Grønt lys for D-vitamin i brød og mælk
Fødevarestyrelsen har intet imod, at man beriger fødevarer med D-vitamin og opfordrer tværtimod producenterne til at komme i gang. Men de tøver

Helt almindelige fødevarer som mælk eller brød kan tilsættes D-vitamin. (Foto: Colourbox)

Helt almindelige fødevarer som mælk eller brød kan tilsættes D-vitamin. (Foto: Colourbox)

Vi får ikke nok D-vitamin, og fødevareforskere og en række læger har flere gange opfordret til at løse problemet med D-vitaminmangel hos danskerne ved at berige nogle almindelige fødevarer med D-vitamin. Samtidig har de beklaget, at myndighederne var nølende.

Myndigheden er i denne forbindelse Fødevarestyrelsen, og her siger kontorchef Else Molander:

»Vi har ikke noget problem med at give tilladelse til at berige for eksempel mejeriprodukter og brød med D-vitamin, og vi opfordrer faktisk producenterne til at gøre det, for der er en udbredt mangel på D-vitamin. Vi ser det som en god måde at nå alle på, også de, der ikke får tilstrækkeligt med fisk, eller som ikke kunne drømme om at tage en multivitamin om vinteren.«

Producenter er bange

Hun ser også gerne, at man tilsætter D-vitamin til blandingsprodukter som Kærgården, for at nå ud til så mange som muligt.

Men mærkeligt nok er producenterne er ikke meget for det:

»De er bange for den offentlige mening og for at blive slået i hartkorn med underlødige produkter,« siger Else Molander.

Fødevarestyrelsen opfordrer til at berige med D-vitamin, så folk kommer op på den anbefalede daglige dosis, men vil ikke tillade berigelse i et omfang, så nogle, for eksempel børn, får for meget.

Hellig ko

Herhjemme har berigelse af fødevarer i mange år været en hellig ko. Danmark havde nogle af de mest restriktive regler i EU, i realiteten et forbud. Så det vakte opsigt, da myndighederne i 2000 påbød, at salt skulle beriges med jod, fordi man havde konstateret en mangeltilstand hos danskerne.

Hvis en producent vil berige fødevarer med vitaminer eller mineraler, skal han søge om tilladelse hos Fødevarestyrelsen, som får udført en risikovurdering og derefter tager stilling.

Tidligere fik man kun tilladelse, hvis der var et 'ernæringsmæssigt behov'.

»Men det tabte vi en sag på i EU i 2003, så hvis der ikke er nogen risiko, tillader vi det,« siger Else Molander.

Spørgsmålet om berigelse af fødevarer drøftes for tiden i EU, som snart skal komme med en slags positivliste over, hvilke doser man må tilsætte, så vi får fælles regler i EU. Desuden drøfter EU sundhedsanprisninger, altså om det må fremgå på emballagen, om et produkt har særligt gode ernæringsmæssige egenskaber. Det har hidtil været forbudt, men det ventes EU også at tillade.

I USA har forbrugerne i mange år har kunnet købe mælk, yoghurt, margarine, mel, morgenmadsprodukter og juice, der er beriget med D-vitamin.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk