Generte børn kan blive angste
Generte børn har en større risiko for at udvikle angst og depressioner end børn, der ikke er generte. For generte drenge med lavt aktivitetsniveau, er risikoen endnu større.

(Foto: Colourbox)

Angst og depression er to af de mest almindelige psykiske lidelser i børne- og ungdomsårene.

I sin doktordisputats har norske Evalill Karevold set på hvilke forhold som bidrager til udviklingen af angst- og depressionssymptomer under opvæksten.

Resultaterne viser at risikoen er større for små børn som vokser op i en familie hvor moderen har psykiske lidelser, hvor familien udsættes for belastninger eller mangler social støtte.

I tillæg hertil kommer barnets egne temperamentstræk og dets køn. Piger er for eksempel mere udsatte end drenge, og børn som er meget sky eller hidsige, er mere udsatte end andre for at udvikle følelsesmæssige lidelser.

Få fædre

Karevold har fulgt mere end 900 børnefamilier fra børnene var 18 måneder og frem til de var 12-13 år gamle.

Fundene er baseret på det, som mødre og børn fortæller om barnets angst og depressioner, sammenhold med hvad mødrenes fortæller om risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets opvækstmiljø.

Som udgangspunkt var Karevold også interesseret i at høre hvad faderen havde at fortælle, men undersøgelsen startede ved børnenes 18-månederskontrol i 1993, og dengang var der ikke så mange fædre som fulgte med til 'helsestasjonen' - som er de norske klinikker, der modsvarer de danske sundhedsplejersker.

»Vi spurgte forældrene, men det var ikke mange fædre som var med. Ved første undersøgelse fik vi svar fra over 900 mødre, men kun 18 fædre,« fortæller Karevold, som arbejder ved 'Divisjon for psykisk helse' på det norske Folkehelseinstituttet.

18 måneder

Når det gælder miljøfaktorer fandt Karevold, at de faktorer som er tilstede før barnet fylder fem år har størst indvirkning på angst og depressionssymptomer ved 12-13 års alderen.

Fakta

Doktorgrad

Evalill Karevold disputerer med afhandlingen 'Emotional problems in childhood and adolescence: Predictors, pathways and underlying structure'.

Disputatsen fandt sted fredag 30. maj ved 'Psykologisk institutt' ved Universitetet i Oslo.

»Moderens symptomer på angst og depression ved 18-måneders alderen slår stærkest igennem. Selv om moderen har lige så mange symptomer på et senere tidspunkt, er det dette som slår igennem. Det tyder på en sårbarhed hos barnet ved 18-måneders alderen,« siger hun.

Karevold fremhæver betydningen af faktorer i omgivelserne hos familier med børn under fem år.

Mødrenes stress-symptomer, familiebelastninger og mangel på social støtte i barnets opvækstmiljø i førskolealderen. Disse faktorer knyttes til en forøgelse af angst- og depressions-symptomer, når de samme børn er blevet 12-13 år gamle.

Risiko

Når det gælder social støtte, har Karevold målt den støtten moderen oplever at hun får, fra venner, familie og partner.

»Desuden har vi set på belastninger som skilsmisse, samlivsproblemer, kriser, alkoholmisbrug, flytning - forskellige typer livshændelser som kan opfattes som belastninger,« siger hun.

»Vi kan ikke sige at disse hændelser er direkte årsager, men børn som vokser op i et miljø med flere store eller små belastninger, har en større risiko for at udvise flere symptomer på angst og depression,« siger forskeren.

Generte børn

Når det gælder temperamentstræk, har Karevold fundet frem til at generte børn generelt har en større risiko for at udvikle angst og depressioner, end børn som ikke er generte.

»Temperament er det biologiske udtryk som over tid udvikler sig til personlighed - typiske reaktionsmåder som tidligt kommer til syne, men som udvikles efter hvad barnet erfarer,« siger hun.

Forskeren ser generthed som et typisk temperamentstræk. Hvis generte drenge også har et lavt aktivitetsniveau, er risikoen for at de udvikler følelsesmæssige problemer næsten tre gange så høj, sammenlignet med generte drenge som har et højt aktivitetsniveau.

Kender ikke årsagen

»Vi har ikke fundet årsagsfaktorerne for dette - vi har kun teorier: Det kan hænge sammen med, at drenge i den alder leger meget i grupper, og mere aktivt - de løber meget rundt. Piger leger mere to og to, så der hjælper det måske ikke mod genertheden at være aktiv,« siger Karevold.

(Foto: Colourbox)

Aktivitet synes i alle fald at beskytte drengene, men ikke pigerne. Piger har generelt større sandsynlighed end drenge for at udvikle følelsesmæssige problemer i 12-13 års alderen.

»Vi har set på hvor der er stærke sammenhænge mellem barnets temperament og effekten på angst og depressions-symptomer,« siger Karevold.

Stærke og intense reaktioner

Specielt temperamentstrækket emotionalitet, eller tendensen til at reagere stærkt og intenst med at blive ophidset er vigtig, og knyttes til øget risiko for angst- og depressions-symptomer.

»For eksempel børn som bliver hurtigt frustrerede, eller har intense følelsesudtryk,« siger Karevold.

»Jeg ser på temperamentet som en biologisk sårbarhed. Afhængigt af hvilke udviklingsvilkår, livshændelser og belastninger familien og barnet bliver udsat for, så vil denne sårbarhed kunne blive udtrykt.

Gennem familien

Karevold lægger vægt på at små børn sjældent har direkte faktorer rettet imod sig - det går som regel gennem familien, forstået således, at det som sker med familien, påvirker barnet.

Hun tror forskningsresultaterne kan bruges både til forebyggelse, og til at se hvor der skal forskes videre.

»Det er vigtig at forske videre i samspillet i småbørnsfamilier - på sammenhængen mellem barnets temperament og miljøet det vokser op i,« siger Karevold.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.