Hjertepatienter, som ofte føler sig ensomme, har en forhøjet risiko for at dø sammenlignet med patienter, der ikke føler sig ensomme.

Det er konklusionen i et dansk studie lavet med data fra 13.446 danske patienter med såkaldt iskæmisk hjertesygdom, arytmier (uregelmæssig hjerterytme), hjertesvigt og hjerteklapsygdom.

I løbet af et år var 394 af de 13.446 patienter døde, svarende til 3 procent af patienterne, og der var et mønster i dødsfaldene, afslører forskernes data.

De mandlige hjertepatienter, der havde erklæret sig ensomme, havde dobbelt så høj risiko for at dø inden for et år, sammenlignet med patienter, der ikke følte sig ensomme.

Og for ensomme kvinder var der tredoblet risiko for død inden for et år.

»Det er en overraskende stærk sammenhæng,« fortæller Anne Vinggaard Christensen, der er ph.d.-studerende ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Hun er hovedforfatter på det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabeligt tidsskrift Heart. 

Specielt alene-mænd har dårligt helbred

Lyder konklusionen bekendt, skyldes det måske, at Anne Vinggaard Christensen præsenterede sine resultater på konferencen EuroHeartCare i Dublin i juni 2018, hvor det dengang upublicerede studie vakte stor opsigt.

Desuden flugter studiet ganske glimrende med den store mængde forskning på området, fortæller Rikke Lund, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Rikke Lund forsker i netop sammenhængen mellem sociale relationer og helbred, men har ikke været involveret i Rigshospitalets nye studie. Hun hæfter sig ved den meget store undersøgelsesgruppe, der mindsker den statistiske usikkerhed.

»De finder det, som vi altid finder, nemlig at det er helbredsmæssigt farligt at føle sig socialt isoleret. Specielt mænd, der bor alene, har vi altid fokus på, fordi det virkelig går hårdt ud over deres helbred. Det store spørgsmål er jo ikke, om det er tilfældet, men i stedet hvad vi skal gøre ved det,« siger Rikke Lund.

LÆS OGSÅ: Glade mennesker klarer sig bedst mod hjertekarsygdom

En fjerdedel af hjertepatienter er ensomme

I det nye studie har Anne Vinggaard Christensen sammen med sine kollegaer bedt 13.446 danske hjertepatienter om at udfylde et spørgeskema, hvori de blandt andet svarede på, om de følte sig ensomme.

Det specifikke spørgsmål lød:

'Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du har mest har lyst til at være sammen med andre?'

Hvis forsøgsdeltagerne svarede, at det skete 'ofte' eller 'nogle gange’' blev de i den efterfølgende analyse betegnet som ensomme. 3.403 af patienterne, hvilket svarer til 25 procent, var ifølge definitionen ensomme.

I den efterfølgende analyse undersøgte Anne Vinggaard Christensen, om de ensomme patienter også havde højere risiko for at dø.

Her viste det sig, at patienterne, der følte sig ensomme, havde dobbelt så stor risiko for at dø, sammenlignet med de patienter der ikke følte sig ensomme.

»Selv efter vi justerede vores resultater for andre risikofaktorer, såsom fedme, rygning, alder og andre sygdomme, var sammenhængen stadig meget stærk,« siger Anne Vinggaard Christensen

Ensomhed giver stress og gør folk syge

En gennemgang af den samlede forskning på området har også peget på en sammenhæng mellem ensomhed og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og det nye studie antyder kraftigt, at denne risiko er så belastende for helbredet, at man kan dø tidligere end ellers.

Det store spørgsmål er så, hvad årsagen er, men det kan Anne Vinggaard Christensen ikke se ud fra et observationsstudie som dette, der kun kan påpege statistiske sammenfald og ikke årsagssammenhænge.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Hun har dog alligevel et bud på, hvordan det muligvis hænger sammen.

En del af forklaringen kan findes i, at ensomme mennesker måske ikke lever så sundt som mennesker, der ikke føler sig ensomme. De ryger måske mere eller motionerer mindre, og det går så ud over helbredet.

Alle de ting har Anne Vinggaard Christensen dog forsøgt at tage ud af sin ligning, og alligevel er der anden sammenhæng, som kan være psykisk eller mental.

»Teorien er, at det sociale netværk giver en følelse af tryghed, som er med til at beskytte mod stresspåvirkninger. Man har også i andre studier vist, at personer med et dårligt socialt netværk blandt andet har et dårligere immunforsvar og øget udskillelse af stresshormonet kortisol, og det er ikke godt for dem med dårligt hjerte,« siger Anne Vinggaard Christensen.

Vil aktivere hjertepatienters sociale netværk

De nye forskningsresultater lægger naturligt op til, at man i sundhedsvæsenet skal prøve at gøre noget for de hjertepatienter, der føler sig ensomme.

I et nyt projekt på Rigshospitalet prøver forskerne derfor at intervenere, således at de identificerer de hjertepatienter, der er ensomme, og bagefter prøver at aktivere deres sociale netværk.

Det kan være ved at hjælpe til med at få etableret en bedre kontakt til en bror, søster eller en nabo.

»Vi er nok ikke så gode i Danmark til at blande os i hinandens liv, men det bør vi måske være. I det her opfølgende forsøg vil vi give personer omkring hjertepatienterne mandat til at støtte dem til at få gået en tur, stoppe med at ryge eller lignende,« siger Anne Vinggaard Christensen.

»Ensomhed er meget udbredt lige nu, og vi kan selvfølgelig ikke fra sundhedsvæsenets side udgøre et socialt netværk for alle patienter, men vi kan hjælpe til med at få aktiveret det netværk, der allerede er,« forklarer hun.

Finsk intervention gav venner - men fjernede ikke ensomhed

Rikke Lund fortæller, at man internationalt i mange år har prøvet at skride ind for at mindske den byrde, det er på sundhedssystemet, at folk føler sig ensomme.

I Finland har de blandt andet haft succes med nogle meget omfangsrige interventioner, hvor de ældre borgere blev kørt frem og tilbage fra gruppeseancer, hvor de kunne tale med andre ældre.

De ældre blev en mindre belastning på sygehusvæsenet og blev også sundere.

»Problemer er bare, at selvom finnerne gjorde alt muligt, og de ældre også blev sundere og raskere, hjalp det faktisk ikke på deres følelse af at føle sig ensomme,« fortæller Rikke Lund.

De finske ældre fik dog nye venskaber. Og selvom de nye venskaber ikke fjernede følelsen af ensomhed, gjorde det de ældre mindre socialt isolerede, og det betyder også noget for helbredet.

»Der er solid videnskabelig evidens for, at lav grad af social isolation sænker dødeligheden,« forklarer Rikke Lund.

LÆS OGSÅ: Værre end fedme: Ensomhed truer os i Vesten på livet

LÆS OGSÅ: Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen