Forskere: Har vi massetestet helt uden grund?

Du kender det. En podepind op i hvert næsebor eller ned i halsen. X antal minutter eller timer senere har du svaret.

Tests, tests og flere tests. Det høje antal tests har været tiltænkt en stor rolle i den danske pandemi-værktøjskasse. Både i forhold til at nedbringe smitten og for at holde samfundet mest muligt åbent.

Vi begyndte at masseteste for COVID-19 allerede i foråret 2020. Kapaciteten til PCR-test blev udvidet i april og maj, og fra slutningen maj 2020 fik alle borgere ret til at blive testet gratis uden henvisning.

Antallet af daglige PCR-test steg fra knap 15.000 i begyndelsen af juni til næsen 70.000 test i december 2020. Med de hurtige antigentest (kviktest) blev testkapaciteten øget yderligere og kulminerede med hele 700.000 daglige COVID-19 tests i maj 2021.

I alt er der dags dato foretaget næsten 100 millioner COVID-19 test i Danmark.

Relativt få videnskabelige studier på tværs af lande belyser, hvor effektivt massetests egentligt er. Det har vi forsøgt. Svaret er umiddelbart ikke opløftende for den danske strategi.

Overraskende resultat

Hvad har vi fået ud af de mange millioner tests? Vi har set på offentlige data for tests og hospitalsindlæggelser. Vi har præsenteret og diskuteret resultaterne i et videnskabeligt studie.

Vores forventning var, at øger man antallet af test, vil man finde flere COVID-19-smittede. Derved kan man bryde smittekæder ved restriktive tiltag som karantæne, der så leder til, at antallet af hospitalsindlæggelser falder.

Vi forventede altså en negativ korrelation: Flere test giver færre hospitalsindlæggelser.

Den fandt vi ikke. Antallet af tests påvirker tilsyneladende ikke antallet af hospitalsindlæggelser.

Vi kan heller ikke se, at de mange tests påvirker positivprocenten (et mål for, hvor meget smitte, der er i samfundet).

Vi undersøgte tre perioder

Da det er klart, at restriktioner og genåbning tillige påvirker antallet af hospitalsindlæggelser (jo mere åbent et samfund, desto højere smitte), identificerede vi tre perioder, hvor der skete forholdsvis få ændringer i restriktioner:

1. periode (27. maj 2020 til 6. december 2020): Det danske samfund var åbent med relativt få ændringer i restriktioner, bortset fra at ansigtsmasker blev indført i offentlig transport 22. august og i indendørs faciliteter med offentlig adgang 29. oktober.

I løbet af denne fase steg testningen fra 14.781 tests/dag til 69.215 test/dag (figur 1).

2. periode (11. december 2020 til 28. februar 2021): Vinter-nedlukning med strenge restriktioner [21].

Hospitalsindlæggelser toppede med 210 indlagte 28. december 2020, og testning steg fra 102.431 tests/dag til 143.001 test/dag (figur 2).

Vaccinationer startede 27. december, dog var kun 7,3 procent af befolkningen vaccineret ved periodens udgang.

3. periode (6. april 2021-21. juni 2021): Skoler, uddannelsesinstitutioner og liberale erhverv blev genåbnet.

Indkøbscentre blev genåbnet 21. april, og indendørs faciliteter såsom restauranter og museer åbnede 6. maj for gæster, der var vaccineret eller havde en negativ COVID-19-test.

Kravet om mundbind blev opgivet 14. juni. Denne periode havde den mest omfattende massetestning med et gennemsnit på hele 466.861 tests/dag (figur 3).

Ved udgangen af ​​maj var alle borgere over 65 år blevet tilbudt en COVID-19-vaccine, og 37 procent af befolkningen havde fået den første dosis. 21. juni 2021 havde 53 procent fået den første dosis.

Hvad viser perioderne?

Ovenstående figurer kan imidlertid ikke stå alene. For de tre perioder var det også nødvendigt at tage højde for, at der er 2-3 ugers forsinkelse, fra en person bliver testet positiv, til der kan ses en effekt på antallet af indlæggelser.

Det skyldes, at når en person bliver testet positiv og går i karantæne, vil det forhindre smitte af den næste person. Derved bliver færre syge, og færre kommer på hospitalet.

Som vist i figur 4 var der ikke nogen åbenlys sammenhæng mellem antallet af test og hospitalsindlæggelser for nogen af de tre perioder.

Korrelationskoefficienten – et mål for, om test og hospitalsindlæggelser følger hinanden med en lineær sammenhæng – var da også tæt på 0. Det vil sige, at der ikke var nogen statistisk sammenhæng mellem antallet af test og hospitalsindlæggelser for de tre grafer i figuren.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at både indlæggelser og tests øgedes markant under 1. periode, selvom forventningen var, at tests medvirker til at reducere indlæggelser ved at begrænse smitte.

Så vidt, så skidt. Vi kan ikke påvise en sammenhæng mellem antallet af tests og antallet af indlæggelser.

Det betyder ikke nødvendigvis, den ikke er der – vi kunne bare ikke finde den.

\ Læs mere

COVID-19: En hurtigtest kan være bedre end en mere præcis test. Se her hvorfor

Positivprocenten faldt heller ikke

En anden ønsket effekt af massetestning er at sænke smitteniveauet i befolkningen. Fra genåbningen tirsdag 6. april 2021 til udgangen af maj blev der i gennemsnit lavet 480.324 COVID-19 test i døgnet.

Figur 5 herunder viser antallet af tests på dage, hvor antallet af tests var tæt på gennemsnittet (blå kurve) samt positivprocenten (sort kurve).

Dage med meget højt eller lavt testantal er blevet luget ud for at undgå usædvanlige forhold, der skævvrider data. Forventningen var, at massetestningen ville sænke positivprocenten hen over perioden, idet positivprocenten er et mål for den aktive smitte, man forsøger at reducere.

I stedet viser figur 5 en stort set uændret positivprocent 6. april til 31. maj.

Figuren viser ikke en faldende, men en ganske svagt stigende positivprocent, på trods knap en halv million daglige tests.

Basal testning frem for massetests

Vores undersøgelse tyder ikke på, at massetest i dansk sammenhæng effektivt reducerede forekomsten af ​​COVID-19, da de mange tests ikke i målbar grad sænkede antallet af indlæggelser eller positivprocenten.

Vi kan dog ikke afvise, at de mange tests har en smittedæmpende effekt, vi kan bare ikke påvise den i vores analyse.

Et vigtigt obs: Vores resultater indikerer ikke, at man ikke skal teste nogen overhovedet. De viser bare, at vi ikke kunne finde en målbar gevinst af massetests.

Basal testning af personer med symptomer og deres tætte kontakter – som man for eksempel har praktiseret i Norge – giver mening i pandemi-bekæmpelsen (se mere i faktaboksen under artiklen).

Det advokerede vi i øvrigt også for i starten af pandemien.

\ Læs mere

Er Danmark og Europa ved at teste sig ud af corona-krisen?

Massive problemer med teststrategien

Vores studie viser ikke, hvorfor vi ikke får en målbar gevinst ud af de mange millioner tests. At vi ikke kan påvise en effekt er måske en overraskelse for mange, når tests spiller så massiv en rolle i den danske corona-strategi.

Årsagen til den manglende effekt skal formentlig blandt andet findes i, at vores teststrategi mildest talt er hullet. Vi vil nu se på områder, hvor international forskning viser, at den danske teststrategi kunne være væsentligt bedre.

Først og fremmest er den danske masseteststrategi hverken systematisk eller repræsentativ. Samtidig ved vi, at mange smittede og nære kontakter bryder deres isolation.

Den manglende effekt af den danske massetestning er på den baggrund ikke overraskende – selvom vi faktisk havde forventet at finde en effekt.

Internationale studier har observeret en effekt af massetestning, når testning gennemføres systematisk af hele befolkningen med testtvang og tvungen isolation, mens testningen pågår og efter testning for de smittede.

Selv i disse tilfælde er effekten af testning dog kun kortvarig: I Slovakiet testede de hele befolkningen i nogle af landets regioner på to dage.

Det sænkede antallet af infektioner med 25-30 procent med maksimal effekt to uger efter interventionen, hvorefter effekten forsvandt.

I Danmark har man ikke fulgt op på testning med tvungen karantæne. Fra Hope-projektet ved vi, at 15 procent af dem, der er testet positiv, og 46 procent af de nære kontakter ikke isolerer sig.

Vi mangler den nødvendige adskillelse

I juni 2021 var alle danskere over fem år i snit blevet testet 11 gange, mens 900.000, svarende til 16 procent af befolkningen, slet ikke blev testet for COVID-19.

Et studie fra Schweiz fandt, at det er nødvendigt at holde de testede adskilt fra de ikke-testede. Ellers forsvinder effekten af testning.

I Danmark har vi dagligt testet op til 10 procent af befolkningen. De testede personer gik direkte fra testcenteret ud blandt de 90 procent ikke-testede, og så forsvinder effekten af testning.

Desuden viste de slovakiske resultater, at effekten af ​​massiv testning var begrænset til regioner med høj COVID-19 smitte, hvorimod testning ikke så ud til at have en effekt i regioner med lav smitte.

Det aktuelle smitteniveau kan anslås ud fra positivprocenten. I Danmark var smitteniveauet under massetestningen i april til juni 2021 halvt så højt som i den slovakiske testning.

Vi fanger mange, der gav smitten videre for en uge siden

Det problematiske ved den usystematiske testning bliver understreget af, at i Danmark er det kun 50 procent af de PCR-positive, der samtidig er lyntestpositive.

Hvis alle de PCR-positive var smitsomme, ville næsten 80 procent også være positive i en lyntest. Vi ved nemlig, at hvis man er sent i en COVID-19 infektion, hvor man ikke er smitsom, så er PCR-testen positiv, mens lyntesten er negativ.

De danske tal betyder, at op mod 40 procent af de PCR-positive er langt henne i COVID-19 infektionen, hvor de ikke smitter mere.

Det er en slags falsk positiv, der ikke behøver at gå i isolation, og hvor det således samtidig er for sent at smitteopspore.

En smittet persons kontakter kan derved være udsat for smitte for over en uge siden, og smittekæden kan derfor være for lang til at kunne spores præcist, særligt når man forsøger at gå to led tilbage.

\ Læs mere

Forskere: Omikron kan være den dominerende variant allerede onsdag

Kinas strategi virker, men er for ekstrem til os

For at få en god effekt skal massetestning være koncentreret og omfattende efterfulgt af obligatorisk karantæne.

I den kinesiske havneby Qingdao opdagede man i oktober 2020 tre COVID-19-tilfælde i Qingdao efter to måneder helt uden positive prøver.

For at begrænse udbruddet fulgte en komplet lockdown og massetest af 10,9 millioner individer på kun fem dage, efterfulgt af obligatorisk karantæne i et centraliseret, kontrolleret anlæg.

Den hurtige og omfattende testning forhindrede, at testede personer blev blandet med utestede personer. Desuden eliminerede obligatorisk og overvåget karantæne risikoen ved, at frivillig selvisolation ikke blev overholdt.

I Danmark er der hverken politisk og samfundsmæssig opbakning til sådanne ekstreme foranstaltninger.

Derfor ser massetest i dansk kontekst ikke ud til at være et effektivt middel til at bekæmpe COVID-19-pandemien.

\ Læs mere

Er Omikron en mildere variant?

\ Læs mere

Biolog besvarer Omikron-spørgsmål: Hvordan adskiller den sig? Er det en super-variant?