Følelser fundet i hjernen

Hjerneforskere har gennem de seneste fire år haft stigende held med at læse tanker ved hjælp af scanningsteknikken fMRI.

Nu er det også lykkes forskere at forudsige følelsestilstande i deres forsøgspersoner som frygt, glæde og sorg ved at scanne og studere deres hjerneaktivitet.

I det amerikanske forsøg, offentliggjort i tidsskriftet Plos One, bad forskere fra Carnegie Mellon University en række trænede skuespillere om at sætte sig i forskellige følelsesmæssige tilstande gentagende gange, mens deres hjerner blev scannet.

Resultatet viste, at der er bestemte, forudsigelige træk og mønstre i hjernens celleaktiviteter for hver følelse, vi måtte have.

Mønstrene var så gennemgående hos forsøgspersonerne, at følelsestilstande hos dem, de ikke tidligere havde scannet, kunne forudsiges med gennemsnitligt 70 procents korrekthed. Det er, hvad man kalder betydeligt over chanceniveau inden for forskningen.

Resultatet viste yderligere, at der er en genkendelig ’rød tråd’ i måden, hjernen er aktiv på, når du oplever positive følelser, og en anden genkendelig rød tråd, når du oplever negative følelser. Det vil sige, at de følelser vi finder behagelige ligner hinanden i måden, hjernen opfører sig på. Og ligesådan de følelser vi finder ubehagelige ligner også hinanden.

Samtidig viser det sig, at følelsen af begær hverken passer ind under den positive eller negative røde tråd, og det kan derfor indikere, at følelsen af begær hverken er en positiv eller negativ oplevelse – i hvert fald set med biologiske briller.

Følelsesforskning hjælper til at forstå sygdomme

Men hvad er den praktiske vinkel i at kunne læse folks følelser? Det har vi spurgt postdoc Vibe Frøkjær, forskningslæge på Rigshospitalets neurologiske afdeling, om.

»Vi skal forstå det biologiske grundlag for følelser, før vi kan se, hvordan for eksempel følelsesmæssige belastninger påvirker vores hjerner. Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu. Det kan studiet her være med til at oplyse,« siger Vibe Frøkjær, som ikke selv har medvirket i studiet.

Følelsesmæssige belastninger, som f.eks. stress, gør os mere sårbare over for udviklingen af forskellige sygdomme som depression og angst. Det er sygdomme, der er forbundet med ændringer i hjernens biologi og en ubalance i håndteringen af følelser i sociale sammenhænge.

»Hvis vi bedre forstår hvad der sker i hjernen, når tingene kommer ud af balance, så kan vi muligvis også bedre forebygge sådan en ubalance. At kunne håndtere følelser i sociale sammenhænge er et stort problem for folk, der lider af sygdomme som depression, angst og skizofreni,« siger Vibe Frøkjær.

Men hvordan kan en gruppe raske skuespillere hjælpe med det?

»Hvis vi kun lærer noget om følelsernes biologi hos syge hjerner, så ved vi ikke, om ændringerne i hjernen er et produkt af sygdomsprocessen, eller om ændringen i virkeligheden er årsagen til sygdommen. Hvis vi ikke kan skille de to ting ad, så bliver det sværere at forebygge og bekæmpe sygdomme,« siger Vibe Frøkjær.

Forskerne bag studiet brugte skuespillere, da de er trænet i at sætte sig i bestemte følelsesmæssige tilstande efter ønske og holde tilstanden gennem længere tid. På den måde kunne forskerne bedre fortælle deres forsøgspersoner, hvad de skulle føle og have et troværdigt resultat.

Betyder det så, at skuespillernes hjerner kan bruges som model til at forstå vores hjerners følelsesliv?

»Det er interessant med skuespillerne, fordi de er raske forsøgspersoner, men jeg vil samtidig sige, at man ikke kan konkludere med særlig stor sikkerhed, at fællesnævneren i måden deres hjerner opfører sig på også vil findes i andre mennesker,« siger Vibe Frøkjær efter have læst op studiet.

»Skuespillerne har alle taget samme uddannelse fra samme skole, og man kan forvente, at de har lært nogle af de samme tricks, når de for eksempel skal føle glæde,« siger Vibe Frøkjær.

Det kræver flere og andre typer studier, før det kan afsløres, hvilke biologiske træk, vi mennesker har tilfælles, når vi oplever en række følelser, mener Vibe Frøkjær.