Forskere får grønt lys til at genmanipulere menneskefostre

En britisk forsker har netop fået godkendelse til at genmanipulere menneskefostre.

De første genmanipulerede embryoner kan være en realitet allerede om to-tre måneder, men det vil være forbudt at sætte embryoerne op i en kvinde og føde et levende barn.

Genmanipulering af menneskefostre er ekstremt kontroversielt, blandt andet fordi det kan føre til genetisk designede babyer, hvis konsekvenser vi ikke kan overskue.

»Det her understreger, hvor hurtigt udviklingen går og behovet for at få lavet nogle retningslinjer på nationalt og overnationalt niveau,« siger medlem af Etisk Råd professor Thomas Ploug på Aalborg Universitet.

CRISPR-teknologi baner vejen for genmanipulation

Arvematerialet, DNA, indeholder instruktionerne til at bygge et menneske fra den befrugtede ægcelle, og genmanipulering gør det muligt at rette i menneskets 'byggetegninger'.

En banebrydende ny teknologi kaldet CRISPR/Cas9 har gjort genredigering så nemt og præcist, at forskerne nærmest sammenligner det med at redigere teksten i et brev på en computer.

Siden CRISPR/Cas9-systemet blev opfundet i 2012, har forskere over hele verden kastet sig over teknologien, og sidste år annonceredes verdens første genmanipulerede embryoner. Kineserne viste, at teknologien har ekstremt store gavnlige potentialer, for eksempel ved at gøre det muligt at redigere meget alvorlige arvelige sygdomme ud af menneskets arvemasse.

Genmanipulerede menneskeembryoner skabte voldsom debat

Men studiet rystede også forskningsverdenen, fordi kineserne overskred en grænse, alle hidtil havde været enige om ikke at krydse. Det skabte en voldsom international debat og et internationalt topmøde i december sidste år, hvor man forsøgte at afklare området og finde fælles retningslinjer.

De britiske myndigheder ved Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) sætter nu en milepæl som det første land i vesten, der tillader et forsøg med at genmanipulere menneskelige embryoner.

»Det positive i England er, at det er fuldstændig ude i det offentlige, og vi ved, at det foregår og ikke sker i et hemmeligt rum,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, hvor han forsker i genterapi.

»Men personligt er jeg lidt bekymret for den her udvikling, fordi jeg ikke kan gennemskue eller overskue, hvor den stopper.«

Forsøgene skal hjælpe forskningen

Forskeren bag forsøgene er dr. Kathy Niakan fra Francis Crick Institute i London, England, som forsker i den helt tidlige menneskelige fosterudvikling.

Eksperimenterne fokuserer på de allerførste øjeblikke af vores liv, den første uge efter at et æg er blevet befrugtet af en sædcelle.

I løbet af den tid udvikles det befrugtede æg fra en encellet zygote til en blastocyst, som er en kugle af cirka 250 celler lige på nippet til at specialisere sig til de forskellige væv og organer. Det er samtidig det stadie, hvor blastocysten fæstner sig i livmoderen.

Går tingene som planlagt, udvikles embryonet og efter ni uger 'opnår' det betegnelsen foster, og barnet fødes efter ni måneder (38 uger).

Problemet er, at meget ofte går tingene ikke som planlagt, og forskerne aner faktisk ikke hvorfor.

Af 100 befrugtede æg når kun halvdelen blastocyst-trinnet, af dem lykkes kun halvdelen at fæstnes i livmoderen, og efter tre måneder er der sket endnu en halvering.

Så frafaldet er enormt, og det er et af de spørgsmål, dr. Niakan har arbejdet på at forstå. Man kan kun nå et vist stykke vej ved at studere mus og andre dyr.

Forskningen kan bruges til at skabe 'designerbabyer'

Dr. Kathy Niakan vil bruge embryoner, som er i overskud fra behandling for barnløshed på fertilitetsklinikker og frivilligt doneret af patienterne.

Studierne skal fokusere på gener, der allerede vides at være aktive i embryonets helt tidlige udvikling og forsøge at deducere deres præcise rolle bl.a. i at danne moderkagen.

Det planlægger Niakan at gøre ved at 'slukke' for op til fire gener ad gangen i én dage gamle embryoner og følge effekten på udviklingen.

For hvert befrugtet æg giver myndighederne dem lov til følge udviklingen i højst 14 dage, hvorefter embryonet skal destrueres.

Forskningen kan bl.a. komme til nytte ved behandling af infertilitet og hjælpe til en mere succesfuld kunstig befrugtning.

Nobelprisvinder og direktør for forskernes institut dr. Paul Nurse er glad for godkendelsen og siger i en pressemeddelelse, at »forskningen er vigtig for at forstå udviklingen af en rask menneskebaby og vil øge vores forståelse af succesraten ved kunstig befrugtning ved at studere de tidligste trin i menneskets embryoudvikling.«

»Selve forsøget er helt reelt, og der er rigtig gode grund til det, men det er klart, at det kapitel, som de kinesiske forskere har taget hul, bliver nu skrevet videre,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Han peger på, at andre vil kunne høste viden fra forsøgene og bruge dem som et skridt videre i en proces, der fører til designerbabyer.

»Der er helt sikkert forbrugere, som gerne vil tage imod den slags tilbud, derfor kommer der et stort pres,« siger Thomas Ploug.

Britiske forskere: Loven er stram nok

I og med at teknologierne er så enkle at bruge, kan det forventes at være vidt udbredt inden længe.

Derfor frygter kritikere, at forældre i forbrugersamfundets ånd vil købe sig til børn med træk og egenskaber, de vurderer ønskværdige. Det er en form for racehygiejne, som kritikerne kalder forbruger-eugenik.

De britiske forskere argumenterer for, at eksperimenterne ikke vil være en glidebane mod designerbabyer, fordi loven på området er meget stram i Storbritannien.

Men så enkelt mener Jacob Giehm Mikkelsen ikke, det er.

»Det her er ikke et skridt, der skubber os ud over kanten, men det er et ekstra kapitel i den her historie. Jo flere gange vi hører det og ser det omtalt i forskellige sammenhænge, desto nemmere er det for os at sænke paraderne og vænne os til tanken,« siger han.

Thomas Ploug peger på, at der er brug for en bedre kontrol.

»For mig at se er det en lidt naiv tilgang til at kontrollere det, når man i dag siger, at man kontrollerer det ved at stille krav om, at et genmodificeret embryon ikke sættes op i en kvinde. Det er en meget svag form for kontrol. Man vil have en meget mere effektiv kontrol, hvis man siger, at der er ting, man ikke må genmodificere for,« siger Thomas Ploug.

Hele befolkningen skal engageres

Designerbabyer ligger stadig ude i fremtiden, og endnu har ingen forskere ansøgt om at skabe det første genmanipulerede barn.

Teknikken anses bredt blandt forskere ikke for at være sikker nok til klinisk brug endnu, og man peger på, at der mangler viden om, hvordan teknikken kan blive sikker og præcis nok. Forskerne er bekymrede for at skabe nye utilsigtede skadelige effekter, der ikke bare vil ramme barnet, men også alle fremtidige efterkommere, fordi kønscellerne også vil bære det ændrede DNA.
Og de etiske aspekter ved designerbabyer og forbruger-eugenisme lurer også.

I sidste ende peger dr. Kathy Niakan på, at forskerne blot skaber viden, og at det vil være op til samfundet at beslutte, hvordan den viden skal anvendes.

»Det haster med at få overvejet, hvordan vi bedst håndterer det her,« siger Thomas Ploug.

» Det her er spørgsmål, som kommer til at berøre alle danskere, og det er utroligt vigtigt, at man engagerer hele befolkningen samt politiske aktører, råd, nævn og eksperter.«