Forskere finder det hidtil ældste tilfælde af kræft
Skelettet fra en mand, der døde for 4.500 år siden, har afsløret det tidligste kræfttilfælde, forskerne indtil videre kender til. Mennesker har altid haft kræft, men det er mere udbredt i dag på grund af vores moderne livsstil, forklarer danske kræftforskere.

De 4.500 år gamle knogler var velbevarede, og små huller i knoglerne afslører, at manden har haft kræft. Sandsynligvis i lunger eller prostata. (Foto: Angela Lieverse/University of Saskatchewan).

De 4.500 år gamle knogler var velbevarede, og små huller i knoglerne afslører, at manden har haft kræft. Sandsynligvis i lunger eller prostata. (Foto: Angela Lieverse/University of Saskatchewan).

Et internationalt hold forskere har netop konstateret, at en mand der døde for 4.500 år siden, havde kræft. Det går imod den forestilling, mange i dag har om, at kræft er en moderne sygdom.

Manden blev fundet i Sibirien i Rusland, led enten af lunge- eller prostatakræft og døde i alderen 35-45 år. Man har før fundet skeletter fra oldtiden, hvor kræft mistænkes som dødsårsag, men det her er det hidtil ældste fund, hvor man har kunnet konstatere kræft med stor sikkerhed.

»Dette er en af - hvis ikke det ældste - tilfælde af kræft, vi kan være virkelig, virkelig overbeviste om,« fortæller Angela Lieverse, en canadisk bioarkæolog, der var med i undersøgelsen af skelettet, til The Canadian Press.

Manden led af lungekræft tusinder af år før cigaretten

Cigaretterne havde ikke gjort deres indtog for 4.500 år siden, og lungekræft er meget sjældent blandt personer, der ikke ryger. Alligevel mener forskerne, der fandt skelettet, at den sibiriske mand har haft enten lunge- eller prostatakræft.

»Det er overraskende, at det netop er lungekræft, der bliver nævnt, for det er en kræftform, vi knytter til moderne adfærd. Prostatakræft hænger derimod typisk sammen med alder og forekommer hyppigst hos ældre mænd,« siger Anja Olsen.

Forskerne bag fundet mener, at lungekræften kan skyldes indånding af røg fra bål, der har været brugt til opvarmning. Den forklaring er ifølge Finn Cilius Nielsen meget sandsynlig.

»Hvis man ofte indånder bålrøg kan det udgøre en væsentlig risiko for lungekræft. Men jeg vil stadig tro, at de mest udbredte kræftformer i gamle dage var dem, man enten arvede eller udviklede som ung. Det kunne for eksempel være leukæmi, der kan ramme tidligt, eller brystcancer, som kvinder kan få allerede efter 30 år,« siger han.

Studiet om den 4.500 år gamle mand er netop udgivet i tidsskriftet PLOS One.

Vi har altid haft kræft - bare ikke så ofte

Fakta

Moderne livsstil øger kræftrisiko

Hvis du:

- Spiser meget kød
- Bevæger dig for lidt
- Spiser for lidt fuldkorn og grønt
- Drikker meget alkohol

... øger du risikoen for at få kræft, melder Anja Olsen, der forsker i sammenhænge mellem livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse.

Hvis kvinder får børn tidligt, nedsætter det risikoen for at udvikle brystkræft. Hvis man til gengæld får børn sent i livet, har man større chance for at få brystkræft, fortæller Finn Cilius Nielsen, der er kræftforsker og overlæge på Rigshospitalet.

Spørger man danske kræftforskere, så er det ikke overraskende, at man finder kræft hos en person, der døde for 4.500 år siden.

»Vi har altid haft kræft. Det er bagsiden af medaljen ved at have celler, der kan dele sig. Hver gang de deler sig, så kan der ske små fejl, som kan blive til kræft, men vi har nok ikke haft det så ofte dengang, fordi vi ikke blev så gamle, som i dag. Tid er en stor ulykkesfaktor - jo ældre vi bliver, jo mere stiger risikoen for kræft,« forklarer kræftforsker og overlæge Finn Cilius Nielsen, der har sin daglige gang på Rigshospitalet.

Det er nemlig, når vores celler deler sig, at der er risiko for at udvikle kræft, og jo ældre vi bliver, jo flere gange har vores celler delt sig.

Moderne mennesker øger risiko for kræft med usunde vaner

Men hvordan kan det være, at kræftsygdomme har så stort fokus i dag, når det ikke er noget nyt? Det har Anja Olsen, der forsker i sammenhængen mellem livsstil og kræft hos Kræftens Bekæmpelse, et godt bud på.

»Kræft bliver omtalt som en moderne sygdom, fordi den nuværende livsstil i vestlige lande øger risikoen for at få kræft. Vi spiser for meget kød, vi dyrker for lidt motion, og vi drikker for meget alkohol. Til gengæld forekommer leverkræft oftere i Asien, som følge af dårlig madhygiejne,« siger hun.

Finn Cilius Nielsen tilføjer også, at det ikke kun er den vestlige livsstil, der øger risikoen for kræft, men at man kan se forskellige kræftformer, alt efter hvor man kigger hen.

»I Japan har man haft store problemer med ventrikelkræft, altså kræft i mavesækken, som menes at hænge sammen med dybstegt mad - og det var derfor også dem, der opfandt kikkertundersøgelsen gastroskopi,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.