Da to norske forskere undersøgte hjernerne hos 75 patienter, opdagede de noget, ingen havde set før.
Deltagerne i det nye studie fik et kontrastmiddel sprøjtet ind i rygsøjlen. Her flyder den klare hjernevæske, også kaldet spinalvæsken, op til kraniet, rundt om hjernen og ind i hjernens hulrum.
Men to-tre timer efter, at kontrastmidlet blev sprøjtet ind i rygsøjlen, lyste det op på en helt særlig måde på MR-billederne.
Den friske hjernevæske lagde sig som en buttet ring uden på de store arterier, der var på vej ind i hjernen.
Fundet lander lige i midt i en heftig debat blandt hjerneforskere om emnet.
Væsken, der renser hjernen
For at forstå uenigheden og hvordan den lysende ring passer ind, skal vi spole tiden tilbage.
Hjernevæsken har været undervurderet i flere århundreder, fortæller Per Kristian Eide, som er én af forskerne bag det nye studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Lægerne har dog længe vidst, at hjernevæsken beskytter hjernen mod stød og styrer trykket i kraniet, men mere og mere forskning peger på, at den har en anden vigtig rolle: nemlig at rense hjernen.
Hvis det stemmer, kan den klare, farveløse væske blive afgørende for at forstå demens og Alzheimers. Både hvad der går galt, hvordan man kan opdage sygdommene, og hvordan de kan behandles.
Danske forskeres teorier deler vandene
Stridens kerne er, hvordan denne hjernevask i så fald foregår.
»Det må næsten være sådan, at den friske hjernevæske skal ind,« og snavset skal ud, forklarer Per Kristian Eide.
Men hvor er beviserne for, at det sker?
Den danske forsker Maiken Nedergaard og kolleger har lanceret flere nye teorier om, hvordan spinalvæsken renser hjernen.
Sløret for deres seneste fund blev løftet i 2023 i det videnskabelige tidsskrift Science, nemlig at der er en fjerde hjernehinde.
Gælder det også mennesker, skal lærebøgerne skrives om, for siden 1800-tallet har der været konsensus om, at vi har tre hjernehinder.
»Postyr i forskningsverdenen«
Så hvordan kan en fjerde hjernehinde hjælpe med at vaske hjernen ren?
Ifølge gængs viden flyder væsken, der omgiver hjernen, rundt i et mellemrum mellem to hjernehinder.
Den fjerde hjernehinde deler derimod det væskefyldte rum i to, mener Maiken Nedergaard og kolleger.
Hvad, det fører til, er lidt uklart, men måske gør opdelingen det nemmere for ren spinalvæske at trænge ind i hjernen. Andre forskere er ikke overbeviste.
»Det har skabt en del postyr i forskningsverden,« siger Per Kristian Eide.
\ Læs også
Rør uden på blodårerne
De danske hjerneforsøg er udført på mus. Derfor er der virkelig brug for studier med mennesker.
Så bekræfter det norske studie, at der findes en fjerde hjernehinde, der omgiver hele hjernen?
Det gør det ifølge de norske forskere ikke, men samtidig kan de heller ikke modbevise teorien.
Den buttede ring omkring blodårerne viser i hvert fald, at der er en hinde, der indkapsler noget af hjernevæsken, mener Per Kristian Eide.
Så måske findes der et rør uden på blodkarrene, der går ind i hjernen.
»Det er svært at bortforklare det her. For vi kan se det med det blotte øje,« siger Per Kristian Eide.
»Vi kan se, at hjernevæsken bevæger sig langs blodkarrene i samme retning som blodet, i retning af hjernen,« forklarer han.
Forskellige fortolkninger af studiet
I dette rør kan frisk hjernevæske tage turen med blodårerne ind i hjernen, mener forskerne.
Men de stridende parter er også splittede i fortolkningen af det nye norske studie.
»Det er forfatternes hypotese, men det mangler at blive bevist. Jeg mener i stedet, at resultaterne kunne forklares meget mere enkelt,« skriver Christer Betsholtz, som er hjerneforsker ved Karolinska Institutet og én af de mest højlydte kritikere af Maiken Nedergaards teori om den fjerde hjernehinde.
At hævde, at der er en fjerde hjernehinde, er som at sige, at vi har tre nyrer, bare fordi der er fundet en ny type nyrecelle, har han tidligere sagt til tidsskriftet The Transmitter.
Svækker ikke teorier om den fjerde hjernehinde
Maiken Nedergaard ved Københavns Universitet bakker derimod op om Per Kristian Eide og kollega Geir Ringstads udlægning.
»Det er et rigtig godt studie, som har stor betydning for vores forståelse af hjernens væsketransport,« skriver Maiken Nedergaard.
Hun mener heller ikke, at det svækker hendes egen teori om en fjerde hinde eller membran, der omgiver hele hjernen.
»Eide og Ringstads MR-studie viser, at det er en membran, men de kan ikke sige hvilken membran,« skriver Maiken Nedergaard.
Men for virkelig at afdække, hvordan det hænger sammen, skulle de analysere selve vævet. Og det var ikke muligt, da forsøgene blev lavet på levende mennesker, tilføjer hun.
En mulig vej ind i hjernen
Men trods uenigheden er alle tre forskere enige om, at meget står på spil. At trænge ind i hjernen med medicin har nemlig hidtil været næsten umuligt.
Hjernen beskyttes af en tæt membran mellem blodet og hjernen: blod-hjerne-barrieren. Hvis der findes en parallel strøm, som flyder ind i hjernen, kan der i stedet sprøjtes medicin ind gennem rygsøjlen.
Det er allerede gjort i nogle få, men sjældne tilfælde.
Bevæger sig langsommere hos mennesker med demens
Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvordan stoffer kan vaskes ud af hjernen. Et eksempel er stoffet tau, som bliver ophobet i hjernen hos personer med Alzheimers.
I det norske studie havde en del af deltagerne demens. Da Per Kristian Eide og Geir Ringstad undersøgte, hvordan hjernevæsken bevægede sig i denne gruppe, så de et tydeligt mønster: Kontraststoffet i hjernevæsken bevægede sig langsommere gennem hjernen.
Så hvis hjernevæsken kan fjerne stoffer som tau, åbner det muligvis op for nye behandlinger.
Måske kan vi skabe ny medicin, der sætter fart på hjernevæsken, påpeger Maiken Nedergaard. Så bliver rensningen måske også mere effektiv.
Alternativ teori
Men skal vi tro den svenske forsker Christer Betsholtz, er der stadig mange spørgsmål, vi mangler svar på, før vi når derhen.
Han præsenterer en alternativ teori om, hvorfor den lysende ring dukker op i det norske studie.
MR-billederne kan betyde noget helt andet, end at der er en hinde eller et rør til hjernevæsken uden på blodkarrene, mener han.
Hjerneforskeren ved Karolinska Instituttet sammenligner sin forklaring med rindende vand.
Alle, der har sejlet med hjemmelavede barkbåde i et vandløb, ved, at vandet flyder hurtigere i midten og langsommere langs kanterne.
Så hvis man hælder farve i vandet højere oppe i åen, vil en tilskuer længere nede se farven midt i åen først.
Det er muligvis det samme, der sker, når kontraststoffet sprøjtes ind i rygsøjlen.
Det betyder, at den farvede hjernevæske hurtigere når blodkarrene, som er centralt placeret i det væskefyldte rum omkring hjernen.
Eller måske er der en helt anden forklaring, tilføjer han.
Kontraststoffet trænger ind i hele hjernen
Alt andet lige er der ingen tvivl om, at kontraststoffet trænger helt ind i hjernen i det nye studie. Det er den svenske hjerneforsker også enig i.
Per Kristian Eide og Geir Ringstad viste allerede i 2015, at det var tilfældet.
»Dengang for mange år siden, da vi startede med det her, var vi meget overraskede. For vi troede i starten, at stofferne ikke trænger ind i hjernen,« siger Per Kristian Eide.
»Vi troede, de måske gik en millimeter ind i hjernen. Men nej, sådan var det ikke. Det trænger ind i hele hjernen. Det store mysterium er stadig, hvordan stoffer i hjernevæsken kan komme ind og ud af hjernen, og hvilke molekyler det egentlig gør sig gældende for,« mener Christer Betsholtz.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
