Når vi spiser, indtræder der på et tidspunkt en mæthed, hvor vi ikke har lyst til at spise mere. Det er et hormon i kroppen, som fortæller hjernen, at vi har fået nok energi.
For to børn var dette hormon ude af takt, og de kunne derfor ikke stoppe med at spise, hvilket ledte til overspisning og alvorlig fedme. Læger har fundet ud, at det skyldes genetiske mutationer i leptinhormonet.
Det skriver Live Science.
Leptin, som også kaldes mæthedshormonet, dannes i vores fedtvæv. Her sender det signaler til vores hjerne om, at vores kroppe er mætte, og stofskiftet skal sættes i gang. Det fortæller også, hvor meget energi kroppen har lagret, og hvornår energilageret tømmes, og når kroppen på ny skal føle sult.
Det er sjældent, at mennesker bærer genetiske mutationer, som forstyrrer leptin i at sende beskeder til hjernen. Men det var tilfældet for to børn, som er blevet undersøgt i et nyt studie.
Her fandt lægerne frem til, at børnene producerede en høj mængde af leptin. Men selvom kroppen havde store mængder leptin, var hormonet, på grund af genetiske mutationer, forhindret i at signalere til hjernen, at kroppen allerede havde lagret store mængder energi. Uden dette signal kunne børnene ikke blive mætte, og derfor troede hjernen hele tiden, at de havde brug for mere energi, selvom de havde det i forvejen.
Lægerne fremstillede en syntetisk form for leptin, som børnene skulle indtage. Derudover begyndte børnene at faste og dyrke motion for at reducere deres fedtvæv og leptinproduktion. Det hjalp faktisk, og i dag er de begge to næsten normalvægtige.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.
ldl
