De store risikofaktorer, når det gælder unge og selvmord, er ikke kun depression og tidligere selvmordsforsøg. Familieforhold spiller også en vigtig rolle.

Latha Nrugham fra det norske selvmordsforskningscenter undersøgte i sin doktorafhandling, hvilke faktorer og årsager, der lå bag unges selvmordsforsøg. Det gjorde hun ved at finkæmme data fra en ældre undersøgelse af unges psykiske helbred.

Dette studie omfattede over 2.500 unge fra den norske region Trøndelag. Informationerne blev indhentet i perioden 1997-2005.

Der blev fulgt op på 265 af de unge, helt op til de var 20 år gamle. To tredjedele af disse blev udvalgt, fordi de scorede højt på en depressionsskala.

»Hvis vi ser på de yngste, altså dem, der forsøgte at tage sit eget liv, da de var 14-15 år, er der en faktor, som skiller sig ud. Det er, at de ikke bor sammen med begge de biologiske forældre,« siger Latha Nrugham.

Blandt de, der forsøgte at begå selvmord, boede 65 procent sammen med kun én forælder. Tallet for den gruppe, der ikke havde forsøgt selvmord, var kun på 35 procent.

Siger ikke noget om forældrenes evner

Nrugham understreger, at studiet ikke siger noget om stedforældre.

»Vi kan heller ikke sige, om det er bedst at bo hos mor eller far. Vi ønsker ikke at give nogen skyldfølelse eller at sige noget om nogens evner som forældre. Det er ikke det, vi har undersøgt. Men der er altså en sammenhæng mellem hvem et ungt menneske bor sammen med og så risikoen for selvmordsforsøg,« siger hun.

Undersøgelsen viser fire risikofaktorer for unge generelt:

• Tilfælde af tidligere selvmordsforsøg
   
• Ikke at bo sammen med begge biologiske forældre
   
• Kognitive depressive symptomer
   
• At være direkte udsat for vold

Forskel på yngre og ældre unge

Men der er altså forskel mellem de yngre og ældre unge.

»Sårbarheden over for ikke at bo sammen med begge biologiske forældre, er ikke lige så stor for unge over 15. For dem udgør depressive lidelser tydeligvis en større risikofaktor. Og den klart største risikofaktor blandt unge, uanset alder, er, hvis man allerede har forsøgt at tage sit eget liv,« siger Nrugham.

Depressive symptomer er en af risikofaktorerne for selvmord. (Foto: Colourbox)

Fælles for de unge, som har forsøgt at tage deres eget liv, er, at langt de fleste har været direkte udsat for vold. Men også her er der forskelle.

»Selv om det at være blevet udsat for vold viser sig som en risikofaktor, er der nogle forskelle. Hvis de unge har en høj score på det, vi kalder resiliens, en slags indre styrke og udholdenhed, virker den som en beskyttende faktor. Resiliens er en psykologisk egenskab, som kan bygges op og styrkes,« siger hun.

Brugen af rusmidler blev også undersøgt, men er ikke på listen over de vigtigste risikofaktorer.

Familien skal prioriteres højt

Nrugham forklarer, at det er de usynlige og nemt skjulte symptomer, der er stærkest, når det gælder depression og selvmordsforsøg.

»Det er påfaldende, at det kun er de mentale depressive symptomer, som dukker op. For eksempel selvmordstanker, koncentrationsbesvær, følelse af værdiløshed og tilbagevendende tanker om døden. Mens somatiske faktorer som appetit og søvnproblemer, som er lettere at se for omgivelserne, ikke har lige så stor indflydelse,« siger hun.

Samtidig viser hendes undersøgelser, at det ikke kun er alvorlig depression, som er en risikofaktor.

»Alle typer depression er risikofaktorer for selvmordsforsøg på forskellige måder. Det betyder, at ingen af de depressive lidelser kan ignoreres, i hvert fald ikke blandt unge.«

Nrugham mener, at familier med aleneforældre skal have mere støtte.

»Hjælp og plads til at prioritere familien er vigtigt. Børn og familie er en investering, som skal plejes og være det vigtigste på listen over gøremål. Det vil uanset hvad være en god ting, men det kan også bidrage til at reducere risikoen for selvmord blandt de unge,« slutter Latha Nrugham.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm