Er meget amalgam i tænderne farligt?

En forskning.no-læser i Trondheim voksede op i en tid, hvor amalgamfyldninger var tandlægernes bedste ven. Han har stadig mange af fyldningerne tilbage i munden.

Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller. Det er kviksølvet, der sikrer, at blandingen er blød nok til, at den kan formes og fyldes i hullet, før den stiver og bliver en del af tandsættet.

I Norge blev det for 10 år siden forbudt at fylde hullerne i tænderne med amalgam som en del af et generelt forbud mod anvendelse og import af giftigt kviksølv.

»Er det muligt at måle et eventuelt niveau af kviksølv i blodet eller i kroppen?« spørger læseren, der spekulerer på, om han skal bede sin læge om at få foretaget en sådan test.

Det er bestemt muligt at måle kviksølvindholdet i både blod og urin, men det er ikke sikkert, at det gør os så meget klogere.

»Han kan selvfølgelig godt få taget en blodprøve, men han får meget lidt ud af det,« mener Morten Rykke, der er professor ved Instituttet for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo. Han tilføjer:

»En sådan test siger egentlig ikke noget om amalgamfyldningerne.«

\ Læs mere

Kviksølv - Det farlige, flydende metal

Kviksølv i maden

Et højt niveau af kviksølv i blodet kan lige så godt skyldes den mad, som vi spiser.

Det er især fisk og skaldyr, der indeholder kviksølv, og kviksølvniveauet stiger, desto højere oppe i fødekæden fisken befinder sig.

Det er derfor, det norske Folkehelseinstituttet, der svarer til Sundhedsstyrelsen, anbefaler, at gravide og ammende holder sig fra at spise gedde og aborre over 25 centimeter, samt ørred eller fjeldørred over et kilo, hellefisk over 3 kilo, fersk tunfisk, haj, rokke eller andre 'eksotiske' fisk, som de kalder det.

»Gennem en blodprøve får man blot at vide, hvad man har indtaget af kviksølv fra alle andre kilder,« forklarer Morten Rykke.

Hvis du stadig er bekymret ...

I 2016 fandt en rapport fra Folkesundhedsinstituttet få direkte helbredskonsekvenser, da forskerne sammenlignede amalgam med de moderne plastfyldninger. Kviksølvniveauet i urinen var ganske lidt højere i amalgam-gruppen.

Men der er alligevel flere end lige læseren i Tronheim, der er bekymret over de gamle fyldninger i mundhulen, og som til og med spekulerer over, om de skal få dem udskiftet eller fjernet.

»Hvis du ikke har nogen sundhedsmæssige problemer, som du kan koble til amalgamfyldningerne, gør du klogt i at lade dem sidde, dér hvor de sidder,« fortæller Lars Björkman, forsker ved Uni Research i Bergen.

Han leder Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer, der nøje følger med i alt , der bliver indrapporteret af bivirkninger i forbindelse med tandbehandling.

»Men der findes en del, som har sundhedsproblemer, og som bekymrer sig, og undrer sig over, hvad årsagen mon er,« tilføjer Lars Björkman.

Nogle af disse personer har fået deres amalgamfyldninger fjernet, mens forskerne fulgte med.

Udskiftning gav færre sundhedsproblemer

»De patienter, der fik deres amalgamfyldninger udskiftet, havde lavere intensitet af generelle sundhedsproblemer efter udskiftningen end de patienter, der ikke fik udskiftet eller fjernet amalgamfyldningerne,« fortæller Lars Björkman til forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite.

Han synes fundet er interessant og vigtigt, men understreger, at det ikke betyder, at alle med amalgamfyldninger skal skynde sig til tandlægen og bestille udboringer.

Studiet havde kun 40 forsøgsdeltagere, der allerede havde en mistanke om, at amalgamfyldningerne var årsag til de sundhedsproblemer som de oplevede.

Det er ikke muligt at 'blinde' et sådant studie, som det hedder på fagsprog, hvilket indebærer, at patienter ikke ved, om de bliver behandlet eller bare får 'placebo'-behandling.

Det er jo ikke muligt, at lade som om fyldningerne blev fjernet eller udskiftet.

Skal kontrolleres grundigt først

Et studie skal være 'blindet', før man kan sige, at der findes en årsagssammenhæng. Lars Björkman og hans kollegaer er nu igang med et mere omfattende studie, der dog også kommer til at kæmpe med de samme begrænsninger.

»Vi bliver nødt til at indse, at det ikke er muligt at foretage et studie, der med sikkerhed kan påvise årsagerne,« fortæller han til forskning.no.

Han uddyber:

»Vi kan ikke med sikkerhed slå fast, at kviksølv er årsag til problemerne. Men sundhedsproblemerne blev mindre, og andre forskergrupper har fundet det samme.«

Han mener, at resultaterne bør tages i betragtning, hvis det nye og større studie viser det samme. Selve dét at bekymre sig om fremmedlegemer i tænderne kan påvirke oplevelsen af sundhedsproblemerne.

»Hvis man er bekymret over det kviksølv, som man har i tænderne, er det jo også negativt,« siger Lars Björkman.

Han understreger, at det er vigtigt, at patienterne bliver undersøgt af både læge og tandlæge, før de eventuelt får fjernet eller udskiftet deres amalgamfyldninger.

»Der kan være mange grunde til uforklarlige sundhedsproblemer. Det kan være en sygdom, der ikke er diagnosticeret.«

Han understreger, at det er meget vigtigt, at det bliver tjekket, før man går løs på tænderne.

»Hvis man bekymrer sig om amalgamfyldningerne, bør man først lade sig undersøge i overensstemmelse med sundhedsdirektoratets retningslinjer. Både læge og tandlæge skal først se, om det er muligt at finde årsagen,« siger Lars Björkman.

Tilfreds med forbud

Det er nu 10 år siden, at amalgamforbudet i Norge trådte i kraft, men brugen dalede længe før.

»De fleste vil hellere have en hvid plastfyldning end en sort plombe,« siger Lars Björkman.

»Amalgam var ikke et ideelt fyldningsmateriale,« påpeger professor Morten Rykke uden spor af nostalgi.

Men heller ikke de plastmaterialer, der anvendes i dag, er perfekte.

»Plastfyldninger kan også forårsage allergiske reaktioner. Der er fordele og ulemper ved alt,« påpeger Morten Rykke.

Også i Sverige er amalgam ude af tandlægerness værktøjskasse, men i mange andre lande fylder de stadig amalgamblandinger i hullerne i tænderne. Før forbudet i Norge var der stor debat om, hvor farligt det er.

»Men i dag er der egentlig ikke en særlig stor debat om brugen af ​​amalgam i fagmiljøet,« siger Morten Rykke.

»I store dele af befolkningen har personer med en masse amalgam i tænderne ikke flere sundhedsproblemer,« fortæller Lars Björkman, der fortsætter:

»Men måske findes der en undergruppe, der kunne have glæde af få udskiftet amalgamfyldningerne. Problemet er, at vi ikke har metoder til at finde ud af hvem.«

Ikke alt kviksølv er lige giftigt

Kviksølv, med symbolet Hg, er grundstof nummer 80 i det periodiske bord. Det er det eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur, og det har derfor fascineret - og forgiftet - folk i umindelige tider.

»Metallisk kviksølv er ikke så frygtelig giftigt, fordi det ikke absorberes i organismen,« forklarer Morten Rykke.

Selv hvis du var så uheldig at sluge et gammelt kviksølvtermometer, ville tarmen ikke absorbere nok til at det ville være særlig farligt.

Men det står helt og aldeles anderledes til med dampen fra opvarmet kviksølv.

»Kviksølvdamp er meget giftigt. 80 procent af det, du indånder, går direkte ind i blodet,« advarer Morten Rykke.

Så selv et lille febertermometer kan være dødbringende, ifølge Helsebiblioteket.

Dog kun hvis det er gammelt. Nyere modeller indeholder ikke et eneste gram kviksølv, der kan dræbe, hvis det kommer i kontakt med varme.

Størstedelen af det kviksølv, som man kan afsløre ved en blodprøve stammer fra maden, som vi spiser.

Ude i naturen kan kviksølv danne forbindelser med andre stoffer, til såkaldt methylkviksølv, hvilket er langt mere farligt at få i sig end rent kviksølv.

»Methyleret kviksølv er den form for kviksølv, du får gennem fødevarer - først og fremmest fisk,« fortæller Morten Rykke.

Metylkviksølv kan i tilstrækkelig store doser påvirke hjernens udvikling, skriver Folkehelseinstituttet på sin webside, og derfor har myndighederne udarbejdet anbefalingerne for gravide kvinder.

En undersøgelse fra 2014 viste, at 95 procent af de testede lå et godt stykke under risikoniveauet, som er sat for kviksølv.

En lang og drabelig historie

Kviksølv er angiveligt blevet brugt til at tage livet af kinesiske kejsere for snart 2.000 år siden, og stoffet får også skylden for utallige mindre målrettede dødsfald. Flere hundrede japanere mistede for eksempel livet i 1950'erne, fordi de havde spist skaldyr fra områder, hvor industrien skaffede sig af med kviksølv i havet.

Men kviksølvpræparater er også blevet brugt som lægemidler lige siden oldtiden, ifølge Store Norske Leksikon. Historien om amalgamfyldninger i tænderne strækker sig angiveligt helt tilbage til 600-tallets i Kina.

Debatten om, hvorvidt amalgam er farlig eller ej, har også historiske rødder. Fra 1840 til 1855 rasede den såkaldte amalgam-krig i det amerikanske tandlægemiljø.

Tandlægernes to lejre

Udgangspunktet var, hvad vi i dag ville kalde en 'discountkæde', der benyttede dårlig amalgam og på en sjusket måde. De lave priser lokkede patienterne væk fra de etablerede tandlæger, og det mangelfulde og sjuskede håndværk ødelagde tusindvis af amerikanske mundhuler.

Tandlægerne delte sig i to lejre - dem, der ønskede at forbyde amalgam og dem, der ønskede fortsat at bruge det - skrev tandlægehistorikeren John Hyson i Journal of the California Dental Association i 2006.

Nye, bedre og mindre farlige blandinger sørgede for, at amalgam blev tandlægens bedste ven gennem hele det 20. århundrede. Men dog ikke uden kontrovers. Selvom det blev mere sikkert for patienterne, forholdt det sig anderledes for tandlægerne og især deres assistenter, der dagligt håndterede kviksølv som en del af jobbet.

Erstatning til 'kviksølvdamerne'

En rapport fra Sundhedstjenestens nationale videnscenter konkluderer, at tandlægepersonalet blev udsat for kviksølv i 1960'erne, 1970'erne og 1980’erne; mest i de første af disse årtier og især blandt de tandlægeassistenter, der gjorde amalgamblandingerne klar før fyldningen.

En amalgam-variant, kaldet kobberamalgam, skulle opvarmes før brug, og den farlige kviksølvdamp fandt vej ned i lungerne. I 2013 blev de såkaldte 'kviksølvdamer' tildelt kompensation for de skader, de pådrog sig.

Den mængde, der fordamper fra amalgamfyldninger i dine tænder, kan slet ikke sammenlignes med den mængde, som tandlægeassistenterne blev udsat for.

\ Læs mere

Huller i tænderne skal fyldes med cement

Derfor konkluderer professor Morten Rykke følgende, da vi vender tilbage til det oprindelige spørgsmål:

»Velfungerende amalgamfyldninger kan man godt lade blive siddende i tænderne.«

For hvis man vælger at udbore fyldningerne, slipper der kviksølv ud.

»Man bliver udsat for kviksølv, når man borer dem ud. Men det er nu meget små mængder, der er uden betydning,« slutter Morten Rykke.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark