Måske er falder din første tanke, når emnet handler om hypnose, på hypnotisøren Jan Hellesøe fra DR-programmet Fuckr med din hjerne.

Her får den bebrillede hypnotisør forbløffede kendisser til at foretage sig de mest mærkværdige ting.

Det ser ud, som om de opfatter virkeligheden helt anderledes end publikum hjemme i stuerne.

Det er nu ikke sådan, hypnoterapi foregår i virkelighedens verden. Det sker oftest i forbindelse med terapi, og så er det (i Norge - gælder ikke i Danmark, red.) kun autoriserede behandlere, som må hypnotisere folk.

En stadig større mængde forskning indikerer, at hypnoterapien rent faktisk har noget på sig.

Hypnoterapi kan bruges i behandling til at skabe forandring i mennesker - til at dæmpe smerter, angst og depression. 

Alligevel har behandling med hypnose ikke fået rigtig fodfæste i lægevidenskaben. Det påpeger en artikel i tidsskriftet New Scientist.

Udfordring at forske i hypnoterapi

En del af årsagen er, at forskerne ikke forstår alt omkring hypnosetilstanden, og at de heller ikke er enige, skriver New Scientist.

Mange mener dog, at hypnose er en naturlig tilstand, som de fleste af os oplever noget i nærheden af, når dagdrømme bliver meget sanselige: Måske husker vi pludselig et kort sekund mormors hus, duften i entreen og lyden af hendes latter, mens vi stirrer ud ad vinduet i bussen.

Børn midt i fokuseret leg går hele tiden ind og ud af hypnoselignede tilstande, mener mange forskere.

Hypnoterapeuter kan hjælpe personer med at komme ind i en trancelignede tilstand, hvor de ikke mærker omgivelserne så godt. I denne tilstand er de ekstra modtagelige overfor såkaldte 'suggestioner', som er det budskab, behandleren giver dem.

»Det er ikke hypnosen i sig selv, der virker, men den behandling man giver under hypnose,« fortalte Bobby Zachariae, som er professor ved Institut for Psykologi ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Han tilføjede:

»Fordi du er under hypnose, bliver effekten større, formentlig fordi man er mere fokuseret og mere accepterende overfor det, hypnotisøren foreslår.«

LÆS OGSÅ: Hypnose: Det viser forskningen om effekten

Behov for større og bedre studier

Der er behov for yderligere investeringer og mere god forskning i hypnosebehandling, skrev New Scientist i en leder samme dag som hypnoseartiklen.

For der kan være stort potentiale i hypnose, for eksempel som potentiel erstatning for ekstremt vanedannende opiater (som for eksempel morfin), og det bør vi tage alvorligt, skriver New Scientist i lederen.

Hypnose som rygestopbehandling er endnu et eksempel, som bliver trukket frem. For nylig var et opsummerende studie dog ikke i stand til at konkludere, at hypnosebehandlingen hjalp rygerne med at stoppe.

»Men det betyder ikke, at det ikke hjalp,« siger Jamie Hartmann-Boyce, seniorforsker ved Universitetet i Oxford.

Studierne var ikke designet godt nok til, at forskerne entydigt kunne sige, hvad det samlede resultat var, mener hun og fortsætter:

»Det er så vigtigt et emne, at vi har behov for større og bedre studier,« fortæller hun til New Scientist.

Hypnosebehandling etableret mod irritabel tarm

Et felt, hvor hynosebehandlingen er etableret som medicinsk behandling, er, som behandlingsform til patienter, der lider af irritabel tyktarm (IBS).

Her har forskningen vist, at behandlingen er i stand til at dæmpe symptomerne samt give patienterne en bedre livskvalitet.

Blandt andet har forskere ved Sahlgrenska Akademin i Gøteborg undersøgt effekter af hypnosebehandling af personer med IBS i dette studie publiceret i tidsskriftet The American Journal og Gastroenterology.

»I løbet af hypnosen kan patienten se rolige bølger på havet og forestille sig, at deres tarme bevæger sig i en lignede, stille rytme,« fortæller Carla Flik ved University Medical Centre Utrecht, Holland til New Scientist. 

Hypnose som smertebehandling og slankekur

I USA anbefaler American Psychological Association og National Institutes of Health hypnose som en del af standardbehandlingen mod smerter.

Fordi det er hjernen, som tolker signalerne fra kroppen, er det i hjernen, at smerteoplevelsen bliver dannet. Forskning tyder på, at man både kan påvirke smerteoplevelsen i positiv og negativ retning.

Forskning indikerer desuden, at patienterne taber sig mere, hvis de får hypnose såvel som adfærdsterapi, end hvis de udelukkende får adfærdsterapi, ifølge artiklen i New Scientist.

Også et samlestudie fra 2018 - publiceret i tidsskriftet Psykology of Consciousness: Theory, Research, and Practice - viste, at hypnose resulterede i positive resultater for personer, som skulle ned i vægt. 

LÆS OGSÅ: Hypnose gør det lettere at multitaske

Hvordan hypnose virker i hjernen

I 2017 scannede forskere ved Stanford School of Medicine forsøgsdeltagernes hjerner, mens de blev hypnotiseret.

Forskerne fandt træk i deltagernes hjerneaktivitet, som indikerede, at de var så fokuserede på hypnosetilstanden, at de ikke bekymrede sig om andre ting.

Forskerne så også tegn, som de tolker, som om patienterne ikke var så bevidste om, hvad de foretog sig lige på det pågældende tidspunkt.

»Når man er tilstrækkelig optaget af noget, tænker man egentlig ikke på, hvad man gør - man gør det bare,« siger Stanford-professor og læge David Spiegel i en pressemeddelse fra universitet om fundene.

David Spiegel har brugt hypnose i behandlingen af patienter igenne en årrække, og han er én af dem, som ser et kæmpe, ubenyttet potentiale i hypnose.

På World Economic Forum i 2018 sagde David Spiegel, at dét at lære patienter selvhypnose mod smerter kan være en løsning på opiatkrisen, som har krævet mange tusindvis af menneskeliv. 

Hypnose er at tro - men også meget andet

Hjernen er tilpasningsdygtig. Og hypnose kan måske påvirke hjernen til netop at tilpasse sig og lære, mener en del eksperter ifølge New Scientist.

Men hvad er det, som virker? Bare dét at patienterne ved, at det netop er hypnose, de skal behandles med, kan have en positiv effekt.

Ligesom med placebo-effekten kan det ske, at det er afgørende for behandlingen, at patienten tror på effekten af den, påpeger videnskabsmediet.

Men hypnose er ikke bare én ting og én enkelt tilstand, siger én af forskerne i artiklen – og den holdning deler flere.

De ser mere bredt på hypnose, der både fungerer som hypnoterapi, men også som en slags kommunikation mellem patient og behandler, der påvirker patienten til at få det bedre.

Det modsatte kan tænkes at være en legetime, hvor du ikke føler dig forstået og set, men i stedet overladt til dig selv i en usikker og utryg situation.

LÆS OGSÅ: Sådan helbreder du din krop med hjernen

Hypnose til behandling af børn i Norge

I Norge har læger og psykologer brugt hypnose til behandling af børn lige siden slutningen af 1970'erne på det daværende Rikshospitalet i Norge, fortæller Helene Helgeland.

Hun er overlæge og børne- og ungdomspsykiater ved Afdeling for børn og unges psykiske sundhed ved Oslo universitetssykehus, hvor den nu pensionerede professor i børnepsykiatri Inger Helene Vandvik i samarbejde med kollega og efterfølger professor Trond Diseth startede en uddannelse i klinisk hypnose i 2008.

I dag er det Helene Helgeland, som leder uddannelsen sammen med psykologspecialist Maren Lindheim.

Helene Helgeland har i mange år brugt hypnose som en integreret del af behandlingen af børn, der lider af for eksempel smertetilstande, angst og psykiske reaktioner i forbindelse med anden sygdom, siger hun.

Der er i dag er mange måder at se på, hvad det vil sige at bruge hypnose i behandlingen, fortæller professoren.

Traditionelt set hjælper terapeuten patienten ind i en hypnotisk tilstand, og derefter giver terapeuten dét, vi kalder ‘gode beskeder’ om mestring, kontrol og reduktion af symptomer, forklarer hun til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Jeg benytter altid 'samtalehypnose' i mit kliniske arbejde og den mere traditioneller hypnoterapi, når det ser ud til at være mere hensigtsmæssigt.«

Placeboeffekt og hypnose-effekt

Men hvordan ved vi, hvad det er ved hypnosen, som ser ud til at virke? Spiller placeboeffekten eksempelvis en rolle?

Ifølge Helene Helgeland er placebokonceptet et lidt uldent begreb.

»Hvis man taler om placeboeffekt som en sammenligning mellem effektiv medicin og en narepille, er det fint. Men en del benytter begrebet knyttet til effekten af en god konsultation med en behandler, og så er jeg ikke så glad for at bruge placebobegrebet,« siger Helene Helgeland.

Det skyldes, at der er rigtig meget lindring at komme efter, når man etablerer god kommunikation mellem en ekspert og patient.

»I dag ved vi, at en god behandler-patient-konsultation kan mobilisere processer, som er vigtige for rekonvalescens (når man skal komme sig efter et sygdomsforløb, red.), og det er derfor god behandling. Det støtter både klinisk erfaring og forskning.«

LÆS OGSÅ: Hvad er Freuds psykoanalyse?

Patientens forventninger

Helene Helgeland fremhæver flere solide studier om klinisk hypnose, der er foretaget af forskere i Holland med børn med forskellige maveproblemer, såkaldte funktionelle mavesmerter.

Forskerne sammenlignede for eksempel effekten af hypnose med effekten af samtaler med fokus på støtte og information i et studie i tidsskriftet Gastroenterology. Forskerne fandt, at hypnosebehandlingen hjalp mest.

I et senere studie - publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics - opdagede de, at effekten var næsten lige så god, når patienterne fik hypnose via en lydfil, de hørte derhjemme, som når de blev behandlet af en terapeut.

»Et mål med behandlingen - også hypnose - er at bidrage til at påvirke patientens forventninger til symptomer og sygdomsforløb samt mulighed for mestring på en positiv måde. Det kan mobilisere helende kræfter i mennesket,« siger Helene Helgeland til forskning.no.

Med helende kræfter tænker Helgeland på alle de processer, der er involveret i rekonvalescens - eller med andre ord den proces, man skal igennem, når man skal komme ovenpå efter længere tids sygdom. Det drejer sig ifølge Helene Helgeland sig om både fysiologiske og psykologiske processer.

»Jeg mener selvfølgelig ikke, at du kan tænke dig rask, hvis du har en alvorlig, dødelig sygdom, men du kan påvirke din oplevelse, mestring, kontrol og livskvalitet, og derigennem hvordan du lever med sygdommen.«

Hun uddyber endvidere:

»Og som sagt, kan hypnose være en meget effektiv behandlingsform, når det gælder en række forskellige og længerevarige smertetilstande. Og det ser også ud til, at hypnose kan forstærke effekten af anden behandling,« siger Helene Helgeland. 

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Redigeret af Thea Kjærulff Torp.

LÆS OGSÅ: Kan hypnose få os til hvad som helst?

LÆS OGSÅ: Sådan afleder du hjernens opmærksomhed fra smerte