Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Foredrag om rygsmerter halverer antallet af sygedage

Annonce:

Ord kan have en lindrende effekt. To foredrag á en times varighed om ryggen har halveret sygefraværet som følge af rygsmerter.

Foredragene har endvidere medført færre gener og færre besøg hos behandlere i forbindelse med smerter i ryggen, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Det viser et dansk studie fra Rigshospitalets Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme,

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.

Forskere fra Rigshospitalet har fulgt knap 500 ansatte fra teknik- og miljøafdelingerne i 5 kommuner, hvoraf de fleste var beskæftigede med manuelt arbejde.
  1. Halvdelen fik to foredrag på en time om den nyeste viden om ryggen.
  2. Den anden halvdel var kontrolgruppe.
Derefter blev deltagerne fulgt i et år.

»Der var ingen forskel på, hvor ofte deltagerne oplevede rygsmerter. Men de deltagere, der havde deltaget i foredrag, var markant mindre tilbøjelige til at tage sygedage pga. ryggen end kontrolgruppen. De oplevede også en bedre generel arbejdsevne og rapporterede færre besøg hos behandlere, færre gener og mindre tristhed i perioder med smerter,« siger fysioterapeut og ph.d.-studerende Pernille Frederiksen, som stod i spidsen for undersøgelsen, til Magasinet Arbejdsmiljø.

Hovedbudskaberne i de to foredrag var baseret på en norsk model, der beskriver, at rygsmerter oftest er ufarlige og langt hen ad vejen skyldes forbigående muskelspændinger. Samt at ryggens væv ikke ødelægges af fysiske belastninger, og at fysisk aktivitet under smertepisoder kan være en fordel.

lsd