Forsker-alarm: Ukontrollerede kemikalier hjerneskader børn
De seneste otte år er antallet af miljøkemikalier med beviselig skadelig virkning på børns hjerner fordoblet. Samtidig stiger antallet af børn med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD. Nu slår forskere alarm.

Flere og flere kemikalier identificeres som hjerneskadende for børn, hvilket er en medvirkende årsag til stigningen i antallet af børn, der fødes med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrende lidelser. Alligevel benyttes kemikalierne stadig i produktion af tøj, møbler og madvarer. Nu kræver forskere internationale handlingsplaner. (Foto: <a href="www.shutterstock.com">Shutterstock</a>)

Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet har lavet en gennemgribende undersøgelse af forskningsverdens kollektive viden om industrikemikaliers effekt på børns hjerner.

Undersøgelsen viser, at antallet af kemikalier med beviselig skadelig effekt på børns hjerner er fordoblet fra 6 til 12 siden 2006.

Kemikalierne inkluderer blandt andet de ekstremt skadelige kemikalier kviksølv og bly, men med på listen er også opløsningsmidler og sprøjtegifte, der findes i vores tøj, møbler og madvarer.

Endnu mere skræmmende er den manglende kontrol med disse kemikalier, hvilket betyder, at børn og fostre udsættes for dem dagligt.

Forsker: Dårlig kontrol med kemikalier

Den manglende kontrol med kemikalierne har ifølge professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet medført en epidemi af neurologiske skader, der blandt andet kommer til udtryk som ADHD, autisme og nedsat intelligens blandt børn.

»Vi må konkludere, at vi ikke kontrollerer disse kemikalier godt nok, når det gælder om at beskytte vores børn. Specielt deres hjerner kan tage skade af de giftige kemikalier,« siger han.

»Konsekvensen er, at næste generation bliver langsommere i opfattelsen, klarer sig dårligere i skolen, og antallet af børn med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD bliver ved med at stige, hvis vi ikke gør noget ved det nu.« 

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Neurology.

Potentielt flere tusinde skadelige kemikalier

Børns hjerner er specielt modtagelige overfor påvirkninger fra giftige kemikalier, da de er meget skrøbelige under udviklingen. Det gælder både i mors mave, og efter børnene er født.

Det er således vitalt, at børn og gravide selvfølgelig ikke udsættes for potentielt skadelige kemikalier i denne periode.

Men som retningslinjerne er i dag, forbydes brugen af kemikalier ikke, før de er bevist at være skadelige. Selv efter kemikalierne er dokumenterede skadelige, benyttes mange af dem alligevel fortsat.

Dertil kommer, at der stadig er flere tusinde stoffer, som ikke er undersøgt endnu. Omkring 1.000 af dem har sågar vist en skadelig effekt på hjernens udvikling i dyreforsøg.

Retningslinjer skal internationaliseres

Det betyder, at både gravide og børn konstant er i kontakt kemikalier, der enten allerede er bevist skadelige for hjernens udvikling, eller hvis skadelige virkning vi ikke har undersøgt endnu.

Fakta

På verdensplan lider én ud af hvert sjette barn af en udviklingsforstyrrelse i hjernen. Dertil kommer, at mindre alvorlige skader på hjernen er meget mere almindelige. Forskere mistænker kemikalier for at stå bag stigningen i børn, der fødes med en udviklingsforstyrrelse, men i dag bliver der fortsat brugt tusinder af kemikalier i industrien, som endnu ikke er testet for deres skadelige virkning.

Philippe Grandjean mener derfor, at det er absolut nødvendigt, at retningslinjerne for brug og produktion af kemikalier laves om og internationaliseres.

»Vi har allerede metoderne til at teste kemikalier for skadelige indvirkninger på børns hjerner, så vi er klar til at få lavet internationale retningslinjer på området. Der skal etableres en international strategi, der sikrer, at kemikalier med potentiel skadelig indvirkning på børn og fostre ikke benyttes i industrien og ødelægger næste generations intelligens,« anbefaler Philippe Grandjean.

Hjerneskader koster millioner

At beskytte børnene giver ikke bare mening ud fra et medmenneskeligt synspunkt. Det kan meget vel vise sig, at det også giver mening ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Ifølge Philippe Grandjean koster eksempelvis kviksølvforurening 750 millioner kroner om året i Danmark alene i form af børn med diagnoser, dårligere uddannede unge og mistet indkomst.

Kviksølv er bare ét ud af mange skadelige kemikalier, og en international handlingsplan for identifikation og kontrol med disse skadelige kemikalier bør iværksættes så hurtigt som muligt.

»Det vil være uansvarligt, at vente til vi har samlet detaljeret dokumentation for den skadelige virkning af alle giftstofferne, ét ad gangen. Vi har kun én chance for at udvikle den hjerne, der afgør vores livskvalitet og funktionsniveau resten af livet,« siger Philippe Grandjean.

Forskerkollega er helt enig

Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen er centerleder på Center for Arktisk Sundhed, og så har hun beskæftiget sig med kemikaliers indvirkning på mennesker i mere end 15 år.

Hun er helt enig i Philippe Grandjeans konklusioner og bifalder, at det nye studie også viser, at der måske kan være en økonomisk gevinst i at have en bedre kontrol med de kemikalier, som vi udsætter vores børn for.

Det kan være med til at fremme den samfundsmæssige forståelse, mener Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

»Jeg er fuldstændig enig i studiets konklusioner. Vi omgiver os med en lang række stoffer, som vi allerede ved er giftige og skadelige for vores børn. Men vi gør ikke noget ved det. Man bliver nødt til at arbejde på nogle globale strategier, der sikrer, at kun stoffer, der beviseligt ikke er skadelige godkendes,« kommenterer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

»Hvis stoffer mistænkes for at være skadelige, skal de selvfølgelig ikke tillades, før andet er bevist,« siger hun, men erkender også, at det bliver svært at gennemføre, da der er mange modstridende interesser i industrien.

»Det kan være svært at få den enkelte producent af eksempelvis tøj til at forstå, hvorfor han ikke må bruge det ene eller andet kemikalie i sin produktion. Dertil kommer, at vi eksempelvis har mange kemikalier, som vi har udfaset i Europa og USA, men som stadig benyttes i eksempelvis Kina. De stoffer benytter vi ganske vidst ikke længere selv, men vores børn udsættes for dem alligevel, når vi importerer ting fra Østen. Derfor skal vi helt og aldeles ind og lave nogle globale interventionsstrategier,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.