Det globale sundhedsbehov bliver langt fra dækket. Millioner af mennesker dør af malaria, tuberkulose og HIV/AIDS hvert eneste år.
Dette er nogle af 'de glemte sygdomme' som hovedsagelig rammer folk i udviklingslandene. Forskningsindsatsen på området er begrænset, og der er et enormt behov for medicin og metoder til diagnose.
»90 procent af verdens sundhedsrelaterede forskning og udvikling bruges på sundhedsproblemer som berører knap 10 procent af verdens rigeste befolkning,« fortæller den norske professor i medicinsk etik, Jan Helge Solbakk.
Nu vil en gruppe australske forskere dette problem til livs. For første gang har man lavet en oversigt over hvordan forsknings- og udviklingsmidler bruges globalt på sygdomme i udviklingslandene.
Formålet er blandt andet at oplyse fremtidige investorer om hvor skoen trykker.
Nogle sygdomme har højere prioritet
Det er en forskergruppe fra 'The George Institute for International Health' i Australien som har udarbejdet undersøgelsen på foranledning af 'Bill & Melinda Gates Foundation'. Deres arbejde skal fortsætte fire år endnu, men de første resultater blev for nylig publiceret i 'PLoS Medicine'.
Et af FN's langsigtede mål er at stoppe alle dødelige sygdomme i verden. En bedring af sygdomsbilledet ville give et betydelig løft af folkesundheden i de fattige lande.
Alligevel er der mangel på konsensus, og der er kun indsamlet ringe information om hvilke sygdomme der findes, hvem som finansierer forskning i disse sygdomme og hvor der er størst behov for lægemidler.
I 2007 blev der investeret knap 2,5 milliarder dollars i udvikling af ny medicin til udviklingslandene. Over 80 procent af midlerne gik til de tre store sygdomme HIV/AIDS, tuberkulose og malaria.
\ Fakta
De resterende 20 procent blev fordelt på lidelserne sovesyge, infektionssygdommen leishmaniasis, Chaga's sygdom, diarésygdomme, bakteriel lungebetændelse og hjernehindebetændelse.
Nederst på rangstigen fandt man spedalskhed, liggesår, øjensygdommen trachoma, gigtfeber, tyfus og paratyfus som måtte nøjes med blot 0,4 procent af pengene.
Finansieringen var så ringe, at for nogle sygdomme lykkedes det ikke at udvikle et eneste nyt produkt i løbet af 2007, hedder det i rapporten.
Kynisk branche
Årsagen til den skæve fordeling er kompleks. Det er for eksempel lettere at udvikle nye produkter, hvis der allerede findes tilgængelig forskning på området. Undersøgelsen påpeger at mange investorer tænker mere på gennemførlighed, end på hvad der er størst behov for.
Professor Jan Helge Solbakk, fra afdelingen for medicinsk etik, ved Institut for almen- og samfundsmedicin, Universitetet i Oslo samt center for international sundhed ved Universitetet i Bergen, kender ikke til den australske undersøgelse. Alligevel kan han bekræfte at de største sygdomme står mest i fokus. Han mener at AIDS/HIV er en så alvorlig sygdom med så katastrofale konsekvenser, at man af den grund ikke kan overse den.
»Men det må desværre også siges, at lægemiddelindustrien har sin kyniske side. Det giver sig selv, at der er mere økonomisk gevinst i at investere i kroniske sygdomme. Der er rigtigt mange som er smittet af AIDS, og patienterne skal bruge medicin resten af livet. Der er mindre penge at tjene på sygdomme som kan helbredes hurtigt og effektivt.«
USA bedst i klassen
Rapporten slår fast at USA var bedst i finansieringsklassen i løbet af 2007. De amerikanske myndigheder stod for næsten 71 procent af den totale finansiering. Dette overrasker ikke Solbakk.
»En af de gode ting som Bush-administrationen gjorde, var netop at øge forsknings- og hjælpeindsatsen betragtelig indenfor forsømte sygdomme i de fattige lande, især i den del af Afrika som ligger syd for Sahara.«
Han fremhæver også andre amerikanske stiftelser, såsom 'Bill & Melinda Gates Foundation', som har gjort en betydelig indsats.
Forskerne er også nået frem til, at EU kom ind på en andenplads med syv procent investering, Sverige bidrog med 1,21 procent.
Offentlige myndigheder, organisationer og velgørende givere stod for næsten 90 procent af den totale finansiering. Rapporten påpeger at nogle af verdens rigeste lande ikke nåede op iblandt de 50 mest gavmilde.
Også et overnationalt ansvar
Professor Solbakk påpeger alligevel, at der i dag er større international fokus på forskning og udvikling af lægemidler mod sygdomme som rammer folk i de fattige lande. Men vi er langt fra målet.
Han har ved flere lejligheder gennem sit arbejde for både Europarådet og UNESCO, understreget vigtigheden af at dette også bliver et statsligt ansvar.
Lægemiddelindustrien og andre private aktører kan ikke løse problemet alene. Det internationale samfund har desuden, som en del af menneskerettighederne, en pligt til at sikre gode sundhedsvilkår for alle og en retfærdig fordeling af frugterne af videnskabelig og teknologisk udvikling.
»Der er behov for et internationalt organ som kan styre og overvåge forskningsmidlerne og som kan sikre en retfærdig fordeling af disse. De private initiativer kan ikke gøre dette alene.«
»I dag findes der ingen overordnet forskningspolitik på globalt niveau. Det hersker anarki indenfor dette felt, de stærkeste aktører får deres interesser trumfet igennem, mens mange af dem med størst behov overses i kampen om midlerne.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
