Fire år er gået: Bliver vi tykke af CO2?

Videnskab.dk fortalte i 2012 om en opsigtsvækkende ny hypotese: Mennesker bliver fede, fordi vi indånder mere og mere CO2.

Hypotesen kunne forklare, hvorfor:

• både tynde og tykke gennem tiderne har taget mere på,
• folk på østkysten af USA er blevet hurtigst tykke i de områder med størst koncentrationer af CO2
• otte forskellige arter af dyr kunne tage på i forsøgslokaler, selvom alle dyrene levede under kontrollerede forhold

Tanken var, at CO2 måske gør vores blod mere surt. Det påvirker muligvis vores hjerner, så vi får lyst til at spise mere.

Hypotese om CO2 gik verden rundt

Et lille pilotforsøg på seks personer i klimakamre med og uden CO2 – hvor alle havde adgang til mad ad libitum – viste oven i købet, at folk i kamre med ekstra CO2 spiste mere end de andre.

Hypotesen vakte stor opsigt og blev spredt til det meste af verden via Videnskab.dk's engelsksprogede ScienceNordic.com.

Artiklen fik blandt andet amerikansk tv til at hive fat i én af forskerne bag, professor Arne Astrup fra Københavns Universitet. Og forskerne selv havde store planer om at finde ud af, om der var hold i tankerne.

Forskerne fandt ingen effekt på rotter

Siden da har ingen medier – heller ikke Videnskab.dk – fulgt op på historien for at høre, hvad der er sket. Derfor har vi hevet fat i førsteforfatter på den videnskabelige artikel om hypotesen, Lars Georg-Hersoug.

Han slår fast, at det her fire år senere er tvivlsomt, både at der er kød på hypotesen (se bl.a. et amerikansk studie fra 2014) – og om vi nogensinde får det præcise svar på, om der er noget at komme efter.

»Vi forsøgte i et lille pilotforsøg med rotter at se, om vi kunne se en effekt af svagt forhøjet CO2, men vi fandt ikke nogen signifikant effekt på rotterne.«

»Resultatet var dog ikke konklusivt, da det enten kunne skyldes, at der vitterligt ikke var nogen effekt, eller at forsøget var for lille,« skriver Lars Georg-Hersoug i en mail til Videnskab.dk.

Ingen støtte til CO2-projekt

»Desværre er vi ikke nået længere af den vej. Vi søgte om finansiering af projektet fra flere fonde uden at få bevilling. Projektet blev endda rost af Forskningsrådets ekspertudvalg, men rådet selv bevilgede ikke penge.«

»Siden er meget sket i fedmeforskningen, specielt inden for forskning i mikrobiomets påvirkning af og vekselvirkning med kroppen, så det er nok mere ad den vej, vi skal finde nogen af løsningerne på fedmeproblemerne,« vurderer Lars Georg-Hersoug, der stadig forsker i fedme, i dag som postdoc på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet.