Der må have været fest i laboratoriet, da det for nyligt gik op for forskere i Canada og USA, hvad de havde opdaget:
Et molekyle, der kan bekæmpe bakterier, som ellers ikke lader sig slå ud af antibiotika og forårsager flere millioner dødsfald om året.
I en tid, hvor udviklingen af ny antibiotika har mistet pusten, har forskerne fra McMaster Universitet, Canada, fundet et molekyle, der kan slå bakterier ihjel, på en måde som aldrig er set før.
Det er blevet en sjældenhed, at der opdages ny antibiotika i naturen - og endnu sjældnere, at opdagelserne når ud til patienterne.
Der er langt, til at opdagelsen bliver til medicin. Men hvis forskernes fund går hele vejen, vil det være et skelsættende øjeblik for den moderne antibiotikaudvikling.
Lad mig her forklare, hvad perspektiverne er i gennembruddet. Og hvorfor opdagelsen falder på et tørt sted.
Millioner dør hvert år af bakterier, som overvinder antibiotika
Engang kunne selv det mindste snitsår være dødbringende, hvis det blev inficeret med bakterier. Det ændrede sig i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor de antibiotika, vi kender i dag, blev opdaget.
Desværre bevæger vi os nu tættere på fortiden igen, fordi bakterier i stigende grad bliver modstandsdygtige over for de tidligere så effektive antibiotika.
Problemet er, at bakterier, som har været udsat for antibiotika, men ikke er blevet slået ihjel, kan udvikle et forsvar mod truslen. Med dette forsvar kan de modstå nye angreb med samme type antibiotika, og bakterierne kaldes derfor antibiotika-resistente.
I 2021 var der næsten 5 millioner dødsfald på verdensplan, som var associerede med resistente bakterier, og det forventes, at tallet vil stige til over 8 millioner hvert år i 2050.
De største syndere er infektioner med:
- Stafylokokker - bakterier, som alle har på huden og i svælget, og som, hvis man har sår eller eksem, kan trænge ind i kroppen og spredes, hvilket eksempelvis kan give bylder på huden og knoglebetændelse.
- De såkaldte Gram-negative bakterier. De sidste er på spil i for eksempel en mave-tarminfektion som salmonella.
I begge tilfælde er bakterier blevet modstandsdygtige over for de typer af antibiotika, der ligner og virker ligesom penicillin. Det hænger sammen med, at disse typer af antibiotika er blandt de hyppigst brugte, og jo mere vi bruger en type antibiotika, jo flere chancer giver vi bakterier for at udvikle resistens overfor den.
Det startede med en jordprøve fra baghaven
Den største kilde til opdagelse af antibiotika gennem tiden har været mikroorganismer. Bakterierne laver selv molekyler for at udkonkurrere andre bakterier. Det er en del af et uendeligt 'våbenkapløb' mellem bakterier, der har varet i flere hundrede millioner af år.
Forskerne fra McMaster Universitet var overbeviste om, at denne kilde stadig ikke var udtømt – de og andre forskere havde bare ikke kigget grundigt nok efter.
Normalt dyrker man bakterier i laboratoriet på en måde, der favoriserer dem, der vokser hurtigt. Men for at undersøge de mere sjældne og langsomt-voksende bakterier designede forskerne en ny innovativ metode:
De tog en jordprøve fra en af forskernes baghave og lod bakterierne vokse i et helt år. Normalt tager denne proces kun dage eller uger. Den ekstra tid gjorde, at de kunne se bakterier, de ellers aldrig ville have opdaget.
De testede derefter, om nogle af de fundne bakterier kunne producere molekyler, der kunne bekæmpe de førnævnte antibiotika-resistente Gram-negative bakterier, som er skyld i nogle af de farligste infektioner.
Særligt én bakterie stak ud i deres eksperiment, da den producerede et antibiotisk molekyle, som aldrig var set før.
Det molekylære våben rammer et helt nyt sted
Det nye potentielle lægemiddel har forskerne nu navngivet Lariocidin. Navnet stammer fra, at molekylet er formet som en lasso og rammer bakteriernes ribosomer.
Forskernes data fra dyreforsøg er vildt imponerende: Effekten af lægemidlet var så stærk i mus, at deres overlevelse efter 28 timer gik fra 0 procent til 100 procent efter behandling.
Det, der sker, er, at når Lariocidin hæmmer ribosomerne, skader det bakteriernes evne til at lave nye proteiner, hvilket er helt essentielt for deres overlevelse
Ny klasse af antibiotika giver os nye behandlingsmuligheder
Særligt interessant er det, at Lariocidin rammer og lammer ribosomerne, på en anden måde end andre kendte antibiotika gør.
Antibiotika inddeles i klasser, alt efter hvad de påvirker, og hvordan de gør det. Hvis Lariocidin når apotekernes hylder, vil det være den første i sin helt egen nye klasse af antibiotika.
Det er vigtigt, fordi selvom bakterier kan blive resistente over for én type antibiotika, så kan en anden type antibiotika fra en anden klasse stadig være fuldt effektiv.
Altså giver flere klasser af antibiotika os flere mulige løsninger, hvis de nuværende behandlinger svigter.
Opdagelsen falder på et tørt sted
Siden slutningen af det 20. århundrede har antallet af nyopdagede og godkendte antibiotika været faldende. Der er mange årsager til denne udvikling, men to er særligt afgørende:
- For det første er de lavest hængende frugter allerede blevet plukket: Det gælder de klasser af antibiotika, der er nemme at opdage, fordi bakterierne er lette at dyrke eller producerer meget antibiotika.
- For det andet er der mangel på økonomiske incitamenter: Det er svært at skaffe investeringer til udvikling af antibiotika, fordi ethvert nyt og spændende lægemiddel, der virker mod resistente bakterier, vil blive gemt og kun bruges, når alt andet har slået fejl.
Det betyder, at salget af ny antibiotika er lavt, selv hvis effekten er optimal.
Innovation inden for antibiotikaudvikling er gået så meget i stå, at der siden 1987 ikke er blevet opdaget en ny klasse af antibiotikamedicin i naturen, som senere har nået klinisk brug - det er længere tid siden end Berlinmurens fald.
Imens udviklingen har stået stille, er vores forbrug af antibiotika vokset. Det har givet bakterierne rig mulighed for at opbygge resistens mod de nuværende klasser af antibiotika og blive et kritisk sundhedsproblem igen.
Hvis vi bruger mindre antibiotika, kan vi bremse den udvikling, men vi kan ikke stoppe den helt. Derfor er det afgørende, at vi hele tiden opdager og udvikler nye klasser af antibiotika.
Håb for fremtiden – men kræver omkring ti års tålmodighed
Der er et godt stykke vej endnu, før opdagelsen bliver til ny medicin. Heldigvis er der flere spændende kandidater i spil:
I december 2022 blev 62 nye antibiotiske lægemidler testet på mennesker. Nogle af disse var endda fra nye klasser af antibiotika.
Desværre er det kun få kandidater, der klarer sig igennem de kliniske studier og når til patienterne.
Selv hvis alt går godt for Lariocidin, vil det formentlig tage mere end ti år, før det når markedet. Det lægemiddel, der blev opdaget i bakterier i 1987 (daptomycin), blev for eksempel først godkendt i 2003.
Men Lariocidin har potentiale til at blive et gennembrud, vi ikke har set magen til i næsten tre årtier.
Selv hvis det ikke lykkes, demonstrerer forskerne fra McMaster Universitet, at der stadig er mere ny antibiotika at hente i bakteriernes verden. De viser os endda en ny metode til at finde det.
Selvom deres opdagelse ikke vil redde menneskeliv med det samme, kan den øge opmærksomheden og skaffe flere ressourcer til udviklingen af ny antibiotika.
Det er essentielt for, at vi mennesker fortsat kan være vinderen i det uendelige mikroskopiske våbenkapløb.
Magnus Schou Dybtved forsker selv i antibiotikaudvikling. Han har ikke været en del af dette studie.
