Forskere finder genfejl, som giver epilepsi
Danske forskere har været med til at opdage en genfejl, som kan give epilepsi hos børn. Forskerne håber på, at undersøgelsen kan bane vejen for ny og bedre medicin.

Danske forskere har været med til at finde en genfejl, som kan føre til en særlig form for epilepsi, der typisk rammer børn. (Modelfoto: Shutterstock )

Danske forskere har været med til at finde en genfejl, som kan føre til en særlig form for epilepsi, der typisk rammer børn. (Modelfoto: Shutterstock )

Op mod 55.000 danskere lider af epilepsi, og selvom forskerne har gjort flere fremskridt i epilepsiforskningen i de senere år, er der stadig stor uvidenhed om, hvorfor lidelsen opstår.

Men nu har en forskergruppe med dansk deltagelse været med til at kaste nyt lys over mysteriet om årsagen til epilepsi.

Forskerne har fundet frem til en genfejl, som betyder, at man udvikler en særlig form for epilepsi -såkaldt idiopatisk fokal epilepsi med rolandiske spikes (se faktaboks).

»Denne her form for epilepsi er den mest almindelige type epilepsi blandt børn. Derfor er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi nu har fundet en betydelig genetisk årsag til, at sygdommen opstår,« siger Helle Hjalgrim, som er ansvarlig overlæge ved Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet trykt i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Fra trafikulykker til genfejl

Men inden vi fortæller mere om, hvordan forskerne har opdaget den særlige genfejl, skal vi lige have på plads, hvad epilepsi egentlig er for en lidelse.

Selvom epilepsi ofte omtales som én bestemt sygdom, så dækker betegnelsen epilepsi i virkeligheden over en lang række forskellige lidelser med vidt forskellige årsager og symptomer. Mens nogle patienter f.eks. får epilepsi på grund af en trafikulykke eller en hjernesvulst, kan andre udvikle lidelsen af arvelige årsager.

Fælles for de mange lidelser er dog, at patienterne lider af epileptiske anfald – det vil sige, at de pludselig kan blive ramt af mere eller mindre voldsomme kramper, se syner eller høre lyde.

Blandt patienter, som har idiopatisk fokal epilepsi med rolandiske spikes, bliver de epileptiske anfald udløst af, at der opstår overaktivitet i en særlig del af hjernen. Præcist hvorfor, denne overaktivitet opstår, har dog længe været lidt af en gåde.

Læs også: Parasitter i hjernen giver epilepsi

Forskere havde mistankte til særligt gen

Men forskerne bag den nye undersøgelse havde en mistanke om, at et bestemt gen ved navn GRIN2A kunne spille en rolle for udviklingen af den fokale epilepsi.

For at se, om der var hold i mistanken, undersøgte forskergruppen 359 patienter, som alle led af idiopatisk fokal epilepsi med rolandiske spikes. Det viste sig, at 27 af patienterne netop havde en mutation – altså en fejl – i GRIN2A-genet.

»I vores øjne er 27 patienter mange, for det svarer faktisk til 7,5 procent af de undersøgte med fokal epilepsi,« siger Helle Hjalgrim, der er leder af Forsknings- og udviklingsafdelingen på epilepsihospitalet Filadelfia.

Stor statistisk sikkerhed i undersøgelsen

Fakta

I en ny undersøgelse har forskerne opdaget, at mutationer i et gen ved navn GRIN2A kan føre til en bestemt type epilepsi - såkaldt idiopatisk fokal epilepsi med rolandiske spikes.

Denne form for epilepsi er kendetegnet ved, at patienten får epileptiske anfald, hvor en særlig del af hjernen – det rolandiske område - er involveret.

Der er fortsat stor uvidenhed om de genetiske årsager til, at patienter udvikler denne særlige, fokale epilepsi. Men den nye undersøgelse tyder på, at hos mindst 7,5% af patienterne skyldes lidelsen fejl i GRIN2A-genet.

Symptomerne på idiopatisk fokal epilepsi med rolandiske spikes er vidt forskellige fra patient til patient.

Hos nogle er lidelsen af godartet karakter med kun få anfald, mens andre får en meget svær grad af epilepsi, som f.eks. kan medføre udviklingshæmning og taleforstyrrelse.

Kilder: Helle Hjalgrim og Niels Tommerup

For at være sikre på, at det ikke var tilfældigt, at de 27 epilepsipatienter havde den samme genfejl, har forskerne også kigget efter genfejlen i den almindelige befolkning.

Ifølge Helle Hjalgrim er mere end 10.000 tilfældigt udvalgte mennesker blevet tjekket, men her fandt forskergruppen praktisk talt ingen personer med mutationer i GRIN2A-genet.

»Det betyder, at vi statistisk set kan være meget sikre på, at denne her genmutation giver fokal epilepsi,« siger Helle Hjalgrim.

Professor: »Spændende, nyt fund«

På Københavns Universitet mener professor Niels Tommerup, at den nye undersøgelse er et vigtigt fremskridt for epilepsiforskningen.

»Det er et spændende fund af et nyt, vigtigt epilepsi-gen. Netop denne her klasse af epilepsier, som vi kalder fokal epilepsi, ved vi genetisk set ikke særlig meget om i forvejen. Men nu har man altså fundet det her nye gen, som tegner til at være en vigtig spiller på banen,« siger Niels Tommerup, der er leder af Wilhelm Johannsen Centret, som forsker i at finde hidtil ukendte sygdomsfremkaldende gener i det menneskelige genom.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han forsker inden for samme område og har tidligere samarbejdet med forskerne i andre undersøgelser.

Læs også: Epilepsi rammer hårdere end antaget

Museforsøg underbygger forskningen

Men hvordan kan en mutation i GRIN2A-genet egentlig forårsage epilepsi?

Helle Hjalgrim forklarer, at alle mennesker bærer rundt på GRIN2A-gener. Disse gener indeholder kodede informationer om, hvordan kroppen skal opbygge særlige dele af hjernens celler – de såkaldte NMDA-receptorer. 

»GRIN2A-genet er kroppens opskrift på, hvordan denne her receptor skal bygges op. Men hvis der er en fejl i opskriften, så kommer der naturligt nok også en fejl i receptoren,« forklarer Helle Hjalgrim.

Tidligere studier på mus har ifølge Helle Hjalgrim vist, at hvis hjernens NMDA-receptorer er defekte, kan det netop forårsage epileptiske anfald.

Kan bane vejen for ny medicin

Med den viden i baghovedet håber forskerne blandt andet på, at den nye undersøgelse kan være med til at bane vejen for ny og bedre medicin mod epilepsi.

»Når vi nu ved, at denne her genmutation laver fejl i NMDA-receptorerne, så vil vi måske i fremtiden kunne bruge vores viden til at udvikle medicin, som specifikt kan rette op på fejlen,« siger Helle Hjalgrim.

I første omgang er forskerne dog gået i gang med at undersøge, hvorfor den samme fejl i GRIN2A-genet er skyld i meget forskellige sværhedsgrader af den fokale epilepsi.

»Patienterne med denne her mutation spænder over et meget stort spektrum. De går lige fra den godartede epilepsi med ganske få, korte anfald og så til den rigtig svære epilepsi, hvor patienterne bliver meget handicappede af det.«

»Derfor er vi nu i gang med at undersøge, hvad det er for nogle mekanismer, som gør, at der er så stor forskel fra patient til patient,« siger Helle Hjalgrim.

Læs også: Færre bekymringer til gravide med epilepsi

Epilepsi kan gemme sig i mange forskellige gener

Selvom forskerne mener, at fundet af den nye genfejl er vigtigt, er det dog langt fra første gang, at der bliver fundet en genfejl, som kan føre til epilepsi.

Arvelig epilepsi kan sidde gemt i en bred vifte af forskellige gener, og ifølge Helle Hjalgrim kender forskerne allerede mere end 100 forskellige genfejl, som enten fører direkte til epilepsi, eller som kan være medvirkende årsag til lidelsen.

Det helt nye inden for den genetiske forskning i epilepsi er dog, at man er begyndt at finde fejl i gener som GRIN2A, fortæller Helle Hjalgrim.

»Indtil for få år siden troede man, at man kun skulle kigge efter de genetiske årsager til epilepsi i gener, som påvirker cellernes ionkanaler. Men nu ved vi, at det ikke er rigtigt.«

»Selvom der findes mange gener, som påvirker ionkanalerne, og som kan give epilepsi, så er denne her type gener langt fra alene om at spille en rolle. Hos mange mennesker er vi også nødt til at kigge på helt andre grupper af gener,« siger Helle Hjalgrim.

Fund af gener hjælper patienter

Hun tilføjer, at det kan være en stor hjælp for både patienter og pårørende at kende den genetiske årsag og baggrund til lige netop deres sygdom.

»Det giver familierne en vished. Som læger kan vi også bedre vejlede om, hvordan sygdommen udvikler sig og skal behandles, når vi kender den helt specifikke årsag til sygdommen,« fortæller Helle Hjalgrim.

På Københavns Universitet er professor Niels Tommerup enig i, at den nye undersøgelse kan komme patienterne til gavn.

»Det er en vigtig undersøgelse, dels fordi flere patienter og familier nu har en årsag til deres sygdom, men også fordi undersøgelsen i sidste instans åbner op for, at vi kan begynde at lave mere målrettet behandling til de her patienter i fremtiden,« siger professor Niels Tommerup.

Den nye undersøgelse er resultatet af et større samarbejde mellem danske, schweiziske, østrigske, canadiske, belgiske, argentinske og tyske forskere.

Fakta: Epilepsi

Epilepsi er en lidelse, som er kendetegnet ved gentagne anfald, hvor patienten får kramper, ser syner, hører lyde eller lignende.

Anfaldene udløses af unormale elektriske impulser, der breder sig over større eller mindre dele af hjernen.

Årsagerne til den unormale hjerneaktivitet er meget forskellige. Hos nogle patienter kan det f.eks. skyldes slag mod hovedet, hjernesvulster eller en hjerneblødning, mens andre patienter er arveligt disponeret for at udvikle sygdommen.

Hver dag får ca. 12 danskere i gennemsnit konstateret epilepsi - og hver tredje bliver ikke anfaldsfri. De fleste får det enten som børn eller som ældre.

Kilde: Epilepsiforeningen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk