Immunforsvaret er den bedste kræftbehandling

Kemoterapi og operationelle indgreb har hidtil været de stærkeste våben mod alskens former for kræft. Men disse behandlingsformer er ved at blive skubbet i baggrunden af nye lovende metoder, der ikke går direkte til angreb mod sygdommen. De styrker i stedet kroppens immunforsvar til selv at klare opgaven.

Et hav af sådanne vacciner, metoder og medikamenter er allerede i støbeskeen, og forventningen er, at de i stor stil vil vælte ud til patienterne de kommende år. Immunterapi har nemlig den store fordel, at man kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og dermed målrette den mod netop den form for kræft, som patienten lider af.

De mange nye idéer og fremskridt er netop blevet fremlagt og debatteret af fremtrædende kræftforskere fra hele verden på den store internationale konference ”Eleventh International Conference on Progress in Vaccination Against Cancer” i København. Konferencens arrangør er kræftforskningscentret CCIT på Herlev Hospital, hvor professor Per Thor Straten er centerleder.

»Idéen om at behandle kræft ved at styrke immunforsvaret blev født for mere end 20 år tilbage. Og nu er udviklingen på området kommet så langt, at vi inden for de næste 5-10 år vil have en række behandlinger, der er baseret på immunsystemet,« siger klinisk professor Per Thor Straten.

Tre nye trends

På konferencen stillede den ene forsker efter den anden sig op for at fremføre deres forskningsresultater, og de repræsenterer til sammen tre overordnede strategier på forskningsområdet:

1. Terapeutiske vacciner
2. En blokering af immunforsvarets indbyggede bremse
3. En opformering af immunforsvarets soldater

»Forskningen går rivende stærkt. De seneste år har vi ikke bare fået en masse ny viden om, hvordan kræft udvikler sig, men også udviklet et væld af banebrydende teknologi, der gør, at vi kan få indsigt i et stadigt hastigere tempo. Tilsammen giver det os en meget solid platform at stå på inden for kræftforskningen,« siger Per thor Straten.

Terapeutiske vacciner har lovende fremtid

Mange danske forskere, der arbejder med terapeutiske vacciner, fik talertid på konferencen – én af dem var Else Marie Agger, der leder afdelingen for infektionssygdomme på Statens Serum Institut (SSI). Sammen med sine kolleger har hun netop testet en kræftvaccine på mus.

Man har længe vidst, at immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på en særlig form for proteiner i kræftcellerne, der kaldes for ‘kræft-antigener’ – men denne reaktion er sjældent nok til at nedkæmpe kræftcellerne.

Kroppens immunforsvar kan styrkes ved hjælp af den nye vaccine fra SSI, der indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne rummer. Ud over selve kræft-antigenet indeholder den danske vaccine også et vaccine-hjælpestof kaldet en ’adjuvans’, der kickstarter og fremmer immunforsvarets reaktion, så det bliver hurtigere og bedre.

Det adjuvans, som forskerne nu har afprøvet, kaldes for CAF05 og fremprovokerer en immunreaktion, som er gavnlig, når man har brug for at slå celler ihjel.

»Vores studie viser, at CAF05 er effektivt imod kræft i dyr. Men vi vil gerne slå fast, at vi foreløbigt kun har vist det i dyreforsøg, ikke humane forsøg, og derfor kan vi endnu ikke sige noget om, hvorvidt adjuvanset vil have en effekt og hvilke former for kræft i mennesker den vil være effektiv imod,« påpeger hun.

De nye resultater er netop ved at blive gjort klar til publicering i et højtprofileret videnskabeligt tidsskrift, og de er så gode, at Else Marie Agger, Per Thor Straten og resten af forskergruppen har fået bevilget en stor pose penge af Højteknologifonden til at afprøve vaccinen på mennesker i såkaldte fase 1-forsøg. Disse forsøg forventer forskerne at kunne gennemføre om et par år.

En opformering af kroppens egne soldater

Et andet interessant projekt på tapetet foregår på Center for Cancer Immunetherapi (CCIT) på Herlev Hospital, og ledes af Per Thor Stratens kollega Professor Inge Marie Svane.

Én af de strategier, forskerne arbejder med, går ud på at høste en ordentlig bunke af immunforsvarets soldater, T-celler, fra biopsier, som er udtaget fra kræftpatienter. Herefter dyrker man T-cellerne i laboratoriet, og når antallet af T-celler er mangedoblet, sprøjter man dem ind i patienterne igen. Denne teknik booster immunforsvarets eget skræddersyede forsvar mod kræftcellerne.

»I mange kræftformer er der allerede fra naturens side et angreb på kræftcellerne, men det er tydeligt, at det ikke fungerer godt nok. Den nye metode kan forhåbentlig gøre immunforsvaret tilstrækkeligt effektivt,« siger Per Thor Straten.

Foreløbig har forskerne afprøvet metoden på modermærkekræft, alene fordi man her har let adgang til kræften og ofte ikke skal udføre omfattende indgreb på patienterne for at udtage en biopsi. Men idéen er på sigt at udvide metoden til også at omfatte patientgrupper med andre former for tumorer.

»Vi tror på, at man kan gøre kroppens eget forsvar langt mere effektivt ved denne metode. Foreløbigt har vi behandlet syv patienter på den måde med gode resultater. Inden vi går ud og siger, at det her er endnu et pletskud, må vi følge patienter gennem et længere tidsrum for at se, om der er en effekt. Men vi er optimister, fordi vi med sikkerhed har vist, at de celler vi dyrker i laboratoriet kan slå kræftceller ihjel,« siger Per Thor Straten.

Forskere blokerer immunforsvarets bremser

Konferencen handlede ikke kun om behandlinger under udvikling, men diskuterede også metoder, der allerede er godkendt, og som netop er på vej ud på markedet.

En nylanceret terapi, der blev diskuteret, er målrettet mod modermærkekræft, og det karakteristiske ved den er, at den fjerner den naturlige bremse, som er indbygget i kroppens eget immunforsvar.

Immunforsvarets T-celler kan opfattes som soldater, der skal uskadeliggøre farlige bakterier, vira eller kræftceller. Men hver T-celle har en indbygget bremse, kaldet CTLA-4, der holder soldaten i stramme tøjler, så de ikke pludselig går amok og også går til angreb på kroppens raske celler. Denne bremse dæmmer desværre ikke kun op for, at T-cellerne kan angribe kroppens raske celler, men gør også angrebet mod fjenden mindre effektivt. Ved at slække lidt på bremsen, satser forskerne derfor på, at det kan styrke immunforsvaret så meget, at kræften kan tvinges på tilbagetog.

»Det stof, man nu har godkendt til brug mod modermærkekræft, fjerner bremserne på immunsystemet. Behandlingen går ud på at give patienterne et antistof, der blokerer CTLA-4. Det bremser bremsen, så immunforsvaret slippes løs,« siger Per Thor Straten.

Det er på sin plads at nævne, at behandlingen øger risikoen for at få autoimmune tilstande, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens raske celler. Men sådanne angreb kan ifølge forskerne forebygges ved bl.a. at give patienterne steroider og hvis disse tricks ikke virker, kan man oftest stoppe de uønskede processer ved hjæp af høje doser binyrebarkhormon.

»Alt i alt er der mange nye lovende skud på stammen, og det bedste af det hele er, at man i fremtiden vil kunne forsøge at kombinere de forskellige metoder, så man får en ekstra stærk effekt. Konferencen slog fast, at fremtiden vil bringe nye og forbedrede behandlinger til kræftpatienter baseret på immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel slutter Per Thor Straten.