Hvorfor lider nogle af os af høfeber og andre slet ikke?

Forårets komme, som bringer blomster og træer i fuldt flor, skyder allergisæsonen i gang for mange af os.

Personer, der lider af høfeber, kan ‘se frem til’ de velkendte symptomer som nysen, kløende øjne og løbende næse.

Høfeber, også kaldet allergisk rhinitis, rammer op til 42 procent af os. Lidelsen kan påvirke vores livskvalitet betydeligt i forårs- og sommermånederne.

Kroppen ser fejlagtigt pollen som en trussel

Når en person med høfeber kommer i kontakt med et allergen (pollen), identificerer deres immunsystem det ved en fejl som en trussel.

Immunsystemet producerer som følge et antistof kaldet immunoglobulin E (IgE) for at neutralisere pollenet.

IgE-antistofferne binder sig derefter til en type immunceller kaldet mastceller, som findes i næse, øjne og lunger.

Når allergenet kommer i kontakt med IgE-antistofferne på mastcellerne, udløser det frigivelsen af histamin og andre proteiner, hvilket forårsager betændelse og symptomer på høfeber.

Høfeber er meget arveligt

Men hvorfor får så mange af os høfeber, mens andre går helt fri?

Her spiller en række faktorer ind.

Genetiske faktorer spiller en signifikant rolle i at afgøre, hvor stor risiko vi har for at lide af høfeber.

Adskillige gener, blandt andet gener, der er involveret i immunsystemets regulering og respons, er koblet til en øget risiko for at udvikle høfeber.

Forskning har vist, at arveligheden – det vil sige i hvilken grad forskelle i vores gener tegner sig for variationer i vores egenskaber – varierer fra 33 procent til 91 procent for høfeber.

Så hvis der er høfeber i din familie, er der større sandsynlighed for, at du også har det.

Miljømæssige faktorer

Hos nogle af os overreagerer immunsystemet på allergener, hvilket fører til en allergisk reaktion og udvikling af høfeber.

Faktisk kan det at have andre allergier, astma, allergisk dermatitis eller eksem øge risikoen for at udvikle høfeber.

Miljøfaktorer som eksponering for luftforurening, tobaksrøg og andre irritationskilder kan også øge vores risiko for høfeber.

Det kan skyldes skader på næsepassagerne og åndedrætssystemet, hvilket gør det lettere for allergenerne at trænge ind i kroppen og udløse en allergisk reaktion.

Passiv rygning

På samme måde er eksponering for passiv rygning tidligt i livet en risikofaktor for senere at udvikle høfeber.

Nogle af os bliver udsat for allergener hyppigere eller i større mængder end andre, hvilket øger risikoen for at udvikle høfeber.

Det kan for eksempel skyldes, at man bor i et område med et højt pollenniveau eller er udsat for visse allergener på arbejdet.

Hvorfor er symptomerne værre på visse tidspunkter på året mere end andre?

Mængden af pollen eller andre allergener i luften kan variere fra år til år og sæson til sæson. Visse år kan pollentallet være højere, hvilket fører til mere alvorlige høfebersymptomer.

Vejrforhold, som eksempelvis temperatur, luftfugtighed og vind, kan have effekt mængden og fordelingen af pollen i luften.

Et regnfuldt forår kan vaske en del pollen væk, mens en varm, tør sommer kan føre til større pollenproduktion.

Mest almindeligt hos børn og unge

Kroppens immunsystem kan også ændre sig over tid, hvilket kan have effekt på, hvordan vi reagerer på allergener.

Det betyder, at en person, der tidligere har haft heftige høfebersymptomer, kan opleve mildere symptomer, i takt med at de bliver ældre.

Høfeber kan faktisk udvikle sig i alle aldre, men det er mere almindeligt hos børn og unge. I takt med at vi bliver ældre, kan vores immunsystem blive mindre reaktivt over for allergener, hvilket fører til en reduktion af høfebersymptomer.

Klimaforandringerne ændrer mængden og kompositionen af pollen

Vi kan blive udsat for forskellige allergener i løbet af forskellige år eller årstider, hvilket kan påvirke sværhedsgraden af symptomerne. For eksempel vil en person, der er allergisk over for græspollen, opleve høfeber på andre tidspunkter end træpollen-allergikere.

Livsstilsfaktorer som stress, kost og motion kan påvirke immunsystemet og kan bidrage til sværhedsgraden af høfebersymptomer. For eksempel kan stress svække immunsystemet, hvilket gør det mere følsomt overfor allergener.

Klimaforandringerne ændrer også mængden og sammensætningen af den pollen, som planter frigiver, såvel som timingen. Stigende temperaturer og atmosfærisk CO₂-niveau får en del planter til at producere mere pollen, mens andre arter rykker blomstringsperioden til tidligere på året.

Det betyder, at pollensæsonen starter tidligere, varer længere og bliver mere intens.

Sådan håndterer du høfeber

• Undgå allergener: Forsøg at undgå eksponering for allergener, der udløser høfebersymptomer. Det kan betyde, at du må blive indendørs, hvis pollentallet er højt, eller gå med mundbind, hvis du arbejder udendørs.
• Brug luftfiltre: Overvej at bruge HEPA-luftfiltre ((high-efficiency particulate air) derhjemme eller på arbejdspladsen for at hjælpe med at fjerne allergener fra luften.
• Hold vinduerne lukkede: Lukkede vinduer, når pollentallet er højt, forhindrer allergener i at trænge ind i dit hjem.
• Tag antihistaminer: Antihistaminer er lægemidler, der hjælper med at reducere høfebersymptomerne ved at blokere virkningerne af den histamin, som frigives under en allergisk reaktion.
• Overvej immunterapi: Immunterapi, også kendt som allergivaccine, kan hjælpe med at reducere høfebersymptomerne ved at desensibilisere dit immunsystem over for specifikke allergener over tid.
• Håndter stress: Stress kan forværre høfebersymptomerne, så prøv at håndtere stress gennem teknikker som meditation, yoga eller dybe vejrtrækningsøvelser.

Det er vigtigt at tale med din læge, før du begynder på ny medicin eller behandling for høfeber.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.