Fysisk inaktive personer har hårdere sygdomsforløb med COVID-19

Hvis du endnu ikke er stødt på nok grunde til at holde dig fysisk aktiv, kommer her endnu en:

Folk, der konsekvent er fysisk inaktive, ser ud til at have en forhøjet risiko for et hårdere sygdomsforløb med COVID-19.

Det er konklusionen i et stort amerikansk studie, der netop er udgivet i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

Her har forskerne set nærmere på sygdomsforløbet hos 48.440 amerikanere, der alle har været smittet med coronavirus mellem januar 2020 og oktober 2020.

Dobbelt risiko for indlæggelse

I undersøgelsen har forskerne haft adgang til et stort datasæt, hvor deltagerne blandt andet har angivet deres generelle aktivitetsniveau mindst tre gange mellem marts 2018 til marts 2020.

Selve aktivitetsniveauerne blev så opdelt i tre grupper:

• Konsekvent inaktivitet: 0–10 minutters fysisk aktivitet om ugen.
• Noget aktivitet: 11–149 minutter om ugen.
• Aktiv: 150+ minutter om ugen, hvilket er WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet.

Den gennemsnitlige alder for deltagerne var 47 år, og de havde et BMI på 31 i gennemsnit – det svarer til at være svært overvægtig (Du kan se flere tal i faktaboksen herunder).

På baggrund af det store datasæt har forskerne isoleret en række faktorer som etnicitet, alder, rygning og underliggende sygdomme. Det har gjort det muligt at sammenligne, hvor risikoen for et hårdere sygdomsforløb er størst.

Resultaterne viser, at de fysisk inaktive deltagere, som blev smittet med coronavirus, var i større risiko for at få et hårdt sygdomsforløb end dem, der havde et aktivitetsniveau på over 2,5 timers fysisk aktivitet om ugen.

Faktisk var de mere end dobbelt så tilbøjelige til at blive indlagt.

»Det er et spændende studie, der nu viser, at fysisk inaktivitet kan hæve risikofaktoren for at få et hårdere sygdomsforløb, hvis man bliver smittet med coronavirus. Risikoen ser kun ud til at være overgået af høj alder og organtransplantationer, og det, synes jeg faktisk, er ret vildt,« siger Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge på Rigshospitalet og Københavns Universitet og leder af Center for Aktiv Sundhed.

Alder er altså den helt store faktor, hvad angår risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Men studiet siger i høj grad noget om gevinsterne ved fysisk aktivitet, uddyber Bente Klarlund på baggrund af de nye resultater.

\ Læs mere

Regelmæssig motion har langsigtet positiv effekt på vores sygdomsimmunitet

Giver mening fysiologisk

Forsker fandt ligeledes, at de fysisk inaktive deltagere var 73 procent mere tilbøjelige til at kræve
intensiv pleje.

Og åbner man kølerhjelmen og ser nærmere på kroppens maskinrum, giver det god mening, at et højere fysisk aktivitetsniveau kan være et våben til at forebygge et hårdt sygdomsforløb, hvis man skulle være uheldig at blive smittet med coronavirus, vurderer Bente Klarlund, som ikke har været en del af studiet.

Alvorlige forløb med COVID-19 kan nemlig – lidt forsimplet sagt – forårsage en betændelsestilstand i lungevævet – det kaldes også inflammation. Den betændelse skal kroppen gerne være i stand til at modvirke og skrue ned for igen.

Men det kan være sværere at få bugt med, hvis man konstant slår rødder på sofaen og har lidt ekstra på sidebenene.

»Man ved, at svært overvægtige har et immunsystem, der ofte er plaget af inflammation, og vi ved, at de er i risikogruppen for hårdere sygdomsforløb. Forskningen tyder på, at folk, der har kronisk inflammation, netop har svært ved at bekæmpe infektioner.«

»Derfor har jeg altid tænkt, at det må være vigtigt at være fysisk aktiv, for at forebygge at man får et alvorligt forløb med coronavirus.«

Når man er fysisk aktiv, frigiver det nemlig stoffer fra musklerne, som kan påvirke immunsystemet og skabe en antiinflammatorisk effekt, uddyber Bente Klarlund.

»Vi har ikke tidligere sagt, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for alvorlige COVID-19-forløb, men det tyder nu på, at det hænger sammen, og det er vigtig viden.«

Og bare lige for at slå det fast: Fysisk aktivitet er kun forebyggende. Det er ingen garanti – og det hindrer ikke, at du bliver smittet med coronavirus, og derfor bør man stadig holde afstand og følge retningslinjerne.

\ Læs mere

Derfor er motion den bedste medicin

»Stærk statistisk sammenhæng« – men visse forbehold

Ifølge professor Jens Troelsen er studiet med til at understrege vigtigheden af, at vi holder fast i de aktive vaner og ikke ender som sofakartofler – også selvom samfundet er lukket ned med en række restriktioner.

»Jeg hæfter mig ved, at fysisk inaktivitet opregnes som den største risikofaktor sammenlignet med rygning, overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og kræft. Det er en overraskelse, at studiet kan dokumentere, at der en stærk statistisk association mellem at følge anbefalingerne for fysisk aktivitet og undgå risikoen for at få alvorlige komplikationer forbundet med COVID-19,« siger Jens Troelsen, der er professor i Active Living og institutleder for Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

Når man læser resultaterne, er der imidlertid et par ting, man skal være opmærksom på.

Studiet er et såkaldt observationsstudie.

Forskerne har foretaget en patientundersøgelse, hvor de analyserer oplysninger, der fremgår af patientjournaler.

Patienterne har altså selv angivet deres aktivitetsniveau, ingen konditest er foretaget, og forskerne har derfor ikke mulighed for at dobbelttjekke, om det stemmer.

»Derfor er der en indlejret usikkerhed om dataenes validitet og manglende oplysninger om intensiteten af den fysiske aktivitet, som, vi ved, har en betydning,« forklarer Jens Troelsen.

»Omvendt er det en styrke, at der er tre eller flere målinger, som indgår, og at undersøgelsen er gennemført med en stor patientgruppe, som har stor demografisk spredning. Det muliggør analyser, hvor der kan justeres for en lang række variable, for eksempel etnicitet, rygning og en række sygdomme,« fortsætter han.

Studiet siger altså intet om, hvilken form for aktivitet deltagerne har udført og med hvilken intensitet.

Derudover har observationsstudier altid den begrænsning, at de peger på statistiske sammenhænge mellem for eksempel en bestemt adfærd og en sygdom, men ikke med sikkerhed kan afgøre, i hvor høj grad det ene er årsagen til det andet.

»Så er der altid snakken om, hvorvidt det er de sunde, der motionerer, eller man bliver sund af at motionere, og der er altid den ringslutning i de her slags undersøgelser. Men kan jo i hvert fald se, at de, der er fysisk inaktive, også er dem, der for eksempel har højt blodtryk, er overvægtige og døjer med diabetes, hvilket også hænger sammen,« supplerer Bente Klarlund.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Du kan boltre dig udendørs

De nye resultater viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark holder fast i muligheden for at dyrke aktivitet – og særligt udenfor, hvor virus smitter langt mindre, fremhæver Bente Klarlund.

Professoren Thorkild I.A. Sørensen, der kalder det et »grundigt« studie, er enig.

Han påpeger, at det er for denne sygdom som for andre infektionssygdomme: At risikoen for ikke alene at blive smittet, men også at blive syg af smitten og for at blive mere eller mindre syg, også afhænger af, hvor stor en dosis virus man er blevet udsat for.

»Der er meget højere risiko indenfor bag lukkede døre og vinduer end udenfor. Og jo højere risiko, jo mindre rummet er,« siger Thorkild I.A. Sørensen, dr. med ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Epidemiologi, og Metabolismecenteret, Københavns Universitet.

Han har flere gange været ude at sige, at sociale aktiviteter udendørs faktisk bør være uden deltagerbegrænsning, så længe afstandskravet overholdes.

»Uanset, hvordan de sammenhænge er opstået i de data, de har analyseret, kan man sige, at der i hvert fald ikke er grundlag for at svække på de generelle anbefalinger om at være fysisk aktiv og være det udenfor. Også så vidt det kan lade sig gøre, når man er kronisk syg.«

\ Læs mere

Forskere mener: Udendørs sociale aktiviteter bør være uden deltagerbegrænsning

\ Læs mere

Hvorfor bliver jeg ikke smittet med corona?

\ Læs mere

Bevæg dig under corona-krisen: Så hurtigt sygner kroppen hen, når du sidder stille

\ Læs mere

Kommer vi til at se en forværring af fedmeepidemien som følge af coronakrisen?