Du husker sikkert skriget eller den pludselige hjertebanken, der opstod, da en edderkop firede sig ned foran dit ansigt eller nærmede sig dine tæer i brusekabinen.
For stort set alle bærer rundt på en større eller mindre grad af frygt for edderkopper, som med et finere ord kaldes for araknofobi.
Nu har engelske forskere fra Cambridge University i England med seniorforsker Dean Mobbs i spidsen undersøgt i detaljer, hvad der sker i vores hjerner, når vi bliver konfronteret med en rædselsvækkende fugleedderkop af arten Lasiodora parahyban.
En grumt udseende edderkop med kropsbehåring, som måler ikke mindre end 22 centimeter i længden og 15 centimeter i bredden.
Hjerneskanning med fugleedderkop ombord
Før vi afslører, hvad forsøgsresultaterne viste, må vi først dvæle lidt ved den spektakulære forsøgsopstilling: Forskerne har på skift anbragt de 20 forsøgspersoner i en hjerneskanner.
Ved deres fødder havde de placeret en aflang boks inddelt i seks rum, hvor fugleedderkoppen tog plads i et af dem. Altså enten meget tæt på forsøgsdeltagerens fødder (1-18 centimeter) eller længere væk (73-90 centimeter).
Samtidig noterede forskerne sig, om fugleedderkoppen bevægede sig i retning af forsøgspersonen eller væk. Forsøgsdeltagerne kunne observere fugleedderkoppens bevægelser på en skærm inde i hjerneskanneren.
Udløser meget kraftig frygtreaktion i hjernen
Forsøget viste, at når fugleedderkoppen var tæt på forsøgsdeltagernes fødder og havde retning mod deres fødder, aktiverede det forsøgsdeltagernes frygtcentre i hjernen meget kraftigt. Som for eksempel amygdala, som er kendt for at spille en central rolle under et frygtrespons.
»Jeg har aldrig set et så kraftigt og udtalt frygtrespons hos et menneske før. Men måske ser det sådan ud, når man præsenterer folk for den ægte vare og ikke blot et billede af noget faretruende, som vi hjerneforskere ellers har for vane at bruge under hjerneskanninger,« siger seniorforsker Thomas Zöega Ramsøy fra CBS og Hvidovre Hospital, da Videnskab.dk præsenterer ham for resultaterne, som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
En interessant observation under forsøget var, at aktiveringen af hjernens frygtcentre var størst hos de personer, som før selve forsøget havde ytret, at edderkoppens nærhed ikke ville gøre dem bange.
Det kunne med andre ord tyde på, at de personer, som havde en hård facade udadtil, alligevel var bløde indvendig.
Klogere på frygtens og lettelsens neurale netværk
Det nye i undersøgelsen er ikke, at edderkopper tænder for hjernens frygtcentre hos mennesker. Nej, det nye er, at det er lykkedes forskerne at komme et spadestik dybere i at forstå, hvordan frygtcentrene er reguleret, og hvordan de slår til og fra.
For forsøgsresultaterne viste nemlig også, at der kom et andet område i hjernen i spil, når fugleedderkoppen bevægede sig væk fra forsøgspersonen.
Et område, som ligger på undersiden af de frontale pandelapper, der gemmer sig lige bag næseroden, og som paradoksalt nok er et område, som er forbundet med nydelse.
Noget kunne tyde på, at det er et frygtneutraliserende område. Thomas Zöega Ramsøy forklarer:
Jeg har aldrig set et så kraftigt og udtalt frygtrespons hos et menneske før. Men måske ser det sådan ud, når man præsenterer folk for den ægte vare og ikke blot et billede af noget faretruende
Thomas Zöega Ramsøy
»Mit gæt er, at det er hjernens måde at udtrykke lettelse over, at den oplagte fare nu er ved at drive over. Som giver en følelse af: Puha, nu er det overstået. Det er altså et område i hjernen, som øjensynligt kan dæmpe det følelsesmæssige angstudbrud, som fugleedderkoppen har fremkaldt,« siger Thomas Zöega Ramsøy.
Professor Albert Gjedde, som er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, er enig i, at man med de nye forskningsresultater er blevet klogere på to vigtige processer i hjernen: Angstreaktionen, når fugleedderkoppen nærmer sig og lettelsens reaktion, når den fjerner sig igen.
Motorvejshypnose
Det er ifølge Albert Gjedde nogle mekanismer i hjernen, som højst sandsynligt også er i spil under andre angstprovokerende og mere hverdagsagtige situationer. For eksempel den situation, som Albert Gjedde kalder for en motorvejshypnose.
»De fleste kender situationen, når man sidder i bilen på en motorvej og glemmer alt om tid og sted, og man sidder og dagdrømmer. Altså kigger ind i sig selv. Lige indtil man ser de røde bremselygter foran én og klodser bremsen i som en angstreaktion. Når angstreaktionen er neutraliseret efter højst 3-6 sekunder, kan man atter vende tilbage til sit dagdrømmeri,« siger Albert Gjedde.
Nøglen til nye behandlinger af fobier?
Forskerne håber på, at de nye forskningsresultater kan bruges til at blive klogere på menneskers fobier og give et svar på, hvorfor nogle mennesker reagerer kraftigere på angstprovokerende ting end andre. For eksempel på edderkopper.
»Man vil for eksempel i en hjerneskanner kunne se, hvilken effekt kognitiv terapi vil have på en forsøgsperson med udtalt araknofobi, hvis man udsatte ham for en mild kontakt med edderkopper i en længere periode. Måske ville terapien få frygtcentrene til at reagere mindre kraftigt på tilstedeværelsen af edderkopper. Eller omvendt: Få lettelsescenteret op i højere omdrejninger. Det bliver spændende at følge,« siger Thomas Zöega Ramsøy.
