Flere og flere madvarer handles internationalt og både færdige produkter og halvfabrikata krydser landegrænser. De danske standarder for fødevaresikkerhed er ikke nødvendigvis de samme i de lande, som vi i stigende grad importerer vores madvarer fra. Det kan blive et problem, f.eks. når vi importerer kyllinge- eller svinekød, som er inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter, som har udviklet resistens over for antibiotika.
Forskningsprofessor Frank Aarestrup, DTU Fødevareinstituttet, mener, at hvis vi skal gøre noget for fødevaresikkerheden i Danmark, så er vi nødt til at hjælpe andre lande med at håndtere deres fødevaresikkerhed.
Katastrofale følger
"I Sydøstasien kan der være helt andre produktionsforhold og et højere forbrug af antibiotika i produktionen, end vi vil tillade i Danmark. F.eks. produceres kyllinger i Sydøstasien ofte hen over damme med tigerrejer eller karper. Gødning fra de antibiotikabehandlede kyllinger drypper ned i dammen til tigerrejerne, der ligeledes har fået antibiotika for at holde sygdomme væk. Hvis antibiotika anvendes i for stor mængde, kan det selektere for resistente bakterier, der spredes til mennesker gennem fødevarerne. Det kan få katastrofale følger for de mennesker, der spiser kødet, hvis resistente salmonellabakterier forårsager en infektion, der udvikler sig til en blodforgiftning, hvor det er nødvendigt at behandle med antibiotika", siger Frank Aarestrup.
Danske forskere højner sikkerheden
Fødevareinstituttet fungerer som internationalt referencelaboratorium, og deltager i internationale netværk af laboratorier og personer. På den måde kan de danske forskere, der ligger helt i front på fagområdet på den internationale scene, være med til at løse problemet med de antibiotikaresistente bakterier.
"Vi er i princippet referencelaboratorium for alle de lande, der er medlem af FN, dog er det ikke alle, der deltager i samarbejdet med os. Gennem det internationale netværk arbejder vi på at standardisere metoder til at måle antibiotikaresistente bakterier. Bare det at definere resistens er en opgave i sig selv. Hvis vi skal højne kvaliteten af fødevaresikkerhed på verdensplan, så er det helt fundamentalt, at definitionen er klar, og at alle benytter samme målemetode".
Lige nu har forskerne fokus på salmonellabakterien. De har blandt andet fundet ud af, at 50 etiopiske adoptivbørn fra i syv forskellige europæiske lande har en multiresistent type salmonella.
"Hvad der præcis er årsagen hertil, ved vi ikke, og da vi ikke i forvejen har kontakt til etiopiske laboratorier, er vi gået i gang med at etablere et samarbejde og et netværk helt fra grunden af i dette land. Desuden samarbejder vi med et Thailandsk laboratorium om salmonellatypen Rissen, som spredes til mennesker via svinekød", slutter Frank Aarestrup.
Forskningsprofessor Frank Aarestrup, DTU Fødevareinstituttet, forsker i antibiotikaresistens. Laboratoriet på DTU Fødevareinstituttet er af WHO (World Health Organization) og EU Kommissionen udnævnt til internationalt referencelaboratorium til overvågning, kontrol og forskning i antibiotikaresistens.
Læs mere om forskning i fødevaresikkerehd i FoodDTU's nyhedsbrev
