Vacciner mod kopper og tuberkulose (Calmette-/BCG) kan tilsyneladende også beskytte mod en række andre sygdomme, som de slet ikke er beregnet til at modvirke.
Dansk forskning viser, at danskere, der er blevet vaccineret mod kopper og tuberkulose, sjældnere dør af en lang række ikke-relaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, infektioner og neurologiske sygdomme.
\ Historien kort
- Vacciner, der ikke længere er med i børnevaccinationsprogrammet, får danskerne til at leve længere.
- Lignende vacciner er på trappen til at blive udfaset af vaccinationsprogrammet, men dem vil forskere beholde inde.
- Ny forskning viser, at der stadig er meget ved immunforsvaret, som forskere ikke forstår.
Det ser med andre ord ud til, at vaccinerne styrker immunforsvaret, så det bedre kan håndtere sygdomme, som man ellers kan dø af.
I studiet, der er lavet på 46.000 danskere, var risikoen for at dø af andre sygdomme 43 procent lavere blandt koppe- og tuberkulosevaccinerede personer i forhold til personer, der ikke var vaccineret med de to vacciner.
»Vi synes, at det er virkeligt interessant og en brik i forståelsen af, hvorfor nogle vacciner kan modellere immunforsvaret på en måde, så risikoen for at få andre sygdomme også ændres,« fortæller ph.d.-studerende ved Statens Serum Institut (SSI) og OPEN, Syddansk Universitet, Andreas Rieckmann, der står bag studiet.
Forskerne kan dog ikke udelukke, at andre faktorer end selve vaccinerne spiller ind.
\ Læs mere
Giver stor viden om immunforsvaret
Forskningen fra Statens Serum Institut kan give en betydelig større viden om, hvordan immunforsvaret fungerer.
Det vurderer professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
»Jeg er fascineret af de her studier, der viser, at forskellige vacciner kan uddanne immunforsvaret til også at være stærkere mod andre former for sygdomme end dem, de er beregnet til. Det er helt fantastisk,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
»Vores model til at forklare, hvordan immunforsvaret virker, kan ikke forklare det, de finder i det her studie, og det har implikationer. Måske skal det få os til at tænke mere over, hvordan og i hvilken rækkefølge vi giver vacciner i eksempelvis børnevaccinationsprogrammet,« fortsætter han.
Jan Pravsgaard Christensen har ikke deltaget i studiet fra Statens Serum Institut (SSI), men han har læst det og med interesse fulgt SSI-forskernes arbejde gennem årene.
Vi bør beholde overflødige vacciner
Vaccinerne mod kopper og tuberkulose er i dag blevet udfaset og er ikke længere en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Både Jan Pravsgaard Christensen og Andreas Rieckmann mener, at studiet lægger op til, at man bør genoverveje, om det er en god idé at udfase andre vacciner, som i øjeblikket er ved at blive overflødige, fordi sygdommene næsten er udryddet.
Det gælder eksempelvis vaccinerne mod mæslinger og polio.
»I betragtning af at mæslinger og polio forventes udryddet indenfor en årrække, og de tilhørende vacciner forventes udfaset, giver det mening, at vi i tide forstår det her område bedre, så vi informeret kan overveje, om vi vil udfase vacciner, der rent faktisk har en stor helbredsmæssig gavnlig effekt,« siger Andreas Rieckmann.
43 procent lavere risiko for dødsfald
I det nye studie har Andreas Rieckmann undersøgt dødsfald på grund af kræft, hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme, infektionssygdomme og autoimmune sygdomme blandt 46.000 danskere.
De 46.000 danskere blev født i københavnsområdet mellem 1965 og 1976, hvor BCG-vaccinen og koppevaccinen gradvist blev udfaset fra børnevaccinationsprogrammet.
På den måde kunne forskerne sammenligne dødsfald blandt koppe- og tuberkulosevaccinerede personer med dødsfald blandt ikke-vaccinerede personer.
401 personer døde på grund af sygdomme i perioden, fra de begyndte i skole til 2010, hvor forskerne har data til.
Resultatet af forskningsprojektet viser, at risikoen for dødsfald af de førnævnte sygdomme var 43 procent lavere blandt de vaccinerede i forhold til de ikke-vaccinerede.
Som kontrol undersøgte forskerne også, om vaccinerne var forbundet med lavere risiko for dødsfald ved eksempelvis ulykker eller selvmord. Det var de ikke.
»Vores fund var ret konstant på tværs af de forskellige sygdomme bortset fra dødsfald på grund af kræft, som vaccinerne ikke ser ud til at have en effekt på,« fortæller Andreas Rieckmann.
\ Læs mere
Ændrer forståelse af immunforsvaret
Forskningsresultatet går imod konventionel forståelse af, hvordan vacciner og immunforsvaret virker.
Immunforsvaret består af to dele:
- Det medfødte immunforsvar
- Det adaptive immunforsvar
Det adaptive immunforsvar tilpasser sig løbende til nye trusler mod kroppen og er den del af immunforsvaret, som vacciner er målrettet.
Det medfødte immunforsvar er derimod ikke tilpasningsparat – i hvert fald ikke ifølge traditionel forståelse af, hvordan denne del af immunforsvaret virker.
Det danske studie peger dog på noget andet.
»Vi arbejder sammen med hollandske forskere, som har vist, at nogle vacciner kan påvirke det medfødte immunforsvar. Det kunne være årsagen til, at eksempelvis BCG-vaccinen får immunforsvaret til at reagere på helt urelaterede sygdomme,« siger Andreas Rieckmann.
Vi bør afslutte med en levende vaccine
Ifølge Jans Pravsgaard Christensen peger studiet og forskningen fra gruppen på Statens Serum Institut på nogle interessante perspektiver i forhold til brugen af vacciner.
\ Børnevaccinations-programmet
Følgende vacciner indgår:
Di-Te-Ki-Pol/Act-Hib (difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-meningitis og strubelågsbetændelse).
Pneumokokvaccinen (forebygger blandt andet blodforgiftning og meningitis)
MFR-vaccinen (mæslinger, foresyge og røde hunde)
HPV-vaccinen (livmoderhalskræft)
Kilde: SSI.dk
Han fortæller, at flere studier har vist, at såkaldte levende vacciner som koppevaccinen og BCG-vaccinen har en livsforlængende effekt, mens andre vacciner, eksempelvis stivkrampevaccinen, ser ud til at have en modsatvirkende effekt.
Nogle vacciner skruer altså op for immunforsvaret, mens andre skruer ned for det.
Det gør, at man ifølge professoren måske skal kigge på den rækkefølge, hvori man giver vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet.
»Man kan forestille sig, at hvis man slutter med en af de levende vacciner, slutter man vaccinationsprogrammet af på en måde, som kan have en gavnlig effekt over længere tid,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Jan Pravsgaard Christensen stiller sig dog tvivlende overfor, om det er muligt at genindføre eksempelvis BCG-vaccinen mod tuberkulose, da det vil være meget omkostningsfuldt.
»Men det kan lære os noget om de andre levende vacciner i vaccinationsprogrammet, som vi måske ikke skal være for hurtige med at tage ud,« siger han.
Resultater er stadig usikre
Andreas Rieckmann fortæller, at selvom forskerne har forsøgt at korrigere deres data for andre faktorer, kan de ikke helt udelukke, at andet end vaccinerne kan spille ind i den reducerede risiko for dødsfald på grund af andre sygdomme.
»Da vi endnu ikke helt forstår, hvorfor BCG-vaccinen ser ud til at have denne effekt på immunforsvaret, kan vi heller ikke slå fast, hvilke andre faktorer der spiller ind. Det kan være, at kombinationen af forskellige vacciner har en effekt eller lignende,« siger Andreas Rieckmann.
Derfor skal man ifølge forskeren heller ikke endnu anbefale noget på baggrund af undersøgelsen, men i stedet se det som et skridt i retning af at få en bedre forståelse af, hvordan vacciner spiller ind i at uddanne immunforsvaret.
»Det kan på sigt gøre os i stand til at træffe de rigtige beslutninger,« siger Andreas Rieckmann.
Studiet blev offentliggjort allerede i 2016 i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Epidemiology.
Andre forskere er mere skeptiske overfor, om vacciner virkelig har det potentiale, som studiet lægger op til.
Læs mere om det i artiklen Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt.
