Københavnske kvinder fik malket bryster i 1500-tallet
Et dødt spædbarn udløste i 1582 en omfattende undersøgelse af alle kvinder i København. Handlingen lyder måske fjern og grænseoverskridende, men trækker ifølge forsker tråde til nutidens overvågning.
København Privacy privathed

København var ifølge kong Frederik 2. fyldt med »løsagtighed, skørlevned, synd og laster«. Her ses Amagertorv. (Foto: Hovedstadshistorie.dk)

Året er 1582. På en offentlig plads i København har nogen efterladt et spædbarn. Livet har forladt det. Men døden er ikke det eneste ubarmhjertige, der er hændt dette lille menneske: Det er kommet til verden – og har forladt den igen – i dølgsmål. Det vil sige i skjul.

Uanset om døden er indtruffet under fødslen, eller om moderen efterfølgende selv har dræbt sit barn, har hun begået en af de mest ukristelige gerninger for sin tid.

Overlagt eller ej, bliver barnets død lovmæssigt betragtet som forsætligt drab.

Sagen, som starter i det allermest private, skal udvikle sig til en omfattende samfundsdebat, der i sidste ende når hele vejen til kongens bord.

Mælkebryster afslørede graviditet

6. april 1582 udsender kongen, Frederik 2., et åbent brev til byens borgmestre og rådmænd i anledning af 'spædbarnesagen'. Den er endnu mere omfattende end som så, lader han forstå: Byen er faktisk fyldt med »løsagtighed, skørlevned, synd og laster«, og som følge risikerer de alle at blive ramt af Gud den almægtiges vrede.

Denne konklusion er kongen nået frem til på baggrund af en 'undersøgelse' af byens ugifte kvinder, som i flere tilfælde viste at være blevet gravide udenfor ægteskabet. Ikke kun tjenestepiger og andre fattige kvinder, men også borgerdøtre fra de finere samfundslag. Ramaskrig.

Kongen finder det ikke værd at nævne, at den såkaldte 'undersøgelse' af kvinderne bestod i at malke deres bryster. Kom der mælk ud, blev de betragtet som løsagtige.

»I vores univers i dag er det en ekstremt grænseoverskridende ting at gøre, men dengang var det legalt, fordi man havde Guds vrede som argument. Det gav en legitimitet til at bryde ind i folks allermest private sfærer,« fortæller professor Helle Vogt, som arbejder ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Forskere leder efter det private

Spædbarnesagen indgår som case i grundforskningscentret Centre for Privacy Studies (PRIVACY), som Helle Vogt sammen en tværfaglig gruppe forskere er tilknyttet.

Forskerne kommer fra fire forskellige felter – historie, jura, arkitektur og teologi – og forsøger igennem 11 cases at finde frem til kernen i privathed. Et begreb, som vi i dag værner meget højtideligt om, når vi for eksempel taler om overvågning og privatlivsbetingelser på nettet.

Privathed er en menneskeret

I artikel 8 i Menneskerettigheds-konventionen står, at ’Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance’. Dernæst står, at ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret.

Når vi alligevel kan retfærdiggøre overvågning af enkeltindivider, skyldes det næste sætning, som lyder, at denne regel kan undtages, for så vidt det er nødvendigt af »hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.«

Kilde: www.menneskeret.dk

Men samtidig et begreb, som vi ved meget lidt om. For hvad er det helt præcist, vi synes, vi beskytter?

Håbet er, at forhistorien kan gøre os klogere på nutiden, fortæller professor i kirkehistorie Mette Birkedal Bruun, som står i spidsen for PRIVACY.

»Eksemplet med barnet er interessant, fordi det ligger i offentlige, men samtidig kommer fra det allermest private, i kvindens krop. Hvorfor er det slået ihjel? Har moren gjort det? Hvorfor er vi optagede af at finde hende? Alle de her spørgsmål, vi stiller, er interessante, fordi de fortæller noget om skillelinjen mellem det enkelte individ og det omgivende samfund,« siger Mette Birkedal Bruun

Løsagtige kvindfolk udvist fra byen

I 1582 skriver Kongen i sit brev, som samtidig er en befaling, at der nu må falde straf. Ellers, skriver han, vil Gud den almægtiges guddommelige vrede og straf vækkes over byen og »alle Vore lande og riger«.

'Guds vrede' betød implicit krig, død, ødelæggelse, hungersnød.

»Alle de Kvindfolk, som ere befundne udi sligt hemmeligt skørelevned, sig holder for Piger og ere befundne frugtsommelige, straks forvises der af Byen og ved Livsstraf Byen formenes,« skriver Kongen.

Eller på mere nutidigt dansk: Kvinder, som afsløres i at være blevet gravide uden for ægteskabet, skal udvises fra byen og straffes med døden, hvis de nogensinde vender tilbage. Kongen pålægger desuden embedsmændene »mere grundigt end det hidtil er sket at sørge for at opdage og straffe sådan synd og last.« Der skal altså flere malkninger af kvindebryster til.

København Privacy privathed

Her ses en uofficiel oversættelse af Kongens befaling til byens borgmestre og rådmænd om at udvise løsagtige kvindfolk fra byen. Vis brevet i høj opløsning.

Læren om Guds straf blev kendt af alle

Historien om spædbarnet skal ses i kontekst af Reformationen, som i Danmark fandt sted i år 1536. Mens man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke, blev Det Gamle Testamente samtidig oversat fra latin til dansk.

Læren om, at menneskets synder ville udløse kollektiv straf fra Gud, blev pludselig kendt af alle.

»Pludselig forstod alle konsekvensen af ikke at overholde de regler, som Gud havde givet dem. Det gav staten et meget stærkt redskab til at bryde ind i folks mest private sfærer, for pludselig var det ikke kun ens egen synd, der stod på spil, men samfundets, og intet var så privat, at man ikke kunne gå ind i det, hvis formålet var at forhindre Guds vrede,« fortæller Helle Vogt.

Guds straf var selvforskyldt

I Det Gamle Testamente fortæller profeten Jeremias, at det var indbyggernes egen skyld, da Jerusalem – jødernes hellige by – faldt i 587 f.v.t. til babylonske soldater. Indbyggerne havde ikke holdt sig til De Ti Bud og den hellige lov, som Moses modtog fra Gud, og skulle derfor straffes.

Kilde: Københavns Universitet

Stærke politiske argumenter findes også i dag

Det er svært at forestille sig, at myndighederne i dag ville bruge argumenter som Guds vrede til at berettige malkning af kvinders bryster. Men alligevel er eksemplet måske ikke så fjernt, som det lige først kan synes.

Terror er et nutidigt eksempel på et hårdtslående argument for at bryde privatlivets grænser. Med terrortruslen i hånden kan en overvågning af enkeltindivider for eksempel berettiges i dag, fortæller Helle Vogt.

Det kan du læse meget mere om i artiklen 'Bange for overvågning? Det har været meget værre'.

»Vi tænker, at det er godt for vores samfund, hvis mistænkelige individer kan overvåges. Man har altid en ide om, at det ikke er en selv, og at der nok er en grund til det. Og det er der måske også,« siger Helle Vogt og fortsætter:

»Men problemet er, at vi går meget langt for at beskytte samfundet og overskride de grænser, der ligger for individets privathed. De her meget stærke politiske argumenter giver en stor politisk og psykologisk magt over borgerne og gør det legitimt at bryde grænsen mellem det offentlige og det private.«

Kollega roser nyt humanistisk fokus

Grundforskningscentret PRIVACY er blevet til med en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond på 50 millioner kroner. En »ambitiøs satsning«, som en udenforstående forsker, professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet, er glad for. Professoren arbejder selv med at kortlægge humanistisk forskning i Danmark.

Vi har i samfundsdebatten længe haft fokus på det offentlige menneske, som skal være til stede og optræde som en demokratisk medborger, mener han. Til gengæld har vi ikke været særligt optagede af den anden del af vores allesammens virkelighed, nemlig privatlivet.

»Det tiltaler mig, at de prøver at vende spørgsmålet om offentlighed om til et spørgsmål om privathed. På den anden side af vores liv som offentlige mennesker, har vi jo også et liv som private mennesker.«

PRIVACY blev grundlagt i 2017 og skal foreløbig løbe over seks år med mulighed for forlængelse.

Hvorfor forlod moren sit barn?
København Privacy privathed

I storbyen var der større chance for, at kvinden kunne forblive anonym. (Foto: Wikimedia Commons)

Spædbarnets moder, som ikke efterlades meget sympati i historien, har formentlig været fuldstændig desperat. Selv hvis hun er blevet gravid under et samleje, hun selv har givet samtykke til, har hun været helt klar over, at både hun og barnet ville blive udstødt alle steder, hvis de overlevede fødslen.

Hvis hun selv har slået barnet ihjel, har hun måske nok gjort det ud af sympati, men også for at beskytte sig selv. Hun er med stor sandsynlighed rejst til storbyen, fordi sandsynligheden for, at nogen ville genkende hende og fange hende i synden, var mindre her.

»Så kan man tænke i dag, hvor er det underligt, at man som samfund var så optaget af ikke at påkalde sig Guds vrede,« siger Mette Birkedal Bruun.

»Men i dag er vi måske bange for klimakatastrofer, og det bliver set som et samfundsproblem, hvis man smider batterier ud. Hvis vi rejser tilbage og ser på samfundsfaktorer i 1500-tallet, der gjorde babyproblemet så påtrængende dengang, kan det måske give os et lag af indsigt i det samfund, vi har i dag,« fortsætter hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.