I fremtiden kan deprimerede måske slippe for at tage antidepressiv medicin i flere uger og aldrig opleve gavnlige virkninger, men kun bivirkninger som fedme og manglende sexlyst.
Amerikanske forskere har nemlig udviklet en metode, hvor de kan teste medicinen paroxetins virkning i blodprøver og på den måde afgøre, om medicinen vil få depressionen til at gå væk. Deres resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
Hvis metoden viser sig at være brugbar, vil det have stor betydning for mennesker med depression, siger psykiatriprofessor på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech.
»Det er et spændende studie. Ved at teste de gener, som forskerne nævner, kan man måske forudsige, om antidepressiv medicin vil hjælpe eller ej. Det vil have stor betydning, fordi vi i dag er nødt til at prøve os frem, hvis patienten skal have medicin. Den proces er langvarig, og der kan opstå bivirkninger, som kommer længe før de gunstige virkninger af medicinen,« siger Poul Videbech, der ikke selv har deltaget i studiet.
Han forsker til daglig i de biologiske mekanismer bag depression og har gennem tiden mødt og behandlet mange patienter med depression.
DNA er påvirket ved depression
\ Fakta
Antidepressiv medicin Den antidepressive medicin paroxetin er et såkaldt SSRI-præparat. Den virker blandt andet ved at hæmme aktiveringen af enzymet DNMT1, som styrer oprulningen af vores DNA. Er DNMT1-enzymet for aktivt, betyder det, at det gen, som styrer vores evne til indlæring, hukommelse og stresshåndtering, bliver for inaktivt, og det spiller en rolle ved depression. Paroxetin skal ofte tages nogle uger, før det virker på depressionen, hvis det overhovedet kommer til at virke. Bivirkningerne kommer ofte med det samme og er for eksempel at man tager på, får kvalme og mister lysten til sex. 300.000 danskere tager ifølge Sundhedsstyrelsen antidepressiv medicin af typen SSRI. Kilder: Poul Videbech, min.medicin.dk
I det nye studie har forskerne undersøgt blodprøver fra patienter med depression og særligt zoomet ind på forstyrrelser i et bestemt enzym.
Nemlig DNMT1-enzymet der blandt andet hæmmer aktiviteten i BDNF-genet, som styrer vores indlæring, hukommelse og evne til at håndtere stress.
»Vi har længe vidst, at BDNF-genets aktivitet er lav hos nogle deprimerede patienter og stiger ved behandling med antidepressiv medicin, men også med ECT (elektrochok). Det samme sker formentlig også ved psykoterapi. Men ikke alle deprimerede har lav BDNF fra starten af,« siger han.
Det er netop udfordringen, når en patient skal have antidepressiv medicin. At lægen ikke på forhånd ved, om BDNF-genet er for sløvt.
Nødvendigt med flere undersøgelser
De amerikanske forskere påviste i deres forsøg, at medicinen virkede mod depressionen i de blodprøver, hvor den antidepressive medicin hæmmede DNMT1-enzymet og dermed aktiverede BDNF–genet.
Hvorimod de patienter, hvis BDNF–gen havde en normal aktivitet, havde mindre gavn af den antidepressive medicin paroxetin.
På den måde kan man måske i fremtiden teste medicinen i en blodprøve og ud fra virkningen i blodet afgøre, om medicinen vil få depressionen til at gå væk.
»Kan man forudsige, om medicinen vil virke ved hjælp af en blodprøve, vil det have stor betydning. Vi kan dog ikke sige det sikkert endnu, fordi depression er mange forskellige sygdomme med mange forskellige hjernemekanismer involveret,« understreger Poul Videbech.
Derfor kræver det ifølge ham mere forskning i forskellige grupper af patienter.
Ud fra det nuværende studie er det ikke muligt at konkludere, at blodprøvemetoden vil virke på andre typer af antidepressiver. Derudover kan det tænkes, at de genetiske undersøgelser skal kombineres med andre typer undersøgelser for eksempel scanninger.
\ Depression og genetik
Enzymet DNMT1 spiller en vigtig rolle i en kompliceret genetisk proces kaldet DNA-methylering. Det handler i bund og grund om, at når et stykke DNA ikke skal være aktivt, så er det rullet sammen, som på en syrulle.
Denne 'sammenrulning' sætter DNMT1-enzymet skub i, og hos en del mennesker med depression er dette enzym for aktivt.
Det betyder, at BDNF-genet, som styrer vores indlæring, hukommelse og evne til at håndtere stress, er for inaktivt, og det er med til at give de depressive symptomer som større stressfølsomhed, manglende koncentration og dårlig hukommelse.
»BDNF-genet bliver hos nogle mennesker nedreguleret ved langvarige stresstilstande. Det kan sandsynligvis sætte sig fysiske spor i hjernen og føre til for eksempel hukommelsesbesvær,« siger Poul Videbech.
Han forklarer, at det bestemte gen desuden sætter gang i dannelsen af nye celler i det område at hjernen, som hedder hippocampus. Hippocampus spiller en vigtig rolle i regulering af vores humør og er forstyrret ved depression.
