Fem uger efter en, forhåbentlig glædelig, fødsel bliver forældre her i landet sendt til deres barns første helbredsundersøgelse - den første af flere såkaldte forebyggende børneundersøgelser.
Nu har et nyt studie fra en forsker på Københavns Universitet undersøgt netop disse studier for at belyse en problematik ved undersøgelsen af samfundets dyreste eje.
Formålet med undersøgelserne var i sin tid at opfange fysiske skader og skavanker, da der i efterkrigstiden florerede mange infektioner og sygdomme. Disse sygdomme ville man til livs i en så tidlig alder som mulig, og derfor blev forældre pålagt at få deres børn regelmæssigt undersøgt. Tiden er dog løbet fra undersøgelserne, lyder det fra en forsker.
»Børneundersøgelserne kom til verden efter Anden Verdenskrig blandt andet på grund af stor høj børnedødelighed blandt spædbørn. Men det har ændret sig nu. Nu har børn i dag det fysisk ret godt, men socialt og mentalt har de ikke altid godt. Det har børneundersøgelser ikke fokus nok på,« siger praktiserende læge og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet, Kirsten Lykke.
Ifølge Kirsten Lykke kan den manglende fokus ende med, at børn senere udvikler for eksempel angst og stress, hvis man ikke opfanger de psykisociale lidelser tidligt nok.
Moderne børneproblemer er problemet
Studiet blev til for at belyse de såkaldte 'moderne børneproblemer'. Moderne børneproblemer har blandt andet »grobund i de psykisociale problemer, som nogle børn kan gå rundt med«, lyder det fra forskeren.
Og det er netop nogle af disse problemer, som Kirsten Lykke mener, at man kan komme til livs, hvis der fokuseres mere på problemet allerede under de tidlige forebyggende børneundersøgelser. Noget som andre forskere også er enig i.
»Det er et meget interessant og grundigt studie. Det belyser problematikken ved at man under børneundersøgelser har meget fokus på somatiske forhold, men at de dog kan fejle i barnets psykosociale forhold grundet mangel på fokus på netop dette område,« lyder det fra klinisk professor ved Aarhus Universitet Per Hove Thomsen, som er speciallæge i blandt andet børnepsykiatri.
Ingen snakker om barnets trivsel
De forebyggende børneundersøgelser skal systematiseres og afdramatiseres.
Per Hove Thomsen
Helt konkret videofilmede Kirsten Lykke konsultationer hos ni forskellige praktiserende læger. Derefter interviewede hun de ni læger og forældrene til 21 forskellige børn. Målet med dette var at se helt præcis, hvordan børneundersøgelserne blev udført og opfattet.
Det var under disse observationer og forskellige interviews, at Kirsten Lykke opdage, at der var en stærk fokus på børnenes fysiske velvære, men ikke det psykiske.
»Ifølge vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skal der være fokus på både det fysiske og det psykosociale. Men det er svært for lægerne at få det psykiske med, både på grund af en tidsfaktor, men også på grund af manglende redskaber. Vi øver os, men vi er jo ikke psykiatere eller psykologer,« siger Kirsten Lykke.
Én af studiets hovedkonklusioner er, at når lægerne kendte til forældrenes situation; deres forhold til hinanden, til barnet osv., så var der fokus på børnenes psykiske velvære. Problemet opstod, når lægerne ikke kendte til forældrenes situation.
»Problemet ligger både hos lægen og hos forældrene. De forventer begge, at man kommer ind på barnets sociale trivsel, men det er den fysiske undersøgelse, som fylder. Jeg mener, at børneundersøgelserne har muligheden for at undersøge de her ting. Det er ikke nødvendigvis kun tid, der er behov for, men også udviklingen af nye redskaber,« siger Kirsten Lykke.
Børneundersøgelserne skal afdramatiseres
Tid og redskaber er, ifølge begge forskere, umiddelbart, hvad de praktiserende læger ude i landet mangler for at opdage de psykiske lidelser blandt børn i de tidlige børneundersøgelser. Hvad der skal til for at opdage dem, kommer forskerne også med bud på.
»Jeg mener absolut at børneundersøgelserne skal bevares, men jeg mener også, at der er muligheder for at udvikle dem. Lægen kan for eksempel få en større opmærksomhed på barnets familie og sociale baggrund ved en familieorienteret stamjournal. Det elektroniske journalsystem kan hjælpe lægen til at være opmærksom på børn, hvis forældre for eksempel har kroniske lidelser som migræne, tager medicin eller har en depression,« siger Kirsten Lykke.
Derudover mener hun også, at der er en god mulighed for at bruge et såkaldt 'Strength Difficulties Questionnaire' (SDQ). Det er et spørgeskema på 25 spørgsmål, der fokuserer på barnets forhold til forældrene, til de jævnaldrende og til dets generelle trivsel. En idé, som Per Hove Thomsen er enig i.
Det er vigtigt at fokusere på barnets mentale og sociale trivsel. Små børn skal have det godt her og nu, det er deres barndom vi taler om!
Kirsten Lykke
»Jeg ville anbefale, at man spurgte noget mere ind til barnets psykiske udvikling. Når man alligevel har stetoskopet fremme, kan man lige så godt stille nogle relevante spørgsmål om barnets trivsel. SDQ kunne man sagtens bruge som udgangspunkt. Det hele skal systematiseres og afdramatiseres,« siger han.
Med afdramatisering mener Per Hove Thomsen, at hvis man gør det til normen at spørge ind til barnets sociale trivsel og psykiske velvære - ligegyldigt om man kender til problemer i familien eller ej - så vil man ikke stigmatisere nogle forældre, og det vil hurtigt blive en naturlig og fornuftig del af børneundersøgelserne.
Redskaberne ligger ikke i en skuffe og venter
Selvom Per Hove Thomsen umiddelbart er positivt stemt over for Kirsten Lykkes undersøgelser, så påpeger han dog, at der stadig er behov for at belyse problemerne noget mere, før man kan sige noget med sikkerhed.
»Det er en kvalitativ undersøgelse, som ikke giver svar på alt. Den er dog udført fint, og den fungerer rigtig godt som en 'eye opener', hvilket vil sige, at den kan bruges til at skabe nye hypoteser og dermed belyse et problem, der efter min mening også er til stede under de forebyggende undersøgelser,« siger Per Hove Thomsen.
Han mener, at der nu skal laves en mere systematisk og kvantitativ undersøgelser på samme område for at få svar på problemets omfang. Noget som Kirsten Lykke også selv mener er næste naturlige skridt.
»Der er flere grunde til, at det er vigtigt at fokusere på barnets mentale og sociale trivsel: Små børn skal have det godt her og nu, det er deres barndom vi taler om! Børn, som har mentale og sociale problemer ved skolestart klarer sig dårligere i skolen, og endelig børn, som har mange problemer har øget sygelighed som voksne, de får hyppigere fysiske og psykiske lidelser« siger hun.
Børneundersøgelsen er ifølge Kirsten Lykke den individuelle forebyggende indsats, der har størst opbakning her i landet, men hun mener, at indholdet skal udvikles, så det passer børnenes behov.
»Børneundersøgelsen har sovet tornerosesøvn. Der sker ikke noget på det her område ved kun at tale om det - det kræver at vi gør noget. Det er et forskningsområde, som skal i gang. Redskaberne ligger ikke i en skuffe og venter. Vi skal ud og finde dem og udvikle dem, så de passer til den danske børneundersøgelse,« lyder det fra seniorforsker Kirsten Lykke.
