Hvad går der galt, når du ikke kan sove? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival?
Alt det kan du få svaret på i denne uges episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor vært Nana Elving Hansen er gået i arkiverne og har fundet fire tip til en sundere hjerne.
De gode tip kommer direkte fra de forskere, hvis hjerner vi har plukket.
Du kan læse videre og få lidt mere at vide om dem. Eller du kan bare hoppe direkte til podcasten, som du kan høre i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app. Bare søg efter ‘Brainstorm’.
Vågne nætter, sunde festivaler og hjernevenlig motion
Har du svært ved at sove? I episoden har Nana fundet et klip om søvn frem fra arkiverne. Faktisk helt tilbage fra første sæson af Brainstorm, hvor værterne Jais og Asbjørn var på Folkemødet.
Søvn er nemlig vigtigt for at have en velfungerende hjerne. I klippet fortæller lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum om, hvad der går galt i din hjerne, når du ikke kan sove. Svaret handler om uopfyldte behov.
Hvordan det hænger sammen med vågne nætter, og hvad du kan gøre ved dem, kan du finde ud af i denne uges episode.
\ Læs også
Det andet hjernetip, Nana har fundet frem, kommer fra Stefano De Dominicis. Han er idrætspsykolog, mentaltræner og lektor ved Københavns Universitet og gør dig klogere på, hvilke former for motion du skal dyrke for at styrke dit mentale helbred.
Det kan både være motionsformer, der modvirker stress, eller som holder din hjerne ung.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Næste klip på dagsordenen er af Brainstorms husforsker Albert Gjedde. I klippet kan du finde ud af, hvorfor det er vigtigt at kede sig. Oven i hatten får du et helt konkret råd til, hvordan du kan blive bedre til det.
Og så er vi nået til desserten.
Nana har nemlig fundet et klip frem med den norske sociologiprofessor Aksel Tjora. Han forsker i festivaler og kan fortælle, at en uge med koncerter og øl faktisk er sundt for dit mentale helbred. Men hvad skyldes det? Og hvordan skal du tage på festival, hvis du vil gøre dit mentale helbred en tjeneste?
Det kan du finde ud af i denne uges episode af Brainstorm, hvor du blandt andet kan høre Aksel Tjoras tre råd til, hvordan du skal strukturere din festival med dit mentale helbred i fokus.
I episoden kan du også blive klogere på:
- Hvad kolde tæer har med søvn at gøre
- Hvad der sker i hjernen, når du lærer en ny fysisk færdighed
- Om musik kan hjælpe dig til at sove bedre.


































