Når du løber eller dyrker anden motion er din puls høj – det vil sige, at dit hjerte slår hurtigt, så det kan nå at pumpe blod og ilt ud i kroppen.
Hvert lille slag er en udvidelse og en sammetrækning af hjertet (dunk-dunk, dunk-dunk, dunk-dunk), og det hele styres af en mikroskopisk samling celler, der sender et elektrisk stød gennem et kringlet system.
\ Hjertets ledningssystem
- Hvert hjerteslag er stimuleret af elektriske signaler, som breder sig ud i et ledningsnet i hjertet.
- Ledningssystemet fungerer som kroppens egen pacemaker og holder hjertet i gang med en normal rytme på 60 til 100 slag per minut.
- Hvis aktiviteten til dette system afbrydes som følge af skade på hjertet eller andre medicinske tilstande, kan det få hjertet til at slå hurtigere eller langsommere eller med en uregelmæssig rytme.
- Hvis dette sker, vil blodstrømmen til hjernen og dermed til andre dele af kroppen blive nedsat.
Kilde: Patienthåndbogen, Sundhed.dk
Hele det hyper-avancerede system er blevet kortlagt gennem CT-skanninger og siden visualiseret af et forskerhold fra Aarhus Universitetshospital.
Vi dykker ned i deres fantastiske arbejde.
Kan gavne hjertepatienter
Forskerne har fået publiceret deres billeder i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, og de mener selv, at deres data kan gavne hjertepatienter og -forskning.
Denne påstand bakkes op af en kollega indenfor feltet, hvilket du kan læse mere om her.
I nærværende artikel vil vi tage udgangspunkt i de skanninger og visualiseringer, der nu giver et endnu bedre overblik over, hvordan hjertet slår.
Så er du medicinstuderende, der skal terpe, eller bare dødelig og videbegærlig, så følg med her, hvor vi bevæger os helt ind i hjertets elektriske ledningssystem.
Hjertet skåret over
Billedet her giver et overblik over hele hjertets ledningssystem – set lidt 'fra oven'.
Hjertet er skåret over på midten. A viser højre side. B viser venstre.
Ledningssystemet fra højre side er løftet ud og kan ses isoleret på c, og det samme kan det fra venstre side på d. Det er gennem disse 'ledninger', at den elektriske impuls, der får hjertet til at slå, bevæger sig.
Den gule farve markerer hjertets kransårer, der forsyner hjertet med blod og på den måde er helt afgørende for hjertets funktion, som jo er at forsyne vores organer med blod og derigennem give kroppen ilt og næring.
Hjertets egen pacemaker
Hjertet består af fire hjertekamre: Højre- og venstre forkammer, der sidder øverst, og højre- og venstre hjertekammer, der sidder nederst.
I højre forkammer sidder ledningssystemets vigtigste aktør – en, i bogstavelig forstand, lille livsgnist.
»I højre forkammer sidder sinusknuden, også kaldet snius noduli (SN). Den giver det elektriske startsignal, der signalerer til hjertet, hvordan pumpefunktionen skal koordineres,« forklarer professor i klinisk medicin ved Aarhus Universitetshospital Michael Pedersen, der står bag studiet.
Hjertets ledningssystem starter altså i højre forkammer, hvor sinusknuden, der er markeret med forkortelsen SN, en lille sort pil og et gult omrids, sidder.
Sinusknuden bliver også kaldt hjertets naturlige pacemaker, da den gennem en elektrisk impuls giver startsignalet for hvert nye hjerteslag.
Pumpefunktionen fylder først forkamrene og siden hjertekamrene med en passende blodmængde.
Sinusknudens fæstning
Sinusknuden er egentlig en samling af ekstremt specialiserede små celler og er altså første station i ledningssystemet.
»Sinusknudens celler adskiller sig fra resten af cellerne i hjertemusklen og er beskyttet af et omkringliggende område af celler, der adskiller sinusknuden fra resten af forkammerets celler,« forklarer Michael Pedersen.
På billedet kan du se, at sinusknudens omkringliggende område af celler (markeret med turkis), som en slags fæstning af celler, adskiller sinusknuden fra resten af forkammerets celler.
Sinusknuden her på billedet er 14.8 millimeter lang og 4.3 millimeter bred.
\ Læs mere
Videre til hjertekammeret
Når sinusknudens elektriske impulser sendes videre fra forkammeret, sendes det til den anden delstation atrioventrikulærknuden, som vi kalder AV-knuden (markeret med en lille rød farve, ved siden af den turkise, på det større billede til højre).
AV-knuden forbinder forkammeret (atrieren) med hjertekammrene (ventriklerne). Impulsen forsinkes cirka et tiendedels sekund i AV-knuden, så atrierne får tid til at fylde ventriklerne med blod.
AV-knuden fordeler de elektriske impulser videre gennem det His'ske Bundt (markeret med blå og grøn farve) til henholdsvis højre og venstre hjertekammer.
Det His'ske bundt
Nu befinder vi os helt inde i de mikroskopiske udløb af det His’ske bundt.
På skanningen ser vi udløbet af højre del. Selve udløbet er markeret med RBB. Billederne til venstre viser, hvor meget man egentlig kan se efter en 3D-skanning.
Billede a og b (der er markeret med rød og grøn farve på billede c) giver et ultranært billede af to forløb af det Hi’ske bundts udløb fra AV-knuden, som er markeret med AVCA.
\ Læs mere
Dybere ind i det His'ske
På billedet her er der fokus venstre del af det His’ske bundt.
Det His’ske bundt løber ud i forskellige samlinger (kaldet fascikler), der leder impulsen videre til hjertekamrene.
Disse samlinger er markeret her med LAF, LSF og LPF. Billede a og b er igen et ultranært billede af AV-bundterne.
Når den elektriske impuls har nået hjertekamrene, er den færdig.
Gentager det mellem 40 til 80 gange
Den elekstriske impuls starter altså sin rejse i sinusknuden i højre forkammer med et pitstop i AV-knuden og føres videre gennem de His'ske bundter ned til hjertekamrene.
Denne bevægelser gentager den altså op til mellem 40 og 80 gange i minuttet alt efter din form.
