Forsker afliver kolesterolmyten: Spis endelig masser af æg til påskefrokosten

Æg er den største kilde til kolesterol i vores kost, og det er netop betydningen af kolesterolet i æg, der endnu engang diskuteres.

Æg er en basisfødevare og i sig selv et komplet måltid. Mennesket har altid spist æg, og det kan indgå i alle måltider i løbet af dagen.

Æg bidrager med protein af høj kvalitet og er en god kilde til D-vitamin, selen, jod, B-vitamin, omega 3 fedtsyrer og antioxidanten lycopen; næringsstoffer, som vi har svært ved at få tilstrækkeligt af uden æg.

Men er æg i virkeligheden sundt eller usundt? Og skal man holde sig fra æg, hvis man er i risikozonen for hjertekarsygdomme?

Livsstil er skyld i øget risiko for hjertekarsygdomme - ikke æg

En nylig publiceret gennemgang af seks amerikanske grupper af forsøgspersoner, inkluderende næsten 30.000 personer, har set på sammenhængen mellem indtaget af æg og udviklingen af nye tilfælde hjertekarsygdomme samt generel dødelighed over en periode på 17,5 år.

Studiet viste, at indtaget af kolesterol, herunder indtaget af æg, øgede risikoen for hjertekarsygdom markant. Enten via iskæmisk hjertesygdom (nedsat blodforsyning i vævet omkring hjertet), hjertesvigt (svækket hjertepumpefunktion), blodprop eller generelt øget dødelighed.

Forfatterne konkluderede, at for hvert ekstra halve æg om dagen steg den relative risiko for hjertekarsygdom med cirka seks procent i løbet af de 17,5 år og med otte procent for generel dødelighed.

Hovedforfatteren, Victor Wenze Chong, som er postdoc ved Northwestern University i USA, udtalte tilmed, at ’vores studie viser, der ikke findes en sikker mængde kolesterol at indtage’ – med andre ord: Ingen æg er allerbedst. Har han ret?

For det første er det værd at bemærke, at der er tale om relative små stigninger, de har fundet. Endnu vigtigere er det dog, at hele forskellen formentlig kan forklares med livsstil. Det vender jeg tilbage til.

LÆS OGSÅ: Derfor er ikke alle æg hvide

Vores studie viste, at æg er ufarligt

Deres studie afviger fra, hvad vi fandt, da jeg i 2017 var førsteforfatter på en artikel udgivet i Ugeskrift for Læger. Artiklen var en kritisk gennemgang af alle tilgængelige undersøgelser publiceret siden 2005 af sammenhængen mellem æg og risiko for hjertekarsygdom og dødelighed.

Vi publicerede en yderligere udbygget gennemgang i et studie i European Journal of Clinical Nutrition i 2018.

Vores konklusion var, at øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes ikke kan tilskrives effekten af en enkelt fødevare. Det øger ikke sygdomsrisikoen, at spise op til syv æg om ugen som del af en sund og varieret kost – heller ikke for hjertekarpatienter og diabetikere.

Så hvem har ret? Det nye amerikanske studie eller vores gennemgang af den eksisterende forskning? For at afgøre det er vi nødt til at se på, hvorfor vi lavede vores gennemgang.

Baggrunden var, at resultater fra to forskellige typer undersøgelser pegede i hver sin retning.

På den ene side var der de observationelle undersøgelser (også kaldet populationsundersøgelser; et øjebliksbillede af en befolkningsgruppe), som samlet set konkluderede, at et højt indtag af æg øgede risikoen for hjertekarsygdomme og dødelighed markant.

På den anden side stod de interventionelle undersøgelser (hvor man udvælger en gruppe forsøgspersoner, fordeler dem tilfældigt og tester dem over tid), som generelt ikke fandt nogen sammenhæng mellem indtaget af æg og udvikling af hjertekarsygdomme.

LÆS OGSÅ: Så lidt kød behøver du at spise for at få nok protein

Æg og dårlig livsstil hænger sammen

Fælles for mange af de observationelle undersøgelser er, at man kan se, at dem, som spiser mange æg, ofte har en usund livsstil, modsat dem der spiser færre æg.

Blandt dem, der spiser mange æg, er der flere mænd, flere rygere, flere der har et højt BMI, højt energiindtag og større indtag af forarbejdede kødvarer, hvilket alle er anerkendte risikofaktorer for udviklingen af hjertekarsygdomme.

Men da man i observationelle undersøgelser ikke kan dykke ned i årsagen til den øgede risiko for hjertekarsygdomme etc. – de kan blot konstatere en sammenhæng, men ikke hvorfor sammenhængen er der – er der en risiko for, at man tillægger ægget en negativ effekt på sundheden, som der ikke findes belæg for. Og dét skal man bruge interventionelle undersøgelser til at dykke ned i.

Da vi gjorde det, viste det sig, at resultaterne fra interventionelle undersøgelser enten viste ingen effekt af æg på kolesterol i blodet eller i nogle tilfælde en positiv effekt.

I ingen af interventionerne kunne vi finde en negativ effekt af indtaget af æg på risikomarkører for udvikling af hverken hjertekarsygdomme eller diabetes.

Problemet med det nye amerikanske studie er, at de udelukkende bygger på observationelle undersøgelser.

Æg i sig selv er ikke synderen

Hvis man ser lidt nærmere på resultater i artiklen af Zhong et al., er det bemærkelsesværdigt, at forfatterne ikke finder nogen sammenhæng mellem indtaget af kolesterol og iskæmisk hjertesygdom og ej heller hjertesvigt.

Blandt dem, der spiser flere æg, er der flere mænd, flere der ryger samt har et højere energiindtag og et højere indtag af alkohol.

Der er desværre ikke angivet indtag af frugt, grønt, fisk, forarbejdet kød, transfedt eller mængden af daglig motion. Og det tyder dermed på, at æg ikke er årsagen til den øgede risiko, men nærmere kan anses som en markør for en usund livsstil.

Efter justering for det samlede indtag af æg, uforarbejdet rødt kød samt forarbejdede kødvarer blev der heller ikke konstateret nogen sammenhæng mellem kolesterol og hjertekarsygdom eller generel dødelighed. Hvilket igen understøtter, at ægget ikke er årsagen, men blot en markør.

Sund kost kan sagtens indeholde masser af æg

De nye resultater af Zhong et al. ændrer dermed ikke ved vores konklusion efter gennemgangen af undersøgelser i 2017 og 2018 om, at æg kan indgå i en sund og varieret kost - også til hjertesyge og diabetikere.

Et nyligt udgivet australsk interventionsstudie bakker den konklusion op.

De nåede nemlig frem til, at en kost rig på æg ikke havde nogen negativ effekt på hverken kropsvægt, blodsukker eller kolesteroler i forhold til en kost med næsten ingen æg hos personer med diabetes.

Så kom endelig godt med æg på påskebordet og i omeletten!

LÆS OGSÅ: Påskeæggets historie: Fra kogte æg til chokoladelækkerier

LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet

Nina Geiker har tidligere modtaget støtte til sin forskning i æg og kolesterol fra brancheorganisationen Danske Æg i forbindelse med studiet 'Egg consumption, cardiovascular diseases and type 2 diabetes'. Danske Æg har ikke haft indflydelse på studiets design, udførelse, databehandling, fortolkning eller formidling af resultaterne. Nina modtager ingen støtte i dag.