Hormonbehandling gav brystkræft
Hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen kan have givet 300 nye tilfælde af brystkræft om året i Norge.

Hormonbehandling førte til en række tilfælde af brystkræft hos norske kvinder, mens brugen var på det højeste. Efter meldinger om kræftrisiko faldt bruget af hormoner, og nu er omfanget som i begyndelsen af 1990’erne. (Foto: Colourbox)

Hormonbehandling førte til en række tilfælde af brystkræft hos norske kvinder, mens brugen var på det højeste. Efter meldinger om kræftrisiko faldt bruget af hormoner, og nu er omfanget som i begyndelsen af 1990’erne. (Foto: Colourbox)

Et nyt norsk studie bekræfter tidligere resultater om, at mange norske kvinder hvert år unødvendigt fik brystkræft på grund af hormonbehandling mod gener i overgangsalderen. Det skriver forskning.no.

Brugen af hormoner eksploderede i Norge i slutningen af 1990erne. Pillerne blev af mange set som en vidunderkur mod aldring.

Fra 1990 til 1999 blev omfanget af hormonbehandling i Norge næsten femdoblet.

Lægemidlerne indeholder østrogen, som regel i kombination med et andet hormon, progesteron. Der blev imidlertid slået alarm, da international forskning viste, at præparaterne gav øget risiko for brystkræft.

Hormoner var godt mod alt

Hormonbehandling, som også omtales som hormontilskud, dæmper hedeture og kan give bedre seksuel funktion efter overgangsalderen.

Men i 1980- og 1990erne blev behandlingen også knyttet til mange andre positive effekter.

»Kvinder blev lovet evig ungdom og en alderdom uden hjerte-kar-sygdomme, demens og andre sygdomme, som ofte rammer ældre. Hormonbehandling blev af mange kvinder betragtet som en slags vitaminpille,« siger en af forskerne bag det nye studie, lektor Kjersti Bakken ved Universitetet i Tromsø (UiT) til forskning.no.

Screening for at finde brystkræft

Samtidigt med at øget risiko for brystkræft blev kendt fra USA, blev det også påvist, at hormonbehandling ikke havde nogen positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme. Tværtimod gav det flere tilfælde af blandt andet blodpropper.

Hvor mange, som fik brystkræft i perioden omkring årtusindeskiftet, som følge af brug af hormoner, har sidenhen været vanskeligt at beregne, ikke mindst på grund af mammografi, som blev indført i stor skala i Norge i samme periode.

Det såkaldte screeningsprogram indebærer, at alle kvinder mellem 50 og 69 år jævnligt får tilbud om undersøgelse af brysterne.

Brat stigning i brystkræfttilfælde

Man mener, at hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen, kan virke som benzin på bålet for sovende kræftceller. (Foto: Colourbox)

Den nu omstridte mammografiscreening førte til opdagelse af mange nye tilfælde af brystkræft på et tidligt stadium.

Det kan have reddet liv. Men det har samtidigt være vanskeligt at vide, om stigningen i antal af registrerede nye tilfælde af brystkræft, skyldtes screening eller hormonbrug.

»Brystkræft i Norge er steget støt siden 1953, da man startede registreringerne. I 1990erne kom der så en brat stigning, efterfulgt af en udjævning,« siger en anden af forskerne bag studiet, Harald Weedon-Fekjær ved Kreftregisteret i Norge, til forskning.no.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal, sætter tal på effekten af mammografiprogrammet og hormonbehandling.

300 nye kræfttilfælde i 2002

Der har været peget på begge de to faktorer – hormonbehandling og mammografiscreening – som årsager til stigningen i brystkræft i slutningen af 1990’erne.

Ifølge det nye studie har de bidraget omtrent lige meget. Tilsammen var hormonbrug og mammografiscreening årsagen til halvdelen af nye registrerede tilfælde i aldersgruppen 50-69 år i 2002.

Forskerne beregner, at hormonbrug alene forårsagede cirka 300 nye tilfælde af brystkræft i 2002, da brugen af disse lægemidler var i top.

Resultaterne fra det nye studie stemmer godt overens med et tidligere studie fra 2004, baseret på den norske ’Kvinder og kræft’-undersøgelse ved UiT.

 

Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker