Disse elementer i din mad bør du være særligt opmærksom på, hvis du har en kronisk nyresygdom

Under normale forhold mærker du ikke noget til dem. De er bønneformede, og vi kan faktisk undvære den ene af makkerparret.

Alligevel er nyrerne et uundværligt organ. De er kroppens rensningsanlæg og livsvigtige for vores sundhed.

De renser vores blod for affaldsstoffer, som herefter kan udskilles med urinen, regulerer vores blodtryk og styrer væske-, salt- og syre-base-balance. Nyrerne har desuden også en række vigtige hormonelle funktioner.

Alt det, vi spiser og drikker, filtreres af nyrerne, så alle overskydende stoffer kan udskilles med urinen fremfor at blive lagret som affaldsprodukter i kroppen, blandt andet overskydende salt og protein.

Lider man af en nyresygdom, arbejder nyrerne ikke på fuld kraft, og så er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvad man spiser, for at undgå og belaste nyrerne yderligere.

I denne artikel gennemgår jeg de vigtigste elementer i vores mad, som man bør være særligt opmærksom på at balancere, hvis man har nedsat nyrefunktion.

Udbredt global sygdom

Det anslås, at cirka 10 til 15 procent af befolkningen lider af kronisk nyresygdom. Globalt set taler man om, at én ud af 10 har nedsat nyrefunktion, med særligt mange tilfælde blandt afrikanere.

Kronisk nyresygdom defineres ved en tilstand, hvor nyrernes funktioner har været nedsat i en periode på mindst tre måneder.

Kronisk nyresygdom kan opdeles i fem stadier, og kaldes også i daglig tale for ’den skjulte sygdom’, idet mange diagnosticeres ved et tilfælde, da de fleste ikke har nogen symptomer, før de når omkring stadie tre (se skema herunder).

Symptomerne ved kronisk nyresygdom er meget diffuse, og beskrives oftest som træthed, almen utilpashed, eventuelt hovedpine og manglende appetit.

Senere i forløbet kan dertil komme væskeansamlinger i ansigtet og benene samt hudkløe og søvnbesvær.

Hudkløen opstår som regel, fordi affaldsstoffer ophober sig i kroppen som konsekvens af nyrernes reducerede evne til at filtrere affaldsstofferne fra blodet ud gennem urinen.

Det vi spiser, kan påvirke vores nyrer

Affaldsstoffer er blandt andet eventuel medicin, samt alt, hvad vi spiser.

Vores mad er sammensat af forskellige næringsstoffer, som kroppen har brug for, men efter at kroppen har optaget næringsstofferne, vil der altid være restprodukter, som skal udskilles gennem urinen.

Det er derfor helt afgørende, at vi tænker over, hvad vi spiser. Det gælder os alle, men hvis man har nedsat nyrefunktion, bliver det endnu vigtigere at være opmærksom på, hvad man spiser og drikker.

Derfor er der en række anbefalinger, som gør sig gældend, hvis man har en kronisk nyresygdom. Dem vil jeg gennemgå herunder.

Fosfat

Fosfat findes i stort set alt mad, men særligt i animalske produkter som kød, æg og mejeriprodukter.

Derudover bruges fosfat ofte som et tilsætningsstof i diverse fødevarer, blandt andet for at forlænge holdbarheden, eller hvis producenten ønsker at opnå en bestemt konsistens eller udseende.

Coca Cola og Faxe Kondi er klassiske eksempler på drikkevarer, hvor der er tilsat fosfat.

Tilsat fosfat er vigtigt at være opmærksom på, fordi kroppen som udgangspunkt optager alt det tilsatte fosfat, og man kan derfor meget hurtigt få problemer med forhøjede fosfatniveauer i blodet, som nyrerne har svært ved at filtrere fra, hvis nyrefunktionen er nedsat.

For meget fosfat i blodet kan føre til både afkalkning af knoglerne og åreforkalkning.

Forskning har desuden vist, at dette også gælder hos raske, idet for store mængder fosfat kan igangsætte en række hormonelle processer.

Kalium

Kalium findes også i en lang række fødevarer, særligt i frugt, juice, grøntsager, nødder, mandler, chokolade og kaffe.

Ligesom fosfat tilsætter man også kalium til en række madvarer. 90 procent af det kalium, vi indtager gennem kosten, udskilles under normale forhold gennem nyrerne via urinen.

Derfor er forhøjet kalium i blodet også en velkendt problemstilling hos patienter med kronisk nyresygdom, særligt i de sene stadier af sygdommen.

Har man en kronisk nyresygdom, og indtager man samtidig mere kalium, end nyrerne kan udskille, kan det føre til kronisk forhøjede mængder kalium i blodet (kronisk hyperkaliæmi), hvilket kan øge risikoen for hjertestop.

Hvis man ikke har fået af vide af sin læge, at man har problemer med forhøjet kaliumniveauer i blodet, er det væsentligt, at man ikke nedsætter indtaget af kalium, da kaliumrige fødevarer (eksempelvis frugt og grønt) også er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre.

Protein

Protein fra kosten bør balanceres, da for store mængder protein kan belaste nyrerne.

Under normale forhold vil der stort set ikke være protein til stede i urinen, da disse molekyler er for store til at blive udskilt, men ved kronisk nyresygdom kan der i nogle tilfælde ses protein (albumin) i urinen, hvilket kan være tegn på, at nyrernes rensnings-/si-system er i stykker.

Dette er i sig selv en selvstændig risikofaktor for forværring af nyresygdommen.

Det er desuden velkendt, at patienter med kronisk nyresygdom har problemer med at opretholde en normal syre-base-balance, og de vil i stedet have en øget ophobning af syre i kroppen.

Animalske proteinkilder bidrager i disse tilfælde til at forværre syre-base-balancen i kroppen, da proteinet omdannes til syrer, som syge nyrer ikke kan komme af med.

Det er derfor vigtigt at vælge plantebaserede alternativer, såsom bælgfrugter (bønner, kikærter, linser), da disse er basiske, og derfor har en neutraliserende effekt på syredannelsen, og desuden bidrager med både vitaminer, mineraler og kostfibre.

Alt dette er vigtigt, da for høje syreniveauer øger risikoen for forværring af nyresygdommen.

Salt

Salt bør også begrænses, da salt har en negativ påvirkning på blodtrykket, og langt de fleste med nedsat nyrefunktion har forhøjet blodtryk.

I Danmark spiser vi som udgangspunkt cirka dobbelt så meget salt, som det vi anbefales fra de officielle kostråd.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den salt, vi tilsætter maden under og efter tilberedning. Man bør også undgå forarbejdet kød, såsom bacon, salami og skinke, samt fastfood, da disse har et meget højt indhold af salt.

Derudover findes der også store mængder salt i færdigbagt brød, så er man nyresyg, kan man med fordel bage sit eget brød og dermed begrænse mængden af salt.

Endelig er det vigtigt at huske, at salt også findes i bouillon, soyasauce, fiskesauce og lignende.

Nyrevenlig Hverdagsmad: En ny kostform

Som du kan læse, er der mange forhold at tage hensyn til, når man skal spise ’nyrevenligt’ mad.

I praksis er disse anbefalinger dog ikke langt fra de officielle kostråd, som vi kender fra Fødevarestyrelsen, og som gælder os alle sammen.

Den viden, vi har på området, stammer fra dybdegående international forskning. I mange år har man vidst, at vores mad spiller en stor rolle for patienter med kronisk nyresygdom.

I løbet af de seneste par år, har man dog fået blik for, at maden i virkeligheden betyder langt mere, end man hidtil har troet.

Flere og flere forskningsprojekter peger på, at effekterne af at spise på en bestemt måde ved kronisk nyresygdom har afgørende betydning både for sygdommens forløb, men også for patienternes individuelle oplevelse af livskvalitet.

Rådene herover bygger derfor på den viden, vi har fra internationale forskningsprojekter, og den viden vi har opnået fra min egen ph.d.

I mit ph.d.-projekt har jeg testet en ny kostform til patienter med kronisk nyresygdom i stadie tre til fire.

Du kan læse mere om projektet og den nye kostform i artiklen ’Hvad skal jeg spise for at passe bedst på mine nyrer?’.