»Nu vil jeg gerne have en stor øl!«
Det var noget af det første, Hannah Lene Petersen sagde, da hun fik at vide, at hun har Parkinson.
I år er det 10 år siden, hun fik den melding – og dengang var hun kun 25 år gammel.
Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man får Parkinson – og hvorfor rammer sygdommen?
Den fulde forklaring får du i ugens afsnit af Brainstorm, hvor du også kan høre Hannah fortælle sin historie.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hannah er et særtilfælde – men hun er ikke alene
Per Borghammer, som er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital, fortæller, at Hannas historie er lidt af et særtilfælde.
Det er nemlig ganske usædvanligt at blive diagnosticeret med Parkinson i så ung en alder.
Faktisk får langt de fleste først diagnosen, når de er i 60-årsalderen.
Men selvom Hannah er i den helt unge kategori af parkinsonramte, så er hun ikke alene om at have sygdommen.
Ifølge Parkinsonforeningen lever omkring 8.000 mennesker i Danmark nemlig med den uhelbredelige lidelse, som er invaliderende og blandt andet går ud over bevægeapparatet.
Per Borghammer fortæller, at vi alle sammen render rundt med nogle af de 90 risikogener, som kan føre til Parkinson – men det er altså kun, hvis man har for mange af dem, at man har øget risiko for at blive ramt af den genetiske variant af sygdommen.
I virkeligheden er det kun cirka 10 procent af alle Parkinson-tilfælde, som kan forklares ud fra genetik.
De klassiske parkinsonsymptomer skyldes mangel på dopamin
Per Borghammer fortæller, at når nervesystemet rammes af Parkinson, udvikler sygdommen sig, ved at proteinet Alfa-synuclein laver en såkaldt fejlfoldning.
Det fejlfoldede protein starter en kædereaktion og smitter de omkringliggende proteiner i nervecellen, som så klumper sig sammen og ødelægger nervens funktion.
Og når de fejlfoldede proteiner når hjerneområderne substantia nigra og basalganglierne, forstyrres hjernens dopaminsystem – og det fører altså til de forstyrrelser i bevægeapparatet, som du måske forbinder med Parkinsons sygdom.
Men selvom det først er, når fejlen i kroppens nerveceller når hjernen, at de klassiske parkinson-symptomer – som for eksempel rystende og langsomme bevægelser – viser sig, fortæller Per, at det ikke nødvendigvis er her, sygdommen starter.
Faktisk er der en vis sandsynlighed for, at Parkinson starter i tarmene – det er i hvert fald efterhånden en ganske velunderbygget teori – og det er det, forskere kalder ‘body first Parkinson’.
Dog tyder et mindre studie, som Per Borghammer og hans forskningsgruppe udgav sidste år, på, at sygdommen også kan have sit udspring i hjernen. Det kaldes for ‘brain first Parkinson’.
Hør meget mere om Pers forskning i ugens episode af Brainstorm, hvor han også forklarer, hvorfor Hannah og mange andre Parkinson-ramte oplever, at deres symptomer starter med at vise sig i den ene side af kroppen.
Og så fortæller Hannah selv om, hvordan sygdommen påvirker hendes dagligdag og forestillinger om fremtiden.
LÆS OGSÅ: Banebrydende studie: Parkinson er i virkeligheden to forskellige sygdomme
LÆS OGSÅ: Parkinsons spreder sig hurtigere end hidtil troet
