Hvad skal jeg spise for at passe bedst på mine nyrer?

Et dejligt saftigt æble, en læskende sodavand eller lækre salte popcorn. Alle fødevarer indeholder forskellige næringsstoffer, som kroppen optager, og organer sorterer og omsætter.

Men hvor meget tænker du over, hvad der sker i dine organer med den mad, du spiser?

Nyrerne renser vores blod, og udskiller affaldsstoffer gennem urinen, men hvis man har en kronisk nyresygdom, så er nyrernes evne til at udføre livsvigtige funktioner nedsat.

I disse tilfælde er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvad vi spiser, således at vi belaster nyrerne mindst muligt.

I min forrige artikel gennemgik jeg fire særlige elementer i vores mad, som man skal være påpasselig med, når man har nedsat nyrefunktion.

Det lyder måske lettere sagt end gjort at spise på en måde, hvor man ikke får for meget protein, salt, kalium og fosfat, og samtidig spiser almindelige måltider, og får en balanceret kost.

Derfor har vi på Rigshospitalet arbejdet med at udvikle en ny kostform, som skal gøre det lettere at spise nyrevenligt for personer med kronisk nyresygdom.

Formålet i mit ph.d.-projekt var derfor at teste de helbredsmæssige effekter ved netop denne kostform til patienter med moderat kronisk nyresygdom.

Seks måneder med nyrevenlig hverdagsmad

For at undersøge, om den kostform, vi har udviklet, nu også har en positiv effekt på nyrepatienters helbred, gennemførte vi et klinisk randomiseret forsøg, hvor 60 patienter med moderat kronisk nyresygdom tilfældigt inddeltes i to grupper (læs mere om, hvad et randomiseret forsøg er her).

Halvdelen af forsøgsdeltagerne spiste ’nyrevenlig hverdagsmad’ i seks måneder, mens resten fungerede som kontrolgruppe og fortsatte med uændrede spisevaner.

De 30 patienter på den nye kost modtog måltidskasser, madplaner og vejledning fra mig, som de skulle følge under hele forsøget.

Efter seks måneder med den nye kost fandt vi en række positive fund blandt forsøgsdeltagerne.

Deltagerne havde blandt andet signifikant mindre fosfat (19 procent), protein (39 procent), karbamid (22 procent) og salt (33 procent) i deres urin end før forsøget.

Det betyder, at forsøgsdeltagerne har haft en mere balanceret kost, og vi kan derfor forvente, at nyrerne er mindre belastede.

Lavere blodtryk og mindre fedt om organerne

Derudover faldt deres systoliske blodtryk (se faktaboks), og flere forsøgsdeltagere havde behov for mindre blodtryksmedicin.

En reduktion i blodtrykket og mindre protein i urinen er en stor fordel for disse patienter, da det er veldokumenteret, at forhøjet blodtryk og protein i urinen i sig selv er en selvstændig faktor for yderligere tab af nyrefunktionen – og dermed en forværring af den kroniske tilstand.

Forsøgsdeltagerne opnåede også en bedre syre-base balance (nyrepatienter har ofte svært ved at udskille syre, læs mere her), og der var et gennemsnitligt vægttab på cirka to kilo og en reduktion i taljemål.

Taljemålet er vigtigt, da fedtlagring omkring organerne i sig selv er en risikofaktor for udvikling af en række livsstilssygdomme.

I løbet af de seks måneder kom alle forsøgsdeltagerne ind til månedlige kontrolbesøg på Rigshospitalets Nyreafdeling.

De skulle faste op til kontrollen, og opsamlede selv urin 24 timer i forvejen. Vi tog blodprøver, målte blodtryk, vægt og hofte/taljemål.

Der var ingen patienter, der faldt fra under forsøget, dog måtte en patient fra hver gruppe overgå til dialysebehandling, og transplantation halvvejs gennem forsøget.

Det var der i måltidskasserne

Under mit ph.d.-projekt modtog forsøgsdeltagerne i interventionsgruppen måltidskasser ugentligt. Måltidskasserne dækkede fem dages behov, og de resterende to dage skulle forsøgsdeltagerne selv handle ind og lave mad ud fra de nyrevenlige principper.

Måltidskasserne indeholdt alle ingredienser til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Der var minimum én til to dage med fisk, én til to vegetardage, og to dage med fjerkræ; kylling eller kalkun.

Til morgenmad kunne forsøgsdeltagerne vælge at spise et nyrevenligt hverdagsbrød, som var et brød der blev produceret til forsøget.

Dette brød var et klassisk hvidt brød med meget begrænset saltmængde. De kunne også vælge forskellige typer grød, smoothies og lignende.

Til frokost blev forsøgsdeltagerne vejledt i at spise rester fra den foregående aftensmad. Alternativt kunne de vælge at lave salater eller sandwich ud fra det nyrevenlige brød.

En samlet kost fremfor restriktioner på enkelte næringsstoffer

Der var en række valgmuligheder i forhold til mellemmåltider. De kunne blandt andet spise frugt, grønt, macadamianødder og valnødder, samt brød og hjemmebagte kager.

Forsøgsdeltagerne fik mange forskellige råvarer, så de havde mulighed for at vælge ud fra egne præferencer og individuelle behov.

Det særlige ved mit ph.d.-studie er, at vi her har forsøgt at tilbyde en ny kosttype.

Tidligere har den ernæringsmæssige behandling bestået i at tage højde for enkelte næringsstoffer, som kunne være problematiske for den individuelle patient.

I det her studie har vi samlet de internationale anbefalinger for nyrevenlig mad, som derfor således har været nøje afbalanceret i forhold til fosfat, kalium, salt og protein, samtidig med at der er valgt sæsonbetinget og økologiske råvarer.

Nyrevenlige hverdagsopskrifter

Som nævnt skal man som kronisk nyresyg være særligt opmærksom på, om indtaget af protein, kalium, salt og fosfat, passer med ens individuelle behov, hvilket aflæses ud fra blodprøver.

Vi ønskede derfor at skabe et alternativ til restriktive diæter og i stedet forsøge at lave hverdagsmad tilpasset de behov, der er, når man er kronisk nyresyg.

Forud for mit ph.d.-projekt har jeg derfor brugt utallige timer sammen med kokke fra Meyers Madhus, hvor vi sammen har forsøgt at udvikle nogle nyrevenlige opskrifter, der kunne nydes af hele familien.

Den oprindelige tankegang var at se, om ny nordisk hverdagsmad, udviklet af blandt andet Arne Astrup og Claus Meyer, kunne bruges til vores patienter.

Inden mit ph.d.-projekt gik i gang, blev næringsstofindholdet i ny nordisk hverdagsmad derfor målt af forskere på Rigshospitalet.

Her fandt man, at de ikke levede op til de principper, der gælder for patienter med moderat kronisk nyresygdom, hvorpå vi udviklede nye, nyrevenlige opskrifter.

En ny kosttype, der afspejler vores sunde kostvaner

Ny nordisk nyrevenlig hverdagsmad er tænkt som det skandinaviske modspil til middelhavsdiæten, en kostform der tager udgangspunkt i de sunde spisevaner fra Middelhavet.

Denne diæt er blevet testet igennem en lang årrække og har gentagende gange vist positive resultater på hjerte-kar-sundhed, fordelingen af fedt og muskler i kroppen, og livskvalitet med mere (se 1, 2 og 3).

I Norden spiser og dyrker vi dog lidt andre råvarer, vores madkultur er en anden, og eksempelvis spiser vi ofte kartofler fremfor pasta, rugbrød fremfor hvidt brød og friske bær.

Derfor var det vigtigt for os at udvikle en diæt, som i højere grad afspejler de sunde traditionelle danske kostvaner.

Sæsonbaseret og færre tilsætningsstoffer

Ny nordisk nyrevenlig hverdagsmad tager udgangspunkt i, hvilke råvarer der er i sæson, og at de skal være økologiske.

Særligt for nyrepatienter er det væsentligt at vælge økologiske råvarer i størst muligt omfang, da vi har både nationale krav og krav fra EU om, hvor mange tilsætningsstoffer man må tilsætte økologiske produkter.

På den måde kan man sikre sig, at der er minimale mængder af tilsætningsstoffer, herunder tilsat fosfat og kalium, som særligt nyrepatienter skal begrænse deres indtag af.

Den nyrevenlige udgave af den nordiske hverdagsmad adskiller sig ved, at den ikke favoriserer kød og ikke har nogen kilder til tilsat fosfat.

Den benytter desuden elementer fra middelhavsdiæten, eksempelvis bruges olivenolie fremfor rapsolie i nogle af retterne, og der findes også nyrevenlige pastaretter.

Maden har fået større betydning i behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom

Resultaterne fra mit ph.d.-projekt stemmer overens med andre koststudier til patienter med moderat kronisk nyresygdom (se 1, 2 og 3).

Vi ser lige nu en stor ændring i, hvordan vi ved hjælp af kostråd og kostvejledning kan behandle patienter med moderat kronisk nyresygdom.

Hidtil har den traditionelle behandling fokuseret på enkelte næringsstoffer fremfor maden som helhed.

På internationalt plan har man fået øje for, hvor stor en rolle maden spiller i behandlingen og vejledningen af patienterne. Ny nordisk nyrevenlig hverdagsmad passer ind i denne udvikling.

Vi skal tilbyde patienter med kronisk nyresygdom mad, der ikke bygger på restriktioner og løftede pegefingre, men i stedet kan inspirere og give en varieret og sund kost, som i mange tilfælde er i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Fremtidige studier bør undersøge, hvordan patienterne bedst muligt støttes og oplæres i at efterleve denne kostform, når de står på egne ben uden hyppige kontrolbesøg på hospitalet.