Hjerteproblemer og ensomhed kan være en dødbringende cocktail
Hjertepatienter, der følte sig ensomme, havde i et dansk studie dobbelt så høj risiko for at dø i løbet af et år i forhold til patienter med en stabil social base.
hjertefejl, ensomhed

Årsagen til, at ensomme hjertepatienter dør tidligere, er dog stadig ukendt. Det er altså ikke nødvendigvis følelsen af ensomhed i sig selv, der fører til tidligere død. Måske spiller andre og bagvedliggende faktorer såsom usund livsstil ind på både ensomheden og hjerteproblemerne. (Foto: Shutterstock)

Årsagen til, at ensomme hjertepatienter dør tidligere, er dog stadig ukendt. Det er altså ikke nødvendigvis følelsen af ensomhed i sig selv, der fører til tidligere død. Måske spiller andre og bagvedliggende faktorer såsom usund livsstil ind på både ensomheden og hjerteproblemerne. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Den øvrige forskning på området bakker op om studiets konklusion.

Da det er et observationsstudie, kan det dog kun påpege, at der er en statistisk sammenhæng mellem ensomhed og tidlig død blandt hjertepatienter.

Studiet kan ikke fastslå, om den egentlige årsag er ensomhed, eller om noget andet er den udløsende faktor, selvom forskerne har forsøgt at justere deres resultater for kendte risikofaktorer såsom rygning.

Læs mere om denne begrænsning ved observationsstudier i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Hjertepatienter, som ofte føler sig ensomme, har en forhøjet risiko for at dø sammenlignet med patienter, der ikke føler sig ensomme.

Det er konklusionen i et dansk studie lavet med data fra 13.446 danske patienter med såkaldt iskæmisk hjertesygdom, arytmier (uregelmæssig hjerterytme), hjertesvigt og hjerteklapsygdom.

I løbet af et år var 394 af de 13.446 patienter døde, svarende til 3 procent af patienterne, og der var et mønster i dødsfaldene, afslører forskernes data.

De mandlige hjertepatienter, der havde erklæret sig ensomme, havde dobbelt så høj risiko for at dø inden for et år, sammenlignet med patienter, der ikke følte sig ensomme.

Og for ensomme kvinder var der tredoblet risiko for død inden for et år.

»Det er en overraskende stærk sammenhæng,« fortæller Anne Vinggaard Christensen, der er ph.d.-studerende ved Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Hun er hovedforfatter på det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabeligt tidsskrift Heart. 

Om Evidensbarometeret

I toppen af denne og andre artikler om ny sundhedsforskning finder du Videnskab.dk's Evidensbarometer, som i øjeblikket bliver testet.

Det er en indikator på, hvor stærk en bevisbyrde, det nye studie bringer til torvs. Det er primært baseret på studiets metode, og hvorvidt studiet er udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.

Evidensbarometeret er under udvikling. Læs mere om tankerne bag på videnskab.dk/evidensbarometer.

Specielt alene-mænd har dårligt helbred

Lyder konklusionen bekendt, skyldes det måske, at Anne Vinggaard Christensen præsenterede sine resultater på konferencen EuroHeartCare i Dublin i juni 2018, hvor det dengang upublicerede studie vakte stor opsigt.

Desuden flugter studiet ganske glimrende med den store mængde forskning på området, fortæller Rikke Lund, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Rikke Lund forsker i netop sammenhængen mellem sociale relationer og helbred, men har ikke været involveret i Rigshospitalets nye studie. Hun hæfter sig ved den meget store undersøgelsesgruppe, der mindsker den statistiske usikkerhed.

»De finder det, som vi altid finder, nemlig at det er helbredsmæssigt farligt at føle sig socialt isoleret. Specielt mænd, der bor alene, har vi altid fokus på, fordi det virkelig går hårdt ud over deres helbred. Det store spørgsmål er jo ikke, om det er tilfældet, men i stedet hvad vi skal gøre ved det,« siger Rikke Lund.

LÆS OGSÅ: Glade mennesker klarer sig bedst mod hjertekarsygdom

En fjerdedel af hjertepatienter er ensomme

I det nye studie har Anne Vinggaard Christensen sammen med sine kollegaer bedt 13.446 danske hjertepatienter om at udfylde et spørgeskema, hvori de blandt andet svarede på, om de følte sig ensomme.

Det specifikke spørgsmål lød:

'Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du har mest har lyst til at være sammen med andre?'

Hvis forsøgsdeltagerne svarede, at det skete 'ofte' eller 'nogle gange’' blev de i den efterfølgende analyse betegnet som ensomme. 3.403 af patienterne, hvilket svarer til 25 procent, var ifølge definitionen ensomme.

I den efterfølgende analyse undersøgte Anne Vinggaard Christensen, om de ensomme patienter også havde højere risiko for at dø.

Her viste det sig, at patienterne, der følte sig ensomme, havde dobbelt så stor risiko for at dø, sammenlignet med de patienter der ikke følte sig ensomme.

»Selv efter vi justerede vores resultater for andre risikofaktorer, såsom fedme, rygning, alder og andre sygdomme, var sammenhængen stadig meget stærk,« siger Anne Vinggaard Christensen

Forskere har ikke styr på hele årsagen til hjerte-kar-sygdomme
  • 80 procent af alle hjerte-kar-sygdomme kan relateres til velkendte risikofaktorer, eksempelvis alder, køn, blodtryk, kolesteroltal, rygning, fedme og diabetes.
  • Men forskere har endnu ikke helt styr på, hvad der er årsag til de sidste 20 procent.

Ensomhed giver stress og gør folk syge

En gennemgang af den samlede forskning på området har også peget på en sammenhæng mellem ensomhed og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og det nye studie antyder kraftigt, at denne risiko er så belastende for helbredet, at man kan dø tidligere end ellers.

Det store spørgsmål er så, hvad årsagen er, men det kan Anne Vinggaard Christensen ikke se ud fra et observationsstudie som dette, der kun kan påpege statistiske sammenfald og ikke årsagssammenhænge.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Hun har dog alligevel et bud på, hvordan det muligvis hænger sammen.

En del af forklaringen kan findes i, at ensomme mennesker måske ikke lever så sundt som mennesker, der ikke føler sig ensomme. De ryger måske mere eller motionerer mindre, og det går så ud over helbredet.

Alle de ting har Anne Vinggaard Christensen dog forsøgt at tage ud af sin ligning, og alligevel er der anden sammenhæng, som kan være psykisk eller mental.

»Teorien er, at det sociale netværk giver en følelse af tryghed, som er med til at beskytte mod stresspåvirkninger. Man har også i andre studier vist, at personer med et dårligt socialt netværk blandt andet har et dårligere immunforsvar og øget udskillelse af stresshormonet kortisol, og det er ikke godt for dem med dårligt hjerte,« siger Anne Vinggaard Christensen.

Vil aktivere hjertepatienters sociale netværk

De nye forskningsresultater lægger naturligt op til, at man i sundhedsvæsenet skal prøve at gøre noget for de hjertepatienter, der føler sig ensomme.

I et nyt projekt på Rigshospitalet prøver forskerne derfor at intervenere, således at de identificerer de hjertepatienter, der er ensomme, og bagefter prøver at aktivere deres sociale netværk.

Det kan være ved at hjælpe til med at få etableret en bedre kontakt til en bror, søster eller en nabo.

»Vi er nok ikke så gode i Danmark til at blande os i hinandens liv, men det bør vi måske være. I det her opfølgende forsøg vil vi give personer omkring hjertepatienterne mandat til at støtte dem til at få gået en tur, stoppe med at ryge eller lignende,« siger Anne Vinggaard Christensen.

»Ensomhed er meget udbredt lige nu, og vi kan selvfølgelig ikke fra sundhedsvæsenets side udgøre et socialt netværk for alle patienter, men vi kan hjælpe til med at få aktiveret det netværk, der allerede er,« forklarer hun.

Om det danske studie
  • Resultatet af det danske forskningsarbejde er en del af det nationale sygeplejeprojekt DenHeart. 
  • Det er et samarbejde mellem Danmarks fem hjertecentre, som har til formål at undersøge helbredet blandt de cirka 60.000 danskere, der hvert år udskrives fra hjertecentrene.
  • Helbredet måles som selvvurderet helbred, livskvalitet, sygdomsopfattelse samt depression og angst.

Finsk intervention gav venner - men fjernede ikke ensomhed

Rikke Lund fortæller, at man internationalt i mange år har prøvet at skride ind for at mindske den byrde, det er på sundhedssystemet, at folk føler sig ensomme.

I Finland har de blandt andet haft succes med nogle meget omfangsrige interventioner, hvor de ældre borgere blev kørt frem og tilbage fra gruppeseancer, hvor de kunne tale med andre ældre.

De ældre blev en mindre belastning på sygehusvæsenet og blev også sundere.

»Problemer er bare, at selvom finnerne gjorde alt muligt, og de ældre også blev sundere og raskere, hjalp det faktisk ikke på deres følelse af at føle sig ensomme,« fortæller Rikke Lund.

De finske ældre fik dog nye venskaber. Og selvom de nye venskaber ikke fjernede følelsen af ensomhed, gjorde det de ældre mindre socialt isolerede, og det betyder også noget for helbredet.

»Der er solid videnskabelig evidens for, at lav grad af social isolation sænker dødeligheden,« forklarer Rikke Lund.

LÆS OGSÅ: Værre end fedme: Ensomhed truer os i Vesten på livet

LÆS OGSÅ: Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen

Ægteskab beskytter mod hjerte-kar-sygdomme
ensomhed ensom ældre hjertekarsygdomme sundhed

Det bør måske være en del af en behandling af patienter at tjekke deres ægteskabsstatus, foreslår forsker ved engelsk universitet. (Foto: Shutterstock)

Anne Vinggaard Christensens studie er heller ikke det eneste til at vise, at ensomhed kan ramme hjertet.

Et andet studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart, viser, at ægteskab beskytter mod hjertesygdomme og slagtilfælde.

I studiet har forskerne samlet data fra 34 tidligere studier vedrørende hjertesygdomme og slagtilfælde.

Her har de undersøgt risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-relaterede lidelser i forhold til, om patienterne var gift eller ej.

Resultatet viser, at kvinder, der aldrig har været gift, har en øget risiko på 42 procent for at få hjerte-kar-sygdomme.

Risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme er forøget med ligeledes 42 procent, mens risikoen for at dø af slagtilfælde er øget med 55 procent blandt singler.

»Vores fund tyder på, at ægteskabet har en beskyttende effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Den vigtige besked er, at en undersøgelse af folks ægteskabsstatus bør indgå i en helhedsvurdering, når det gælder behandling af patienterne,« fortæller Chun Wai Wong, der er forsker ved Keele University, England, i en pressemeddelelse.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.