Forskere har måske fundet kur mod Michael Jackson-sygdom

Tusindvis af danskere lider af hudsygdommen vitiligo, som giver hvide pletter og misfarvninger på huden. Men nu har en international forskergruppe med dansk deltagelse måske fundet en ny behandling mod sygdommen. Ved at skyde ny DNA ind i mus, er det lykkedes forskerne at få de hvide pletter på musene til at blive mindre og mindre.

»Indtil videre har vi kun afprøvet behandlingen på mus. Men det ser ud til at virke rigtig godt, og vi håber på, at vi i fremtiden kan overføre behandlingen til mennesker,« siger lektor John Nieland, som er leder af en forskningsgruppe for bioprocesteknologi ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Michael Jackson: Sort popikon blev hvidt

I dag findes der ingen helbredende behandling for vitiligo, og patienterne må ofte lære at leve med, at de har hvide pletter i ansigtet, på hænderne, armene, benene eller andre steder.

»Psykisk set kan sygdommen være meget generende for folk, for hvis man f.eks. har store hvide pletter i ansigtet, er det meget iøjnefaldende. Pletterne er helt albinohvide, og de bliver også let røde og forbrændte, når man er ude i solen,« siger John Nieland.

Et berømt eksempel på en vitiligo-patient er sangeren Michael Jackson. Det nu afdøde popikon blev født med mørk hud, men i 1993 stod han ifølge New York Times frem og fortalte, at hans hudfarve var blevet lys som følge af hudsygdommen vitiligo.

Vitiligo skyldes fejl i immunforsvar

De hvide pletter hos vitiligopatienter bryder ud, fordi huden mangler melanin – et pigment, som blandt andet giver vores hud farve og beskytter os mod solens stråler.

Det er uvist, præcis hvad der får sygdommen til at opstå, men de fleste forskere er enige om, at det er en autoimmun sygdom – det vil sige en sygdom, hvor immunforsvaret ved en fejl kommer til at angribe kroppens egne celler frem for at angribe sygdomsbakterier eller vira. Forskerne bag den nye undersøgelse mistænker især et bestemt protein, som kaldes varmechok-proteinet, for at være skyld i, at immunforsvaret laver fejl og udløser de hvide pletter hos Vitiligo-patienterne.

»Hvis man for eksempel er stresset eller opholder sig for meget i sollyset, så producerer kroppen varmechok-proteiner. Varmechokproteiner kan aktivere immunsystemet og få det til at gå amok. Når det sker, vil immunforsvaret normalt gå til angreb på sygdomsbakterier eller virus, men i nogle tilfælde er der ikke noget at angribe.«

»Hvis immunforsvaret bliver ved med at lede og lede efter noget at angribe, vil det måske til sidst gå til angreb på melanin-proteiner – altså de proteiner, som er med til at give huden den brune farve,« forklarer John Nieland, som er uddannet immunolog.

Forskere manipulerede protein

John Nieland har tidligere været forsker ved det amerikanske Loyola University, og en dag, da han talte med en af sine tidligere kolleger om varmechok-proteiner, fik han ideen til den nye behandling.

»Kort sagt har et varmechok-protein to funktioner – nogle dele af proteinet aktiverer immunsystemet, og nogle dele dæmper immunsystemets aktivitet. Det diskuterede jeg med forskerne fra Loyola, og så fik jeg den ide, at man kunne ændre på proteinet, så det ikke længere havde den ene funktion – altså den funktion, som gør den i stand til at aktivere immunforsvaret,« siger John Nieland.

Skød mus med gen-våben

Ligesom alle andre proteiner bliver varmechok-proteiner skabt ud fra arvemassen, kaldet DNA. For at ændre på varmechok-proteinets funktioner måtte forskerne derfor ændre på koderne i det DNA, som står for skabelsen af varmechok-proteiner. Det nye og ændrede DNA skød forskerne ind gennem huden på mus med en såkaldt ’gene-gun’ – løst oversat en ’gen-pistol’.

»Det lyder lidt voldsomt, men det, man gør, er, at man binder sit bestemte stykke DNA til en lillebitte guldkugle, og så skyder man guldkuglerne ind gennem huden på mus i de områder, hvor sygdommen er tilstede,« siger John Nieland.

Da det nye DNA var blevet skudt ind gennem huden, blev det optaget af musenes egne celler.

»Når cellerne har optaget vores DNA, begynder de at producere de nye og muterede varmechok-proteiner. De her muterede proteiner bliver flittige i de omgivelser, hvor sygdommen er. De blokerer specifikt for immunforsvaret, så det ikke angriber de melaninproducerende celler. Det betyder, at cellerne producer melanin igen, som kan sørge for, at huden begynder at få sin farve tilbage,« forklarer John Nieland og tilføjer, at der bliver produceret mange flere af de muterede varmechok-proteiner i kroppen end af de originale varmechok-proteiner, så derfor vil de muterede varmechok-proteiner være de dominerende.

Behandling kan måske virke forebyggende

Resultatet af musenes behandling var, at dyrenes hvide og vitiligo-ramte pletter blev mindre og mindre.

»Musenes pletter forsvandt, og deres hud kom tilbage til den normale mørke farve. Så vi kunne virkelig se, at det havde en effekt på sygdommen,« siger John Nieland.

Hos ingen af musene forsvandt pletterne dog fuldstændig, men John Nieland vil ikke udelukke, at det kunne ske, hvis forsøget havde strakt sig over længere tid.

»Vi afprøvede også behandlingen med de muterede varmechok-proteiner på raske mus. Da vi efterfølgende forsøgte at få musene til at få vitiligo, blev de ikke syge. På den måde ser behandlingen altså også ud til at kunne virke forebyggende,« siger John Nieland.

Den forebyggende effekt vil måske kunne betyde, at patienter, som opdager de første små hvide pletter på deres hud, kan få stoppet spredningen af sygdommen.

Lange udsigter til konkret behandling

Ifølge professor Hans Christian Wulf, som er ekspert i hudsygdomme, skal vitiligo-patienter dog ikke begynde at glæde sig over den nye behandling endnu.

»Det er en ganske interessant undersøgelse, og der er måske en vis sandsynlighed for, at behandlingen vil kunne bruges til mennesker, men beviset har vi ikke endnu. Så jeg betragter mest undersøgelsen som en basal opdagelse, som måske kan vise sig at være noget værd i den kliniske praksis. Men i så fald tror jeg ikke, at man vil se behandlingen blive brugt før om 10-20 år,« siger Hans Christian Wulf, som er professor i dermatologi og overlæge ved Bispebjerg Hospital.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han understreger, at den er velgennemført, og at forskerne er med til at kaste nyt lys over de mekanismer, som udløser vitiligo.

»Undersøgelsen giver os en god indikation på en virkningsmekanisme, og det er et meget grundigt studie. Men når jeg alligevel er skeptisk over for, om denne her viden vil føre til en ny behandling for mennesker, så er det, fordi at man tidligere har forsøgt sig med andre metoder, som i sidste ende har vist sig ikke at være særlig effektive,« siger Hans Christian Wulf.

Planlægger test på mennesker

Lektor John Nieland medgiver da også, at der er stor forskel på mennesker og mus.

»Vi kan ikke vide, om behandlingen vil virke på mennesker, men det håber og tror vi selvfølgelig. Det er et firma i San Diego, som har fået patent på de muterede varmechokproteiner, og de planlægger at teste behandlingen på mennesker i de kommende år,« siger John Nieland.

Han tilføjer dog, at forskerne formentlig vil ændre lidt på deres metoder, når de afprøver behandlingen på mennesker. Frem for at skyde DNA ind gennem huden - for at få kroppens egne celler til at producere de muterede varmechok-proteiner - vil forskerne formentlig fremstille varmechok-proteinerne i laboratoriet.

»Bagefter kan man putte de muterede varmechok-proteiner ind med en sprøjte eller lignende,« siger John Nieland og fortsætter:

»Det vil være en mere sikker metode, end den vi brugte på musene, for når man skyder DNA ind i cellerne, så bliver det derinde for altid. Hvis man i stedet blot putter et protein ind i kroppen, så har det ikke den samme langtidseffekt, og man kan stoppe behandlingen, når man vil.«

Vitiligo-kvinder kan ikke blive gift

I dag behandler man allerede vitiligo med immundæmpende midler i form af cremer, som indeholder steroidhormoner. En anden velkendt behandlingsform er at bruge ultraviolette stråler, som i nogle tilfælde kan få pigmentet tilbage i de hvide pletter. Ifølge professor Hans Christian Wulf kan ingen af de eksisterende behandlinger dog kurere sygdommen eller fjerne pletterne fuldstændig.

»Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor generende sygdommen er for patienterne. Jo mere brun du er fra naturens hånd, des værre er det for dig, fordi pletterne bliver tydeligere. I Indien er det for eksempel sådan, at en ung pige med vitiligo ikke kan blive gift, så der har sygdommen enorme konsekvenser.«

»Her i Norden kan man næsten ikke se pletterne på de folk, som i forvejen har meget lys hud. Så i vores samfund er sygdommen ikke nær så invaliderende, og ofte er sygdommen mere et kosmetisk problem,« siger Hans Christian Wulf og tilføjer:

»Men uanset hvad er det en temmelig udbredt sygdom, så hvis man i fremtiden kunne få en rigtig effektiv behandling, ville det selvfølgelig være meget velkomment.«

I denne video præsenteres de nye forskningsresultater af Dr. Caroline Le Poole fra Loyola University, Chicago. (Video: Loyola University Chicago Stricht School of Medicine)