For første gang har forskere fra USA og Israel klarlagt, hvordan lugteoplevelser i livmoderen rent fysisk bliver implementeret i fosterets hjerne.
Forsøgene er lavet med mus, men det giver ingen grund til at tro, at samme eksperimenter på mennesker ville give andre resultater, siger Josephine Todrank fra University of Colorado i en pressemeddelelse.
Det er nemlig velkendt, at også menneskebabyer, og andre unger af pattedyr, kan lide den mad, mor spiste under graviditeten.
Det nye i forskningen er så, at de fysiske forandringer i hjernen er kortlagt ved dissektionen af museungerne.
Påvirkes af lugte
Todrank har gennemført eksperimenterne sammen med Giora Heth, Universitetet i Haifa, Israel. Resultaterne er publiceret i det britiske onlinetidsskrift Proceedings of The Royal Society B.
Sammen har de to forskere vist, at hvis musemødrene fodres med mad, der er tilsat smagsstoffer, vil nerverne i hjernens lugtcenter vokse på musefostrene.
Det betyder, at de nyfødte mus får en lugtesans, der er præget af lugtene fra deres fostervand. Denne påvirkning gør, at musene helst vil spise mad med samme smagstilsætning som deres mor.
To funktioner
Todrank mener, at denne fysiske lugtkoordinering har to funktioner.
Den ene er at give de nyfødte unger forståelse for, hvilken slags mad, der er tryg og dermed ufarligt at spise.
Den mad, moren har spist og overlevet på under graviditeten, er højst sandsynligt også god for barnet.
Den anden funktion er at kunne skelne mellem lugten af trygge slægtninge og mindre trygge fremmede mus.
Det er nemlig ikke bare mors mad, der skaber liflige dufte i fostervandet. Også mors kropslugt lækker ud i væsken, der giver fosteret en vægtløs beskyttelse.
Kropslugten er afhængig af arvestofferne, og de gør, at nyfødte museunge kan finde frem til sin egen familie i en stor og forvirrende verden.
Kost er vigtig
Det viser, hvor vigtigt det er med en god og sundt kost for moderen under hendes graviditet. Ifølge Todrank kan alkohol også præge barnet: Hvis moderen drikker alkohol, kan barnet i højere grad blive tiltrukket af alkohol, fordi fosteret forventer, at det, som kommer fra mor, må være trygt. Hvis hun spiser sund mad, vil barnet foretrække sund mad, siger Todrank i pressemeddelelsen.
Nervesamlingerne vokser
Todrank og Heth brugte mus, hvor enkelte nervesamlinger i hjernen var genetisk ændret til, at de lyste grønt under mikroskopet under blåt lys.
Nervesamlingerne ligger i det, der kaldes lugtkolben (olfactory bulb) i den forreste del af hjernen. Der findes næsten 1000 af den slags samlinger. De kaldes glomeruli, og de samler alle nervetrådene fra lugtceller af en bestemt type.
Hver speciel lugt vil stimulere sin specielle kombination af nerveceller og glomeruli. Todrank og Heth har vist, hvordan stærk smag i moderens mad fik specielle glomeruli til at vokse i musefosteret.
Dette gav museungerne smag for mors mad, og lærte dem lugten af de mus de var i slægt med at kende.
»Dette er yderst interessant om end ikke helt uventet,« siger Jan Mæhlen. Han er professor i hjernepatologi ved Oslo universitetssygehus i Ullevål.
»Lignende fænomener findes ikke kun hos pattedyr, men også hos insekter. Forsøg har vist, at bananfluer har en livsvarig præference for den mad, den spiste som bananfluelarve. Hvis det for eksempel var æblegrød, ville den foretrække at lægge sine æg i æblegrød,« fortæller han. Mæhlen understrejer endvidere, at andre sanseindtryk, som for eksempel syn og hørelse, også præges af stimuleringen, der sker under graviditeten og i den første tiden efter fødselen.
Kan vokse hele livet
Det specielle ved nervecellerne i lugtsystemet er, at de kan fornyes gennem hele livet.
Forsøg på mennesker har vist, at lugtesansen kan trænes op. »Det er ikke usandsynlig, at vækst af glomeruli med nydannelse af nerveceller er involveret,« siger Mæhlen.
c Forskning.no oversat af Mette Damsgaard
