Forskere mener: Udendørs sociale aktiviteter bør være uden deltagerbegrænsning
KOMMENTAR: Regeringen bør fjerne deltagerbegrænsning på udendørs aktiviteter, så længe at afstandskravet fortsat overholdes.
Superliga-fodbold-corona-tilskuere-udendørs-sociale-aktiviteter

Hvis vi lemper restriktionerne for livet i det fri, kan vi samles til sportsbegivenheder, plejehjemsbeboere kan få besøg i haven, og restaurationsbranchen kan åbne for udendørsservering. (Foto: brondby.com)

Hvis vi lemper restriktionerne for livet i det fri, kan vi samles til sportsbegivenheder, plejehjemsbeboere kan få besøg i haven, og restaurationsbranchen kan åbne for udendørsservering. (Foto: brondby.com)

Regeringens foreløbige lempelser i COVID-19 restriktionerne kommer lige så tiltrængt som forårets spæde, varme stråler. Og nu kommer også snart den helt store genåbning.

Blandt lempelserne, der trådte i kraft 1. marts, finder vi blandt andet muligheden for at forsamles 25 personer udendørs i sammenhæng med organiseret sport og foreningsaktiviteter. Dette loft blev hævet til 50 personer fra 22. marts, samtidig med at man nu må mødes 10 personer i sociale sammenhænge udendørs.

Lempelsen omkring udendørs samvær er den eneste, der gælder for hele Danmark. Lempelsen er kærkommen i et samfund, som tørster efter socialt samvær i alle aldersgrupper, både i fritiden og på arbejdet. Men hvorfor ser vi lempelser på netop dette område?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Vind og luftmasse fortynder viruskoncentration i luften

Lempelserne i forhold til forsamlinger i det fri hænger formentlig sammen med, at det endelig er blevet en del af den offentlige debat, at COVID-19 smitter markant mindre udendørs.

Eksempelvis understreger lektor i epidemiologi Christina C. Dahm overfor DR, at udendørs ophold er forbundet med en væsentligt mindre smitterisiko, idet vind og luftmasse medvirker til fortynding af viruskoncentration i luften.

Koncentrationen af virus i luften har afgørende betydning for, om den virus, der indåndes, får fat og fremkalder sygdom.

Viruspartiklernes hvirvlen rundt i fri luft kan sammenlignes med tobaksrøg – hvilket man også bliver mere generet af inde end ude, som vi tidligere har fremhævet her på Forskerzonen og i Altinget.

Med livrem og seler?

At vi først får den store genåbning i etaper efter påske, er et resultat af regeringens forsigtighedsprincip.

Det giver mening, set i lyset af, at Seruminstituttet vurderer den britiske COVID-19 variant (B117) til at give cirka 64 procent større risiko for indlæggelse end den originale variant (i Norge regner de med 160 procent større risiko).

Åbnes samfundet hurtigt op, kan vi måske ikke nå at reagere på et hastigt stigende smittetal i tide.

Dog viser prognoserne fra ekspertrapporten 24. februar ingen nævneværdig stigning i smittetallet ved genåbning af udendørs idræt, foreningsliv og kulturinstitutioner, se figuren.

Figur: Prognosen viser, at det stort set ingen ekstra smitte giver at åbne samfundet for udendørs idræt og foreningsliv, så længe forholdsregler overholdes. (Kilde: Statens Seruminstitut)

Det kunne tyde på, at vi har været vidner til en unødvendig hård nedlukning af samfundet fra efteråret 2020 og frem, når det kommer til udendørs aktiviteter.

I januar argumenterede vi her på Forskerzonen for, at man tillader sociale aktiviteter udendørs uden deltagerbegrænsning, så længe man holder afstand. Det budskab tåler en gentagelse. Læs eller genlæs artiklen her: Forskere: Udenfor kan du være social uden at smitte.

Til gavn for plejehjemsbeboere, restaurationsbranchen og fodboldfans

En sådan lempelse vil være særdeles gavnlig for blandt andet plejehjemsbeboere, som i vid udstrækning har måttet undvære socialt samvær i et år.

Restaurationsbranchen kan få mulighed for at sætte gang i omsætningen gennem udendørs servering.

Undervisning kan rykkes udendørs, hvilket vil lette brugen af online mødeaktiviteter med efterfølgende ’Zoom fatigue (træthed)’.

Og fodboldfans kan vende tilbage til stadions.

Vi vil fortsat stærkt opfordre til, at man udendørs tillader professionelle- og sociale aktiviteter uden deltagerbegrænsning og restriktion på varighed – blot man sørger for at overholde de gældende afstandskrav.

Inden vi slutter af, vil vi blot nævne, at vi arbejder på en matematisk model, der kan beregne, hvor meget ventilation der skal til, for at sikre at vi kan mødes indenfor uden større smitterisiko end udenfor. Den hører I mere om snart. Følg med her på Forskerzonen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker