Hvorfor kollapsede Silas Holsts lunge?

Vi er i starten af juni 2009. Danseren Silas Holst kommer kørende i sin røde Peugeot 305 ad motorvejen hen over Sjælland.

Han ser sig over skulderen og lægger an til en overhaling, da han pludselig mærker et smæld i brystet. Det mærkes og høres som en ballon, der springer. Når han trækker vejret, hører han en rallelyd.

»Jeg har aldrig haft problemer med mine lunger før, så jeg tænker, at det nok er en muskel, der har sat sig i klemme. Men efter fire dage med de værste smerter, jeg har nogen sinde har haft, var jeg nødt til at gå til lægen,« fortæller Silas Holst.

Lægen konstaterede, at den ene lunge var kollapset, og han ringede på stedet efter en ambulance.

Rammer unge mænd

Silas Holst er 27 år og som toptrænet professionel danser ikke en person, man skulle tro havde lungeproblemer.

Men faktisk er han repræsentativ for dem, som får sygdommen PSP (primær spontan pneumothorax - pludseligt sammenklappet lunge uden kendt årsag).

De typiske patienter er nemlig unge, høje og slanke mænd. Mere præcist er de midt i 20'erne, deres BMI (body mass index) ligger nede omkring de 20, og 80 procent af dem er mænd.

Lodtrækning afgør behandling

Hvorfor netop de rammes er indtil videre et stort mysterium, som læge og ph.d.-studerende Winnie Hedevang Olsen fra Syddansk Universitet håber at kunne være med til at løse hen over de næste 10 år.

Her vil hun følge 300 danskere med PSP i aldersgruppen 18 til 40 år.

Hendes ambitiøse mål er, at samtlige patienter over hele landet skal spørges, indtil hun har fået ja fra de 300, som så bliver fulgt i 10 år.

Målet er først og fremmest at finde den bedst mulige behandling.

Kikkertoperation istedet for dræn

I dag er den mest udbredte behandling, at patienten får lagt et dræn ind, der genskaber det undertryk, som skal være omkring lungen, og det løser også problemet umiddelbart, forklarer Winnie Hedevang Olesen.

Men lidt flere end hver 3. oplever senere i livet, at lungen igen klapper sammen. Hendes hypotese er, at det tal kan bringes langt længere ned, hvis man i stedet laver en kikkertoperation, hvor man fjerner nogle små luftfyldte cyster i lungen.

Samtidig frembringer man bevidst noget arvæv ved at kradse på indersiden af brystkassen, fordi arvævet griber fat i lungen og mindsker risikoen for, at den falder sammen.

De 300 patienter i undersøgelsen skal sige ja til at deltage i en lodtrækning om, hvilken af de to behandlinger de skal gennemgå.

Svært at vejlede patienter

Jeg har aldrig haft problemer med mine lunger før, så jeg tænker, at det nok er en muskel, der har sat sig i klemme. Men efter fire dage med de værste smerter, jeg har nogen sinde har haft, var jeg nødt til at gå til lægen.

Silas Holst

Undersøgelsen skal også være med til at pege på, hvilke forhold der øger risikoen for at få lidelsen.

»I dag er det meget svært at vejlede folk om, hvad de selv kan gøre. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at rygning er en væsentlig faktor, men vi håber at komme frem til andre brugbare råd til patienterne,« fortæller Winnie Hedevang Olesen.

Danseren Silas Holst røg 15 cigaretter om dagen, da hans lunge klappede sammen sidste sommer.

Nu er han nede på et par stykker, og han håber helt at kunne stoppe, så risikoen for en gentagelse af den grimme oplevelse på motorvejen nedsættes.

Som en del af forskningsprojektet vil lungerne blive gennemlyst med en scanner, der kan frembringe billeder i en speciel høj opløsning, så man kan se, om vævet er anderledes end i raske lunger.

Og Winnie Hedevang Olesen vil også se på de bittesmå byggesten i lungerne i jagten på genetiske årsager.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet