Berømt Wagner-opera er inspireret af migræne
En tysk forskergruppe mener, at den berømte komponist Richard Wagner led af alvorlig migræne. I en ny undersøgelse viser de, at hans værker var inspireret af sygdommen.

Hvis Wagners operaer nogensinde har givet dig hovedpine, er det måske ikke så mærkeligt.

Nu mener en forskergruppe nemlig, at den tyske komponist Richard Wagner blev inspireret til at komponere sine værker af en alvorlig migrænelidelse.

»De oplysninger, som videregives i hans skrifter og breve, samt de mange oplysninger fra hans anden hustru Cosima, bekræfter, at Wagner havde en alvorligt invaliderende migræne lidelse, som producerede hyppige migræneanfald,« siger Carl Göbel fra neurologisk afdeling på Universitetshospitalet i Köln til den britiske avis The Daily Telegraph.

Han tilføjer, at det nye studie »viser, hvordan Wagner vævede sine migræneanfald og auraer ind i sin musik.«

Smertefuldt pulserende musik fra Wagner

En alvorlig migrænelidelse inspirerede den berømte tyske komponist Richard Wagner til at skrive sin opera 'Siegfried', lyder det i en ny undersøgelse. Her er det en statue af Wagner, som er rejst i den tyske by Bayreuth. (Foto: Shutterstock)

I undersøgelsen har de tyske forskere set på Wagners opera 'Siegfried', som ifølge The Daily Telegraph åbner med en pulserende hamren, som gradvist bliver mere intens, indtil den når en »næsten smertefuld pulsering«.

Ved klimaks råber operaens hovedperson ’Tvangsmæssige plage! Smerte uden ende!’, og det tolker forskerne som en »smertefuld, pulserende sensorisk migræne episode.«

Wagner, som levede i perioden 1813-1883, har ifølge The Daily Telegraph selv beskrevet sin hovedpine og sine symptomer som »den store plage i sit liv.«

Den nye undersøgelse er publiceret i juleudgaven af det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk