Hvorfor motiveres vi af musik, når vi træner?

Du ser næsten helt farlig ud i dit knitrende løbetøj, tænker du, mens du ser dig i spejlet og gør dig mentalt klar til at spæne forbi alle de sløsede fodgængere, der trasker rundt i kulden udenfor.

Din hemmelige superkraft, der pumper rundt i øregangene, er musik.

Sådan er det i hvert fald for vores læser Luise.

»Jeg kunne godt tænke mig at kende den videnskabelige forklaring på, at bestemte musikgenrer motiverer mig til bedre tid og på forskellige tidspunkter i et maraton. Altså hvorfor det er vigtigt, at de »rigtige« genrer rammer på de rigtige og individuelle tidspunkter,« har hun skrevet ind og spurgt vores brevkasse, Spørg Videnskaben.

Det er jo egentlig et godt spørgsmål. Vi griber knoglen og ringer først til én af Danmarks mest musikalske mænd.

Neuronerne svinger i takt

Hjerneforsker og professor Peter Vuust leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet. Spørgsmålet er næsten ikke læst færdigt gennem telefonen, inden han begejstret begynder at folde sit svar ud.

»For de fleste mennesker er det bedst at lytte til musik med et fast tempo, når de løber. Derfor er rytmisk musik, særligt pop og rockmusik, der har et fast tempo fra start til slut, rigtig godt at løbe til.«

Hjernen skaber en kobling mellem rytmen, man hører og vores neurale system. Så svinger neuronerne og hjerneområderne, der forbinder de auditive og motoriske områder i hjernen, i takt, og det gør det nemmere at løbe. Entrainment, hedder det. Det er omtrentlig det samme, der sker, når metronomerne i denne video svinger i takt.

Og det skaber resultater.

Musik kan være doping

Peter Vuust nævner sin engelske samarbejdspartner professor Costas Karageorghis, der er ekspert på området. Han fandt i et studie frem til, at forsøgspersonerne ydede 15 procent mere og samtidig opfattede sig selv som 12 procent mindre udmattede, hvis de lyttede til rytmisk musik under løb.

Den etiopiske løber Haile Gebrselassie, der havde maratonrekorden i en del år, brugte musik så effektivt, at atletikforbundet efterfølgende mente, at det var unfair konkurrencevilkår.

»Jeg løb Berlin Marathon med ham et år, men jeg så ikke meget til ham,« griner Peter Vuust.

Gebrselassie løb alene sammen med nogle harer, altså andre løbere, der hjælper med at holde tempo, på et stadion, mens ’The Scatman’ tordnede ud fra højtalerne. Han synkroniserede sit løb til musikken og satte verdensrekord i 10-kilometerløb.

»Efterfølgende blev man enige om, at man ikke måtte spille musik for fuld hammer under rekordforsøg. Fordi han var alene om et rekordforsøg på stadion, kunne han få musikken til at passe til sin egen løbehastighed – og så slog han verdensrekorden. Man anså det for at være doping.«

Bokserne kommer op i gear, yogierne slapper af

Men musik kan også bruges effektivt inden og efter træningen.

Fra boksning kender man de såkaldte ’ring walks’, hvor bokserne til bestemt musik bevæger sig gennem publikum og op i ringen.

Udover at kickstarte et meget højt energiniveau, fordi musik aktiverer neurotransmittere i hjernen og skaber opstemthed, bruger man det også til at påvirke de såkaldte betingede reflekser i hjernen.

»Hvis man spiller den samme melodi, hver gang man skal i bokseringen, virker det som med Pavlovs hunde,« siger Vuust,

Den russiske psykolog Ivan Pavlov ringede med en klokke, hver gang han fodrede hundene under sit forsøg. Til sidst savlede de, bare han ringede med klokken. Det skabte en betinget refleks.

Så når Mikkel Kessler for eksempel hører Volbeats ’A Warriors Call’, kan det være, han på samme måde oplever, at kroppen gør sig selv klar - ikke til at spise, men til at til at yde sit bedste.

Musikken kan også bruges modsat. I golf hører man rolig musik, inden man spiller, så nerverne ikke influerer på ens motorik, siger Vuust. Det virker, fordi musik påvirker signalstofferne i hjernen som noradrenalin, dopamin og endorfiner forskelligt.

»For mange år siden gik jeg til step med min kone. Dengang jeg var meget forelsket i hende,« griner Vuust.

»Da vi bagefter skulle strække ud, hørte vi gregoriansk kirkesang med et spansk munkekor, meget meditativt og uden rytme, som hjalp os til at få systemet ned i gear igen.«

Hvorfor holder vi af forskellig musik?

Men hvordan kan det så være, at Luise er så glad for at høre bestemte genrer musik, når hun løber?

»Vi kan bedst lide den musik, vi har hørt mange gange. Det kan være den, vi er opvokset med. Eller den vi har hørt sammen med vores venner,« siger hjerneforskeren.

Men vores musiksmag har også noget at gøre med vores personlighed. Nogle bestemte typer mennesker tiltrækkes af bestemte typer musik.

»Klassiske musikere er gennemsnitligt mindre risikovillige end rytmiske musikere, viser forskning.«

Men det, der ifølge Vuust betyder måske allermest, er vores sociale tilhørsforhold.

»Da mine to drenge kom i skole, var der pludselig en bestemt type musik, de ikke kunne lide, og det var typisk dét, som pigerne ikke kunne lide. Vi bruger musik som et emblem på vores jakke til at markere, hvem vi er og hvilken social gruppe, vi tilhører. For eksempel hører sådan nogle akademikere som mig mest jazz og klassisk musik,« griner forskeren igen.

»Ja, det blev jo nok en lang smøre, men det var hyggeligt, du ringede. Vi får jo ikke snakket med så mange for tiden.«

Videnskab.dks podcast-hold har tidligere besøgt forskeren på hans kontor i den jyske hovedstad. Du kan se en video, hvor Vuust forklarer sin hjerneforskning og spiller kontrabas eller høre ham bruge et klaver til samme formål i podcasten her.

Musik er en puls

Helle Winther er ph.d. og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hun underviser og forsker i bevægelsespsykologi og dans. Videnskab.dk ringer hende op for at stille Luises spørgsmål. Måske hun kan belyse det med et kropsligt og følelsesmæssigt perspektiv

Helle Winther ser også en klar kobling mellem kroppen og musikken, der er dét, man vil kalde en medfødt gave.

»Meget musik inviterer til bevægelse og animerer vores bevægelsesglæde. Den er vi mennesker faktisk født med. Selv hvis vi sætter musik på for helt små børn, begynder de at bevæge sig. Børn over hele jorden kan bevæge sig til musik, før de kan tale. Og ofte før de kan gå.«

Når vi løber til taktfast musik, hænger det også sammen med kroppen, forklarer Helle Winther.

»Kroppen har rytmer. Der er puls i hjerteslaget og rytme i åndedrættet og vores bevægelser. Vi har løberytme og gangrytme, og mange kan mærke, hvornår de er i et flow i bevægelsen. Det også en form for musik. Og det som musikken kan klinge ind i. Krop og musik hænger på den måde meget sammen.«

Pulsslagene i musikken motiverer os til at bevæge os til rytmen (se faktaboks).

»Det er en form for naturlig bevægelsesmotivation – en urkraft forbundet med at vi har lyst til at bevæge os til musik. Sådan var det også i gamle dage, og sådan er det i alle kulturer. Mange instrumenter kan invitere til bevægelse, men især trommerne og pulsslaget i musikken, kan ramme kroppen.«

Et univers, vi forsvinder ind i

Den måde, musikken rammer den enkeltes krop, er individuel. Mange mennesker resonerer bedre med noget musik end med andet. Den musik, vi holder af, kan også være både aldersmæssigt og kulturelt betinget.

Når vi først finder dét, vi holder af, kan vi forsvinde helt ind i musikken.

»Når man hører musik og træner, går man ind i musikkens univers, og så kan man glemme lidt, hvor langt man har trænet, at man er forpustet, eller hvor mange gentagelser man har lavet. Bevægelsesenergien og -glæden får lov til at tage over. Og hvis man er heldig, kan man mærke et flow og det, som også kaldes ”runners high”. Det er en berusende følelse af overskud.«

- Jeg hører Rammstein, når jeg løber. Og det er jo mere bevægelses-vrede. Hvordan kan det være?

»Vi har fem grundfølelser, som er vigtige for os. Grundfølelser kan også være motiverende for bevægelse. Kraften, som vi kender fra vrede, er også forbundet med en positiv energi. Det er den kraft, som du uden at være vred kan tappe på til at holde fokus, føle dig stærk, stå fast, klare modstand og løbe hurtigere. Det er en rigtig god energi. Det kan booste krop og sind og få en til at gøre mere, end man ellers ville gøre,« slutter Helle Winther.

Tak for spørgsmålet, Luise!

Så, Luise. Måske forsvinder du helt ind i musikkens univers og den bevægelsesglæde, den aktiverer i dig.

Om ikke andet skal du have mange tak for dit spørgsmål, og du ønskes en rigtig god løbetur fra Videnskab.dk! Der bliver sendt en T-shirt afsted til dig.

Andre læsere kan finde de mange andre gode spørgsmål til videnskaben her. Eller sende sit eget ind til os på e-mail sv@videnskab.dk. Så kan det være, at spørgsmålet bliver taget op og belønnet med en Videnskab.dk-T-shirt.