at man kan lave mere en individualiseret behandling, hvor man tager pejling af folks genetiske sammensætning, før man planlægger behandlingen. På den måde kan man specialdesigne behandlingen til patienten. Vi skal i højere grad målrette behandlingen til de individuelle gener, for at få den maksimale virkning for den minimale pris af bivirkninger,« slutter han.

Sådan gjorde forskerne

Studiet fra Aarhus Universitet er foretaget på i alt 696 patienter, med en svag overvægt af mænd.

574 af patienterne kommer fra Schweiz, der er diagnosticeret med hepatitis C. Patienterne gennemgår en screeningsproces, hvor praktiserende læger giver alle patienter samme behandling, tager blodprøver fra dem og rapporterer om deres sygdomsforløb.

De resterende 122 pateinter kommer fra Italien, og er alle patienter, der er blevet diagnosticeret med virussen, men som er blevet raske helt af dem selv.

Aarhus Universitet har fået alt patientmateriale og har ud fra patienternes gensammensætninger kategoriseret dem i tre grupper, alt efter hvor aktivt deres Interferon Lambda 4-protein er. Herefter har de undersøgt, hvilke grupper der klarer sig dårligst, når det kommer til at behandle virussen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.