Ny opdagelse piller ved fundamental forståelse af smerte
Forskere har fundet et gen, der er afgørende for vores evne til at føle smerte og temperaturer, viser ny dansk-international forskning. Resultatet åbner samtidig op for en ny behandling af kroniske smertelidelser, vurderer forskere.

Genet PRDM12 og dets medfølgende protein er afgørende for vores evne til at føle smerte, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Genet PRDM12 og dets medfølgende protein er afgørende for vores evne til at føle smerte, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Mange hundredetusindvis af danskere oplever dagligt stærke smerter. Det ødelægger deres livskvalitet og sætter en stopper for hverdagens gøremål, da flere af lidelserne, som kronisk hovedpine, ikke kan stoppes med almindelig smertestillende medicin.

Nu viser en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature Genetics, at genet PRDM12 er afgørende for udviklingen af velfungerende nerveforbindelser og følelsen af smerte.

Hvis man har mutationer i begge kopier af genet, kan det blandt andet føre til den sjældne lidelse ’Congenital Insensitivity to Pain’, hvor man ikke kan mærke smerte og temperaturer (se faktaboks).

Resultatet har betydning for vores fundamentale forståelse af smerte og åbner op for en ny behandling af kroniske smertelidelser, konkluderer forskerne bag den nye undersøgelse.

»Med opdagelsen har vi fået et nyt angrebspunkt, der kan bruges i behandlingen af de mange smertepatienter verden over. Smertelidelser er et  stort område for sundhedsvæsenet og medicinalindustrien, og vores nye viden har stort potentiale for udviklingen af nye lægemidler,« siger en af forskerne bag den nye undersøgelse, Jens Michael Hertz. Han er professor på Syddansk Universitet og overlæge med speciale i klinisk genetik.

Fakta

Omkring 800.000 danskere kæmper dagligt med smerter. Det kan være over alt i kroppen, men især som hovedpine. Det kan også være i amputerede lemmer, såkaldte fantomsmerter.

De eksisterende behandlingsformer er ofte utilstrækkelige til at behandle hovedpine, ledsmerter og kroniske smerter generelt. På den baggrund vurderer Troels Staehelin Jensen, der selv er smerterforsker, men ikke har været med til at lave undersøgelsen, at resultatet er spændende nyt. 

»De nuværende behandlingsprincipper bag kroniske smertelidelser blokerer smertereceptorer, men er meget upræcise og har talrige bivirkninger. Undersøgelsen åbner op for en ny type behandling, der muligvis vil kunne sænke folks smertefølsomhed på en anden og mere effektiv måde,« siger Troels Staehelin Jensen, professor ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvad der kan udløse kroniske smerter.

Sæt en stopper for smerteproteinet

Det store internationale hold af forskere fra hele verden med deltagelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet undersøgte vævsprøver fra 11 personer med lidelsen Congenital Insensitivity to Pain. Derudover fremavlede forskerne mus med mutationer i genet PRDM12 og undersøgte, hvordan nerveforbindelserne udviklede sig. Til sidst blokerede forskerne det protein, der skabes af genet PRDM12, hos frøer, og studerede så udviklingen af frøernes sansenerveceller.

Resultatet viste, at:

  • Lidelsen Congenital Insensitivity to Pain kan forårsages af mutation i PRDM12-genet, og foreløbig kendes 10 forskellige mutationer, der kan medføre sygdommen.
  • Genet PRDM12 og det protein genet koder for, er afgørende for, om vi udvikler nerveforbindelser, der giver os evnen til at føle smerte. 

Proteinet PRDM12, der skabes af genet med samme navn, har altså afgørende betydning for dannelsen af vores nerveforbindelser og evne til at føle smerte. Den viden kan muligvis komme folk med kroniske smertelidelser til gavn, vurderer Troels Staehelin Jensen. 

Fakta

Congenital Insensitivity to Pain er en lidelse, hvor personen ikke kan føle smerte eller mærke temperaturer.

Personer med lidelsen får ofte alvorlige sår med infektion, hvis de for eksempel bider sig selv i tungen, læberne eller i kinden, da de ikke kan mærke det.

Hvis de får sår på fødderne, mærker de det ikke, og sårene får derfor ikke ro til at hele. Lidelsen påvirker også følesansen i hornhinden og dermed blinkerefleksen, så de ikke blinker, hvis de får noget i øjet. Det kan føre til alvorlige skader i øjnene og nedsat syn.

Kilde: Professor Jens Michael Hertz

»Der er spændende perspektiver i undersøgelsen her. Man mistænker, at folk med kroniske smertelidelser har overaktive smertereceptorer. De eksisterende behandlinger for smerter blokerer signalstoffer i  smertesystemet, men har normalt også mange bivirkninger.  Så hvis man med nye lægemidler kan gå ind og regulere aktiviteten eller dannelsen af nye smertereceptorer i kroppen, ved at regulere proteinet PRDM12, vil man også kunne hjælpe folk til at føle mindre smerte og med færre bivirkninger,« siger Troels Staehelin Jensen fra Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet. 

LÆS OGSÅ: Hjernen kan være forprogrammeret til kroniske smerter

Ny behandling af kronisk smerte kræver mere forskning

Smerter skal beskytte os mod udefrakommende trusler, men i nogle tilfælde kan vi være så følsomme, at det giver kroniske og uprovokerede smerter.

»Det er vores forhåbning, at den nye viden kan bane vej for en behandling. Men det kræver selvfølgelig en del mere forskning, før et lægemiddel vil komme på banen. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at specificere nærmere, hvilke typer af kroniske smertelidelser som sådan en behandling vil hjælpe,« siger Jens Michael Hertz fra Syddansk Universitet, der som overlæge med speciale i klinisk genetik har bidraget til det nye studie.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk