Derfor er ikke alle æg hvide
Forskere har fundet svaret i æg fra fuglenes dinosaur-forfædre.
Brune farvede æg stammer fra dinosaurerne

Did I do that? (Foto: Sam Smith/ Shutterstock)

Did I do that? (Foto: Sam Smith/ Shutterstock)

Fugle er i dag de eneste hvirveldyr, der lægger æg med farvede skaller. Ikke engang krokodiller, fuglenes nærmeste slægtninge, lægger farvede æg, og forskerne har derfor altid troet, at det var noget, fuglene selv havde fundet på.

Men nu viser en gruppe forskere i et nyt studie, at farvede æg faktisk kan spores helt tilbage til dinosaurerne. Blå, grønne og brune, plettede og spættede, alt sammen dino-opfindelser.

Det betyder med andre ord, at hvis det ikke havde været for dinosaurerne, ville alle æg i supermarkedet i dag være hvide.

»Det her er et virkelig imponerende studie, der endelig giver os en forklaring på, hvordan fugle udviklede farven på deres æg. Det er endnu et bevis for, at et væld af basale funktioner i nutidens fugle slet ikke er unikke for fugle, men har udviklet sig i deres dinosaurforfædre,« siger palæontolog Steve Brusatte, som har læst det nye studie, til Videnskab.dk. Han er research fellow på University of Edinburgh.

Krokodiller ledte forskere på afveje

De senere år er det gået op for forskerne, at flere af fuglenes egenskaber faktisk stammer fra dinosaurerne. Det gælder for eksempel fjer og flyvning. Men ingen har overvejet at undersøge, om det samme kunne gøre sig gældende for æggefarve, lyder det fra førsteforfatteren på det nye studie.

Pigment giver farve

Pigment er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det. Lys bevæger sig i bølger, og udsving i bølgelængden er det, der bestemmer farven af lyset. Pigmenter kan enten absorbere eller reflektere visse bølgelængder af lys.

Forskerne fandt pigmenterne biliverdin og protoporphyrin i de fossile dino-æggeskaller:

Biliverdin er det stof, der giver blå mærker deres blå/grønne farver.

Protoporphyrin IX kan variere fra gullige over rødlige til brunlige farver.

»Krokodiller har ikke pigmenterede, og derfor ikke farvede, æg, så derfor har ingen tidligere gidet lede efter pigmentfarve i dinosauræg,« fortæller molekylærbiolog Jasmina Wiemann, som arbejder ved Yale Universitet, til Videnskab.dk.

Selvom fugle og krokodiller er hinandens tætteste nulevende slægtninge, er de dog ikke lige så tæt genetisk beslægtede, som fuglene er til dinosaurerne.

Derfor besluttede Jasmina Wiemann sig alligevel for at lede efter farvepigmenter, da hun i 2015 analyserede fossile æggeskaller fra en særlig slægt af små rovdinosaurer ved navn oviraptorer.

Til hendes store overraskelse fandt hun to særlige farvepigmenter; samme pigmenter, som er ansvarlige for farve-mangfoldigheden i moderne fugleæg. Studiet blev udgivet i tidsskriftet PeerJ.

Tætteste fugle-slægtninge havde pigment

»Begejstrede som vi var over dette første tegn på, at farvede æg ikke var en særlig fugleegenskab, men i virkeligheden en dinosaur-opfindelse, stod vi straks efter over for et nyt spørgsmål,« fortæller Jasmina Wiemann.

Var der tale om et træk, som havde udviklet sig én gang hos en fælles forfader til både fuglene og underarten af oviraptorerne – eller en egenskab, som havde udviklet sig selvstændigt flere gange?

Fossile æg er sorte

Når forskerne undersøger dino-æggeskaller, er der ikke tale om hele, flotte æg, som dem du køber nede i supermarkedet, men om meget nedbrudt, fossilt materiale.

Fossileringsprocessen får ofte æggeskallerne til at fremstå sorte eller brune, og det kræver derfor avancerede analysemetoder at trække information om for eksempel farvepigment ud af dem.

»Der var kun én måde at svare på dette essentielle spørgsmål: Vi var nødt til at samle et omfattende datasæt med så mange dinosauræg som muligt,« forklarer Jasmina Wiemann.

Forskerne brugte en særlig analysemetode, som kan identificere molekyler, der er involverede i at danne farvestoffer. En såkaldt ’spektroskopi’, hvor man bruger laserlys til at lede efter molekyler, som er involverede i dannelsen af farvestoffer.

De undersøgte æggeskaller fra alle de store grupper af dinosaurer og fandt ud af, at pigmenterne, som skaber æggenes farver, var til stede i æggeskallerne hos alle rovdinosaurer, såkaldte theropoder. Det er den dinosaurgruppe, som er nærmest beslægtet med fuglene.

Dinosaur æg

Theropoder, rovdinosaurer, havde hule knogler og tre tæer. Med tiden udviklede de sig til at spise alt lige fra insekter til planter og fisk. (Foto: Shutterstock)

Alle farvevariationer stammer fra dinoer

Studiet peger samtidig på, at de øvrige dinosaurer ikke havde pigmenter i deres æg. Det gælder blandt andet sauropoderne, de enorme, langhalsede dinosaurer, som du måske husker fra børnefilmen ’Landet for længe siden’. Du kan se en langhalset dinosaur i artiklen 'Se en kæmpedinosaur blive samlet på ét minut'.

Resultatet peger utvetydigt i retning af, at æggefarve er et genetisk træk, der er opstået én gang i én gruppe dinosaurer, som over tid udviklede sig og blev til de fugle, vi kender i dag.

»Da vi havde alle dataene samlet, var vi chokerede over, hvor godt det hele bandt sig sammen og tydeligt pegede på én enkelt evolutionær oprindelse af æggefarve,« lyder det fra Jasmina Wiemann.

Forskerne fandt pigmenter for både rødbrune og blågrønne farver i de fossilerede æggeskaller. Det betyder, at alle de farvevariationer, vi kender i fugleæg i dag, oprindeligt stammer fra dinosaurerne.

»Nu kan forskerne sige, hvilken farve dinosaurernes æg havde – hvor sejt er det lige?!« lyder den begejstrede reaktion på resultatet fra Steve Brusatte, som ud over at være palæontolog også er evolutionsbiolog med speciale i dinosaurer.

Dinosaur æg

Sauropoder var planteædende dinosaurer og de største dyr, som nogensinde har levet på land. (Foto: Shutterstock)

»Den er formentlig god nok«

Farvepigmentet ser altså ud til at have været et særligt rovdinosaur-træk, og det gør resultatet så meget desto mere overbevisende, lyder det fra den danske forsker Jakob Vinther.

Rovdinosaurerne udviklede sig over tid til en vifte af arter og er i dag repræsenteret med over 10.000 fuglearter.

Theropoder havde hule knogler

Theropoder, også kaldet rovdinosaurer, er kendetegnet ved hule knogler og tretåede lemmer. Det er den dinosaurgruppe, som er nærmest beslægtet med fuglene.

231,4 millioner år gamle eksemplarer af theropoder er fundet fra den såkaldte ’sene triastid’.

I den efterfølgende juratid udviklede de små specialiserede theropoder sig til en større vifte af arter og er i dag repræsenteret med ca. 10.500 fuglearter.

»Som videnskabsmand er det ret vigtigt, at man kan se, at data passer sammen på flere forskellige måder, og når du kan se, at fugle har farvede æg, mens krokodiller for eksempel ikke har, så passer det jo rigtig godt med, at det er netop de dinosaurer, som er tættest beslægtede med fuglene, de finder pigmenterne hos,« siger Jakob Vinther, som er palæontolog og lektor ved Bristol University i England, til Videnskab.dk.

Jakob Vinther påpeger dog, at den metode, som forskerne har brugt – Raman spektroskopi – kan være sværere at aflæse resultater fra end for eksempel massespektrometri. Du kan læse mere om massespektrometri og æggeskaller i denne artikel.

Til gengæld, siger han, er Raman-metoden både hurtig, let og ikke-destruktiv.

»Og Jasmina Wiemann har allerede i sin tidligere forskning givet bevisførelse for, at pigmenterne kan bevares i de her æggeskaller, så den er formentlig god nok,« siger Jakob Vinther.

Dinoer lå også på rede

Resultaterne af det nye studie gør op med en årelang misforståelse omkring udviklingen af farve på æg, lyder det fra Jasmina Wiemann. Men samtidig lægger det sig i halen på en lang række forskningsresultater, som alle peger i retning af, at fugle har fået langt flere træk fra deres forfædre, end vi tidligere har troet.

Eksempelvis peger nyere forskning på, at fugle også har fået deres tilbøjelighed til at ’ruge’ på deres æg fra rovdinosaurerne, fortæller Jasmina Wiemann.

Det giver god mening, at adfærden med at ligge på rede og ruge på æg hænger sammen med farvede æggeskaller hos dinosaurerne – det gør den nemlig også hos nulevende fuglearter, som ligger på rede. Forskerne formoder, at de farvede æggeskaller fungerer som camouflage for de ellers blotlagte æg.

Dinosaur æg

Her ses en rekonstruktion af æg og reder tilhørende oviraptorer, den lille fuglelignede dinosaur troodon og en af de tidligste fuglearter ved navn enantiornithine. (Foto: Jasmina Wiemann/Yale University)

Den nye forskning åbner ifølge Jasmina Wiemann op for en vifte af fortidsbiologisk forskning, som gør det muligt for os at udlede, hvilken adfærd for længst uddøde dyrearter havde. Det kan blandt andet gøre os klogere på dinosaurernes redemiljøer og engagement som forældre.

»Aspekter af dinosaurernes livsbetingelser, som vi kun lige er begyndt at forstå,« tilføjer hun til slut.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.