Håb i sigte for behandling af Alzheimers sygdom

Vi læser tit overskrifter, der slår ny, banebrydende Alzheimer-behandling stort op.

Alligevel ser virkeligheden noget anderledes ud for nuværende Alzheimer-patienter og deres familier; antallet af nye lægemidler godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur eller lanceret på det globale marked siden 2003 er nemlig nul.

Men lad os se på de gode nyheder.

På nuværende tidspunkt er der mere end 400 kliniske forsøg i gang rundt om i verden, og sandsynligheden for, at nye lægemidler snart vil nå ud til patienterne, er stor.

Her følger en opsummering af de forskellige igangværende kliniske forsøg, samt hvornår vi kan forvente at se nye behandlingsmetoder for denne invaliderende lidelse.

\ Læs mere

Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved

Aktive forsøg rundt om i verden

Gennem årene er mere end 190 stoffer blevet testet i kampen mod Alzheimers sygdom. Ud af dem er kun fem godkendt og markedsført globalt (donepezil, galantamin, memantin, rivastigmin og en kombination af memantin og donepezil).

Ingen af stofferne er i stand til at standse sygdommens progression; de kan kun nedsætte sygdomshastigheden i en begrænset periode. Derfor bliver en række lægemidler testet på nuværende tidspunkt i forsøget på at finde nye behandlingsmetoder.

Det sker gennem kliniske, kontrollerede studier, hvor forskerne afprøver nye behandlingsmetoder på mennesker.

Ud af de 400 føromtalte studier tester mange studier på nuværende tidspunkt medicinalvarer, mens resten tester ikke-medicinske behandlingsmetoder, der ikke benytter lægemidler, såsom motion og akupunktur.

Fire af ni forsøg finder sted i Danmark

Kliniske forsøg foregår i tre faser (1, 2 og 3 – se faktaboks), hvor både lægemidlets sikkerhed og effektivitet bliver testet.

Den tidligere fase 0 bliver kun udført på dyr, og den senere fase 4 gransker salgstal og evaluerer risici og fordele for patienterne.

I skrivende stund bliver 105 stoffer testet rundt omkring i verden; alle i forskellige udviklingsstadier.

i Europa er der registreret ni forsøg, hvoraf fire finder sted i Danmark.

Lad os gennemgå den spændende nye udvikling:

Behandling 1: Målrettet beta-amyloid-proteiner

Adskillige medicinalvirksomheder producerer potentielle behandlingmetoder, der er målrettet sygdommens forskellige aspekter.

Mange udvikler lægemidler, der er målrettet en reduktion af et giftigt affaldsstof kaldet beta-amyloid.

Det er et proteinstof, som findes i hjernen, og som produceres naturligt af cellerne.

Men hvis niveauet af beta-amyloid begynder at stige og hobe sig op, bliver det giftigt og forårsager celledød. Det er, hvad der sker ved Alzheimers.

\ Læs mere

Blodprøve kan gøre det muligt at opdage Alzheimer tidligere

På nuværende tidspunkt bliver to stoffer testet (sargramostim og AZD3293) for at reducere ophobningen af det giftige affaldsstof beta-amyloid. Sargramostim hjælper desuden ved at stimulere immunsystemet.

AZD3293 er ét af de stoffer, der bliver afprøvet af Eli Lilly her i Danmark. Det giver god mening at angribe beta-amyloid-proteinet, fordi proteinstoffet udgør en afgørende drivkraft i udvikling af sygdommen.

Hidtil har ingen af stofferne været i stand til at modvirke patienternes kognitive svækkelse eller forhindre, at de dør, så vi må vente og se, om det lykkes for disse lægemidler.

Behandling 2: Målrettet immunsystemet

Andre medicinalvirksomheder afprøver lægemidler målrettet mod immunsystemet (aducanamab, crenezumab og gantenerumab).

Disse stoffer bliver kaldt passiv immuniserings-stoffer, og de er målrettet mod amyloid-beta-proteinstoffet enten i blodet eller i hjernen. Virkningen af passiv immunisering forsvinder i løbet af få uger til få måneder.

Crenezumab er designet, så det udelukkende virker på de hjerneceller, der er påvirket af sygdommen, og ikke på andre celletyper; eksempelvis celler, der er afgørende for immunsystemet og for at opretholde blod-hjernebarrieren.

Crenezumab er ved at blive afprøvet i fase 3 i adskillige europæiske lande, og der er planer om at påbegynde forsøg i Danmark.

Man forventer, at forsøgene er færdiggjorte, når vi når frem til år 2022. Resultaterne er endnu ikke ikke fastslåede.

Desværre leverede midlet solanezumab fra medicinalvirksomheden Eli Lilly ikke de forventede resultater i den sene faser af de kliniske forsøg.

De gode nyheder er, at yderligere otte midler er ved at blive testet hos Eli Lilly, som muligvis vil levere bedre resultater,

Behandling 3: Vacciner målrettet amyloid-beta

En række eksperimentelle vacciner er også ved at blive afprøvet. De vil forhåbentlig kunne ‘træne’ kroppen til at bekæmpe amyloid-beta i hjernen.

Vaccinerne er blandt andet CAD106, der yder immunitet mod amyloid-beta, samt AADvac1, som er ved at blive udviklet mod tau-proteiner, der også hober sig op i hjernen hos Alzheimer-patienterne.

CAD106 undergår i øjeblikket fase 2-forsøg. Foreløbige resultater fra et afsluttet forsøg viste desværre, at en del patienter (25 procent) oplevede alvorlige negative bivirkninger.

AADvac1 har derimod leveret relativt lovende resultater efter afsluttede fase 1-forsøg med en høj effektivitet i stimuleringen af immunrespons hos patienterne og et relativt godt udfald med hensyn til patientsikkerheden.

Behandlinger er ikke nye

Interessant nok er ingen af de syv lægemidler i fase 4-forsøg (marketing og salgstest) målrettet mod amyloid-beta.

De består af enten naturlige stoffer eller lægemidler, der allerede er godkendt og anvendt i behandlingen af andre sygdomme.

Fase 4-forsøg løber i mindst to år, så måske bliver de indført på markedet i den ikke alt for fjerne fremtid.

De tæller blandt andet:

• AVP-923: Består af to forskellige stoffer. Bruges blandt andet i hostesaft og i kombination med et lægemiddel, der benyttes til behandling af hjerterytmeforstyrrelser.
• Carvedilol: Bruges til at behandle for højt blodtryk, men har også vist sig at bremse kognitiv tilbagegang gennem medikamentets blodtrykssænkende effekt.
• Prazosin: Det har vist sig at hjælpe ved Alzheimers sygdom gennem medikamentets blodtrykssænkende effekt.
• Simvastatin: Anvendes i øjeblikket til behandling af hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesterolindhold i blodet, red.) samt kardiomyopati (sygdom i hjertemusklen, red.). Det demonstrerer, at lægemidler udviklet til behandlingen af hjerte-kar-sygdomme og højt blodtryk kan have en gavnlig effekt i Alzheimers-behandlingen.
• DHA: Er flerumættede fedtsyrer, der findes naturligt i hjernen. Et studie har vist, at et stort indtag af fødevarer med et højt indhold af DHA (fed fisk, valnødder, hørfrø) er korreleret med en lav forekomst af Alzheimers sygdom.
• Ketasyn: En næringsdrik af forarbejdet kokos eller olier, der menes at levere alternativ glukose til hjernen.
• Resveratrol: En naturlig bioaktiv polyphenol fundet i fødevarer som chokolade og blå druer, som har antioxidantegenskaber. Midlet er tæt på at blive sendt på markedet.

Alternative forsøg under udvikling

Der er også en række andre igangværende forsøg, der slet ikke involverer lægemidler.

De er i stedet målrettet mod adfærd eller fokuseret på fysiske aktiviteter som yoga.

Særlige programmer er udviklet som DICE (Describe, Investigate, evaluate & Create – Beskriv, Undersøg, Evaluer og Skab, red.) til at hjælpe omsorgspersoner med at magte og håndtere patienternes ændrede adfærd.

Alternative behandlinger som akupunktur, elektromagnetisk behandling og dyb hjernestimulering er målrettet stimulering af patientens hjerne eller kropsaktivitet samt at aktivere de celler, der forbliver i hjernen.

Visse kliniske forsøg kombinerer endog en medicinfri tilgang med allerede godkendte lægemidler, eksempelvis kombinationen af ​​elektroakupunktur med donepizil.

Man forventer, at denne kombinationsbehandling muligvis er mere effektiv end blot behandling med donepizil. Forsøget er igangværende, og vi afventer stadig resultatet.

\ Læs mere

Sådan ser Alzheimer ud

Nye behandlinger i sigte

Sammenfattende er der i øjeblikket hundredvis af igangværende forsøg rundt om i verden som en del af indsatsen på at finde nye lægemidler og behandlinger mod Alzheimers sygdom.

Selvom der ikke er kommet nye lægemidler på markedet i de seneste 15 år, er der håb i sigte.

De nye behandlingsmetoder er målrettet sygdommens underliggende patologi og vil forhåbentlig være i stand til at stoppe eller begrænse sygdommens fremadskriden.

På nuværende tidspunkt er det imidlertid for tidligt at sige noget om, hvorvidt de nye og kommende lægemidler vil kunne slå sygdommens effekter ned.

Kun langsigtede studier kan afsløre, om nogen af ​​disse stoffer rent faktisk kan standse ​​Alzheimer-sygdommens fremadskriden.

Læs artiklen på engelsk hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Alzheimer: Behandling med lys gav forbløffende resultater