Forsker: Danmark er et uland, når det gælder tatoveringsregler

Tatoveringer hører ikke til på børn og unge under 18 år, og så må de ikke sidde i hovedet, på halsen eller på hænderne. Det fastslår tatoveringsloven fra 1966. Alt derudover er tilladt.

Men den regel bliver ikke overholdt, og så er den ganske enkelt utilstrækkelig, mener Jørgen Serup, som er professor og overlæge på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.

»Det er grotesk, at vi har sådan et område, som faktisk ikke har effektive regler, og at vi sådan set er på niveau med Uganda. Det er landene omkring os ikke. Så vi er virkelig et uland her i Danmark,« siger Jørgen Serup, som er en af hovedkræfterne bag Vidensråd for Forebyggelses rapport ‘Tatovering - Helbred, risici og kultur’.

Du kan blive meget klogere på tatoveringer i Videnskab.dks livechat med blandt andre Jørgen Serup.

Et kørekort til tatoveringsmaskinen

I Danmark er der i dag ingen krav til hygiejnen i tatoveringsalonerne, og der er heller ikke krav om, at tatovørerne skal være uddannede. Der findes heller ikke et klart system i samfundet for, hvem der skal tage sig af eventuelle skader og ingen overvågning af skader og komplikationer.

»Det er det mest liberale erhverv overhovedet i Danmark. Der er ingen krav til at blive tatovør. Alle kan kalde sig tatovører uden at vide noget om, hvad de laver, hvad det er for nogle produkter, de bruger, og hvilken konsekvens, det har for kunderne, at de bruger de produkter,« fortæller bestyrelsesformand i Dansk Tatovør Laug, Lars Winther Kristensen.

Det er ellers ikke helt risikofrit at lade sig mærke med blæk. Hovedrisikoen er infektioner med bakterier, som kan forårsage bylder og i værste tilfælde trænge ud i blodet og være livsfarlig. Samtidig er der også risiko for at udvikle allergi, primært på grund af det røde tatoveringsblæk.

Det er dog langt fra alle tatoverede, som oplever alvorlige komplikationer, men 40 procent af alle tatoverede oplever mindre komplikationer såsom solskader, hvor den tatoverede hud ikke længere tåler sol.

For at undgå at det går galt, bør der være krav til, at tatovørerne har en form for uddannelse, og at de er registrerede, mener Jørgen Serup.

»Du kan sammenligne det med et kørekort. Du kan ikke køre en bil lovligt, uden at du har et kørekort. Der er en teoretisk og en praktisk prøve, og bagefter betragtes du som en, der kan køre. Selvfølgelig skal man have noget tilsvarende, når man propper ukendt kemi, som er fyldt med bakterier, ind i andre mennesker,« siger Jørgen Serup.

Spørger man i Dansk Tatovør Laug er meldingen også ganske klar: Der mangler regler på området.

»Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle krav fra myndighedernes side om, at vi skal kunne bevise over for kunderne, at vi ved, hvordan man vasker hænder, at vi ved, hvor tit og hvorfor vi skal vaske hænder. Krav til indretning af butikken, til basal viden omkring krydskontaminering, altså smitte af sygdom og bakterier, krav til basal viden omkring produkterne, hvad man skal være opmærksom på, hvordan man undgår at bruge kinesiske kopifarver. Helt grundlæggende viden, som forbrugerne faktisk tror, vi har,« siger Lars Winther Kristensen.

Tatoveringer burde have samme regler som medicin

Netop når det kommer til kemien i blækket, er Jørgen Serup uforstående. Han sammenligner tatoveringskemien med medicinalkemien og stiller sig undrende over, at der ikke er kontrol af kemien i blækket.

»Du har lov til at sprøjte hvad som helst ind i huden, bare det er en tatovering. Og det er ubegribeligt, når du tænker på, hvordan medicin er kontrolleret. Bare et enkelt stykke kemi skal du bruge en milliard eller to på at få godkendt som lægemiddel, men hvis det er en tatovering, behøver du ikke at bruge så meget som en femøre på at lave studier om sikkerhed på det. Det hænger slet ikke sammen, for det er stadig ukendt kemi, du kommer ind i folks kroppe. Der er ikke nogen logisk sammenhæng i det,« siger Jørgen Serup.

Vi bør regulere på en række områder

Selvom der findes en række kendte bivirkninger ved at lade sig tatovere, er der i Danmark ikke regler for, at folk skal informeres om dem, inden de ligger sig under nålen. Det er et problem, mener Jørgen Serup.

»Man kunne forestille sig, at det kunne være ligesom med kosmetiske operationer, hvor der er pligt til, at lægen skal informere folk om bivirkninger - det, man kalder informeret samtykke - hvor man både skal have skriftlig og mundtlig besked om bivirkninger og et døgns betænkningstid inden operation. Informationen skal være fyldestgørende for at blive godkendt af Sundhedsstyrelsen, og man skal skrive under på, at man har fået den. Så har personen gjort sig klart, at en tatovering er en beslutning for livet,« siger Jørgen Serup og tilføjer:

»Folk tror, at man bare kan fjerne tatoveringer, men det kan man ikke bare lige gøre.«

Skadelidte har ingen rettigheder

Det bliver særligt problematisk, at der ingen lovgivning af betydning er, i de tilfælde, hvor den tatoverede oplever at få tatoveret et forkert motiv eller kommer til skade på grund af forkert teknik eller forkert blæk. I de tilfælde har den skadelidte nemlig ingen juridiske rettigheder, selvom det var en decideret fejl og forudsigeligt, at tatoveringen ville gå galt.

»Når tingene er så tilladte, som det er tilfældet inden for det her område, er de skadelidte fuldstændig værgeløse. Du kan ikke vinde nogen retssag. Du kan kun vinde en retssag, hvis der er en lov eller en regel, der er overtrådt. Så den juridiske retsstilling af de skadelidte er umådelig svag, fordi alt er tilladt. Forbrugersikkerheden og deres retsstilling er et fundamentalt problem,« siger Jørgen Serup.

Én lov som ikke overholdes

Vi følger altså i dag ikke andre regler end tatoveringsloven fra 1966, som forbyder tatovering på mindreårige, hænder, hals og hoved. Men ikke engang den lov overholdes, fortæller Jørgen Serup.

»Selvom vi har en lov, må vi konstatere, at vi har lovløshed. Det er meget få, der bliver slæbt i retten, fordi de har tatoveret folk i ansigtet. Politiet gør absolut intet ved det, selvom det er dybt ulovligt. Det er bag hele miseren politikerne, der snorksover,« siger professoren.

Hos Dansk Tatovør Laug har man siden 2012 appelleret til politikerne om at få en tvungen registrering af alle praktiserende tatovører i Danmark.

»Vi har en branche, som er i voldsom vækst på grund af en mediedækning, som har gjort tatoveringen mainstream i et omfang, som ingen kunne have forudset. Men politikerne har ikke på noget tidspunkt taget det alvorligt og set på, om der kunne være nogle problemstillinger forbundet med den voldsomme vækst,« siger bestyrelsesformand, Lars Winther Kristensen.

Politikere kan vente forgæves på EU

Selvom Vidensråd for Forebyggelses arbejdsgruppe med Jørgen Serup i spidsen allerede tilbage i april 2015 anbefalede, at der skulle registreres mere på området, er der fortsat ingen initiativer, som peger på, at politikerne vil stramme lovgivningen.

Ifølge Jørgen Serup, som sidder i EU’s ekspertgruppe, venter politikerne på, at der kommer et EU-direktiv om tatoveringer. Men de kan snildt komme til at vente forgæves, blandt andet på grund af den kommende afstemning om, hvorvidt Storbritannien skal forblive i EU, fortæller han.

»Projektet kører ikke hurtigt dernede, og det er slet ikke sikkert, at EU kommer med et direktiv. Det hænger sammen med, at kommissionen har meget andet at lave for tiden - blandt andet med migranter. Men så er der også hele frygten for Englandsafstemningen i 2017, hvor kommissionen gerne vil have reduceret antallet af nye direktiver med en tredjedel af det, man plejer at lave, fordi det tit skaber politisk modstand mod EU i de enkelte lande, når man laver nogle nye direktiver, alle skal følge. Det kan EU ikke tåle op til Englandsafstemningen,« siger Jørgen Serup, som har et klart budskab til de danske politikere:

»Vore politikere er simpelthen nødt til at regelsætte området. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de skal lave en masse ny lovgivning, men i hvert fald regelsætte området, så man stiller uddannelses- og registreringskrav og krav om, at man skal informere kunderne forud for tatoveringen og journalisere de farver, som den enkelte kunde får ind i huden, så skadelige blæk kan spores. Det er lavpraktiske ting, som ikke er bekostelige, og som egentlig er nemme at indføre, fordi det er principper, vi bruger på mange andre områder. Det er krav, som er ganske almindelige i helsesektoren og på områder, hvor folkesundheden står på spil.«

Hos Dansk Tatovør Laug er appellen også klar:

»Vi skal have lavet en registrering hurtigst muligt, så vi kan få et overblik over, hvor stor branchen faktisk er. Jeg tror, at i samme øjeblik det går op for politikerne, hvor mange tatovører, der er herhjemme, vil de også være mere lydhøre for at få gjort noget ved problemerne,« siger bestyrelsesformand, Lars Winther Kristensen.