Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Har du spillet Pokémon i timevis? Så er din hjerne sandsynligvis stadig påvirket

Har du spillet timesvis af Pokémon? Så har din hjerne muligvis programmeret sig efter det. 

Hvilken af de to sygdomme er værst? (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvad er egentlig værst - pest eller kolera?

5 sjældne psykiatriske lidelser, hvor hjernen mister grebet om virkeligheden

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

En hånd holder en gul injektionspen og presser den mod en persons lår. Området omkring indsprøjtningsstedet er fremhævet med en rød glød, hvilket tyder på betændelse eller det sted, hvor medicinen skal gives.

Slankemedicin virker – men det går hurtigt galt, når man stopper igen

Annonce:

Du kan bogstavelig talt få Pokémon på hjernen.

For hvis du har trænet Pokémons i timevis gennem tiden, er der med stor sandsynlighed en region i din hjerne, der har programmeret sig til at reagere på billeder af Pikachu, Charmander eller de hundredevis af andre Pokémons.

Det skriver Stanford University på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Human Behavior.

Om end studiet er i den sjovere ende af skalaen, viser det helt grundlæggende, at hvis vores visuelle cortex bliver eksponeret for det samme spil eller visuelle objekter i en tidlig alder, vil en bestemt region i hjernen reagere på netop de visuelle indtryk senere i livet.

Fusiform gyrus på en voksenhjerne, som har spillet Pokémon intensivt til højre på billedet. Det kan ses, hvordan den hjerneregion reagerer anderledes end på en person, der ikke har spillet Pokémon fra barnsben.

»Det unikke ved Pokémon er, at der er hundrede forskellige figurer, og du bliver nødt til at vide alt om dem, hvis du skal have succes med spillet. Det belønner dig for at individualisere hundredevis af disse små, næsten identiske figurer,« forklarer Jesse Gomez, ledende forfatter på studiet og uddannet i neurovidenskab på Stanford University.

»Jeg tænkte, hvis der ikke er en region i hjernen for det, så kan det ikke lade sig gøre.«

LÆS OGSÅ: Hvor kommer tanker fra? Hvorfor smitter gab? Og bestemmer hjernen min personlighed?

Annonce:

Ifølge Stanford University har han selv spillet timesvis af Pokémon i en tidlig alder.

Jesse Gomez og hans medforfatter Michael Barnett deltog selv i forsøget, hvor de rekrutterede ni yderligere deltagere, der har spillet Pokémon i timevis fra de var helt små.

Deltagerne blev placeret i en MRI-scanner og vist hundredvis af tilfældige Pokémons, og her var resultatet slående sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke havde spillet videospillet.

Deltagernes hjerner reagerede nemlig i højere grad på de mange billeder, end kontrolgruppens hjerner gjorde. Derudover var det samme region i hjernen, der blev aktiveret, når forsøgspersonerne blev vist billeder af de forskellige Pokémons.

Det var lokaliseret i en hjernefold lokaliseret lige bag ørerne kaldet fusiform gyrus.

Regionen er bedst kendt som det sted i hjernen, der normalt reagerer på billeder af dyr.

LÆS OGSÅ: Forsker: Vores hjerner hallucinerer hele tiden

Annonce:

LÆS OGSÅ: Sådan forsøger forskerne at forstå den psykopatiske hjerne

nan