Kemoterapi og operationelle indgreb har hidtil været de stærkeste våben mod alskens former for kræft. Men disse behandlingsformer er ved at blive skubbet i baggrunden af nye lovende metoder, der ikke går direkte til angreb mod sygdommen. De styrker i stedet kroppens immunforsvar til selv at klare opgaven.
Et hav af sådanne vacciner, metoder og medikamenter er allerede i støbeskeen, og forventningen er, at de i stor stil vil vælte ud til patienterne de kommende år. Immunterapi har nemlig den store fordel, at man kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og dermed målrette den mod netop den form for kræft, som patienten lider af.
De mange nye idéer og fremskridt er netop blevet fremlagt og debatteret af fremtrædende kræftforskere fra hele verden på den store internationale konference ”Eleventh International Conference on Progress in Vaccination Against Cancer” i København. Konferencens arrangør er kræftforskningscentret CCIT på Herlev Hospital, hvor professor Per Thor Straten er centerleder.
»Idéen om at behandle kræft ved at styrke immunforsvaret blev født for mere end 20 år tilbage. Og nu er udviklingen på området kommet så langt, at vi inden for de næste 5-10 år vil have en række behandlinger, der er baseret på immunsystemet,« siger klinisk professor Per Thor Straten.
Tre nye trends
På konferencen stillede den ene forsker efter den anden sig op for at fremføre deres forskningsresultater, og de repræsenterer til sammen tre overordnede strategier på forskningsområdet:
- Terapeutiske vacciner
- En blokering af immunforsvarets indbyggede bremse
- En opformering af immunforsvarets soldater
»Forskningen går rivende stærkt. De seneste år har vi ikke bare fået en masse ny viden om, hvordan kræft udvikler sig, men også udviklet et væld af banebrydende teknologi, der gør, at vi kan få indsigt i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen giver det os en meget solid platform at stå på inden for kræftforskningen,« siger Per thor Straten.
Terapeutiske vacciner har lovende fremtid
\ Fakta
Adjuvans: Moderne vacciner (subunit-vacciner) er baseret på udvalgte komponenter (antigener) fra den sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Disse komponenter kan fremstilles i en meget høj renhedsgrad, så man nedbringer sikkerhedsrisiko for mennesker i modsætning til tidligere tiders vaccination med levende mikroorganismer. Bagsiden af medaljen er, at komponenterne ikke i sig selv er i stand til at aktivere immunforsvaret og tilkalde og aktivere de celler, som sætter kroppens immunforsvar i gang. Derfor kombineres antigenerne oftest med et eller flere hjælpestoffer, der kan aktivere immunsystemet. Disse hjælpestoffer kan f.eks. være nanopartikler, der afleverer antigenet til immunsystemet på rette vis.
Mange danske forskere, der arbejder med terapeutiske vacciner, fik talertid på konferencen - én af dem var Else Marie Agger, der leder afdelingen for infektionssygdomme på Statens Serum Institut (SSI). Sammen med sine kolleger har hun netop testet en kræftvaccine på mus.
Man har længe vidst, at immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på en særlig form for proteiner i kræftcellerne, der kaldes for 'kræft-antigener' – men denne reaktion er sjældent nok til at nedkæmpe kræftcellerne.
Kroppens immunforsvar kan styrkes ved hjælp af den nye vaccine fra SSI, der indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne rummer. Ud over selve kræft-antigenet indeholder den danske vaccine også et vaccine-hjælpestof kaldet en ’adjuvans’, der kickstarter og fremmer immunforsvarets reaktion, så det bliver hurtigere og bedre.
Det adjuvans, som forskerne nu har afprøvet, kaldes for CAF05 og fremprovokerer en immunreaktion, som er gavnlig, når man har brug for at slå celler ihjel.
»Vores studie viser, at CAF05 er effektivt imod kræft i dyr. Men vi vil gerne slå fast, at vi foreløbigt kun har vist det i dyreforsøg, ikke humane forsøg, og derfor kan vi endnu ikke sige noget om, hvorvidt adjuvanset vil have en effekt og hvilke former for kræft i mennesker den vil være effektiv imod,« påpeger hun.
De nye resultater er netop ved at blive gjort klar til publicering i et højtprofileret videnskabeligt tidsskrift, og de er så gode, at Else Marie Agger, Per Thor Straten og resten af forskergruppen har fået bevilget en stor pose penge af Højteknologifonden til at afprøve vaccinen på mennesker i såkaldte fase 1-forsøg. Disse forsøg forventer forskerne at kunne gennemføre om et par år.
En opformering af kroppens egne soldater
\ Fakta
T-celler: T-celler (int. T-leukocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet. Forkortelsen T står for thymus, som er den latinske betegnelse for brisselen, som er det organ, hvori deres endelige udvikling forekommer. Selvom der findes forskellige typer af T-celler med forskellige egenskaber, udtrykker de alle T-cellereceptormolekyler (TCR) på deres overflade.
Et andet interessant projekt på tapetet foregår på Center for Cancer Immunetherapi (CCIT) på Herlev Hospital, og ledes af Per Thor Stratens kollega Professor Inge Marie Svane.
Én af de strategier, forskerne arbejder med, går ud på at høste en ordentlig bunke af immunforsvarets soldater, T-celler, fra biopsier, som er udtaget fra kræftpatienter. Herefter dyrker man T-cellerne i laboratoriet, og når antallet af T-celler er mangedoblet, sprøjter man dem ind i patienterne igen. Denne teknik booster immunforsvarets eget skræddersyede forsvar mod kræftcellerne.
»I mange kræftformer er der allerede fra naturens side et angreb på kræftcellerne, men det er tydeligt, at det ikke fungerer godt nok. Den nye metode kan forhåbentlig gøre immunforsvaret tilstrækkeligt effektivt,« siger Per Thor Straten.
Foreløbig har forskerne afprøvet metoden på modermærkekræft, alene fordi man her har let adgang til kræften og ofte ikke skal udføre omfattende indgreb på patienterne for at udtage en biopsi. Men idéen er på sigt at udvide metoden til også at omfatte patientgrupper med andre former for tumorer.
»Vi tror på, at man kan gøre kroppens eget forsvar langt mere effektivt ved denne metode. Foreløbigt har vi behandlet syv patienter på den måde med gode resultater. Inden vi går ud og siger, at det her er endnu et pletskud, må vi følge patienter gennem et længere tidsrum for at se, om der er en effekt. Men vi er optimister, fordi vi med sikkerhed har vist, at de celler vi dyrker i laboratoriet kan slå kræftceller ihjel,« siger Per Thor Straten.
Forskere blokerer immunforsvarets bremser
Konferencen handlede ikke kun om behandlinger under udvikling, men diskuterede også metoder, der allerede er godkendt, og som netop er på vej ud på markedet.
\ Fakta
B-celler: spiller en stor rolle i det humorale immunsystem. Forkortelsen B står for Bursa of Fabricius (Bursa fabricii på dansk), som er det organ, fugles B-celler modnes i. I alle pattedyr, med undtagelse af kaniner, modnes B-celler i knoglemarven. Mange bøger vil i dag angive at "B" står for "Bone marrow", da B-celler ganske vidst blev opdaget i fugle, men da pattedyr ikke har en bursa, og da B-celler netop dannes i knoglemarven, har forkortelsen de facto næsten ændret betydning.
En nylanceret terapi, der blev diskuteret, er målrettet mod modermærkekræft, og det karakteristiske ved den er, at den fjerner den naturlige bremse, som er indbygget i kroppens eget immunforsvar.
Immunforsvarets T-celler kan opfattes som soldater, der skal uskadeliggøre farlige bakterier, vira eller kræftceller. Men hver T-celle har en indbygget bremse, kaldet CTLA-4, der holder soldaten i stramme tøjler, så de ikke pludselig går amok og også går til angreb på kroppens raske celler. Denne bremse dæmmer desværre ikke kun op for, at T-cellerne kan angribe kroppens raske celler, men gør også angrebet mod fjenden mindre effektivt. Ved at slække lidt på bremsen, satser forskerne derfor på, at det kan styrke immunforsvaret så meget, at kræften kan tvinges på tilbagetog.
»Det stof, man nu har godkendt til brug mod modermærkekræft, fjerner bremserne på immunsystemet. Behandlingen går ud på at give patienterne et antistof, der blokerer CTLA-4. Det bremser bremsen, så immunforsvaret slippes løs,« siger Per Thor Straten.
Det er på sin plads at nævne, at behandlingen øger risikoen for at få autoimmune tilstande, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens raske celler. Men sådanne angreb kan ifølge forskerne forebygges ved bl.a. at give patienterne steroider og hvis disse tricks ikke virker, kan man oftest stoppe de uønskede processer ved hjæp af høje doser binyrebarkhormon.
»Alt i alt er der mange nye lovende skud på stammen, og det bedste af det hele er, at man i fremtiden vil kunne forsøge at kombinere de forskellige metoder, så man får en ekstra stærk effekt. Konferencen slog fast, at fremtiden vil bringe nye og forbedrede behandlinger til kræftpatienter baseret på immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel slutter Per Thor Straten.
\ Adjuvanser er vaccineforskernes beskidte lille hemmelighed
I vaccinernes barndom opdagede man, at man kunne gøre vacciner mere effektive ved at forurene dem med forskellige stoffer, som fremprovokerede et kraftigere modsvar fra kroppens immunforsvar. Man begyndte hurtigt at prøve sig frem på uheldige patienter ved metodisk at tilsætte alskens stoffer til vaccinerne, fra savsmuld til metalsalte som alun. Disse stoffer blev hurtigt kaldt "vaccinefremstillernes beskidte lille hemmelighed". De var datidens form for adjuvanser, som af en eller anden grund kunne forstærke immunforsvarets respons.
De ældste vacciner havde indbyggede adjuvanser, fordi de bestod af svækkede/døde vira eller bakterier, men de var til tider lige lovligt effektive og kunne udgøre en risiko for patienten. Et eksempel på sådan en vaccine er koppevaccinen, som har givet mange mennesker "flotte" vaccinations-ar på overarmen.
Moderne vacciner er mere sikre, fordi de kun rummer et enkelt antigen fra kræften, virus eller bakterie, men hvis de skal have en tilstrækkeligt god effekt, skal de understøttes af effektive adjuvanser.
Kilder: Else Marie Agger og artikel om adjuvanser på b.dk
\ Ny terapeutisk vaccine mod leukæmi
Et af de forskningsresultater, der blev debatteret på konferencen, er gennemført af den amerikanske kræftforsker Carl June: For en måned siden publicerede han og hans kolleger et nyt studie, hvor i forskergruppen beskrev en ny resultater fra afprøvning af en behandlingsform, der benytter sig af at udruste patientens T-celler med evne til at ”få øje på” kræftceller.
Leukæmi opstår fordi immunforsvarets B-celler (se boks) kan udvikle sig til kræftceller. Og denne type kræftceller har – ligesom helt almindelige-B celler - et molekyle, der kaldes CD19 på celleoverfladen.
Forskerne har gjort det snedige trick, at de har udtaget T-celler fra patienten og har udstyret dem med et overflademolekyle, der betyder at T-cellerne nu slår alle de celler ihjel, som bærer CD19-molekyler på deres overflade. Under denne behandling dør således både almindelige B-celler, men også de B-celler som er blevet til kræftceller og som uden behandling med stor sandsynlighed vil medføre patientens død.
Essensen er, at man kan tage celler ud, som i virkeligheden ikke er i stand til noget som helst før man udstyrer dem med en evne til at slå kræftceller ihjel. Man laver et dræberstof bestående af en dræber-T celle, som ved hjælp af en receptor kan ”få øje på” kræftcellen.
»Denne behandlingsform har enorme perspektiver. Den ser ud til at have en massiv effekt. Patienter, som ikke har kunnet hjælpes med alle andre behandlinger, bliver reddet, så det ser særdeles lovende ud,« siger Per Thor Straten og slutter:
»Det smarte er, at man efter dette princip kan dirigere T-celler til at spotte præcis, hvad man ønsker, de skal se, og derfor kan denne metode udvikles til brug mod alle mulige former for kræft. I virkeligheden kan man på sigt forestille sig at man tilretter denne behandlingsform så den helt nøjagtigt er tilrettet den enkelte patients kræftceller med maksimal effekt for øje. Baseret på det netop offentliggjorte studie ser det ud til at disse behandlinger tilsyneladende ikke har nogen form for bivirkninger om end det foreløbig kun er baseret på at følge patienterne i en kort periode,« slutter Per Thor Straten.
